Langt fra politiske ønsker til den virkelige verden

Efter beslutningen om at udvikle Grønland til et moderne samfund for 50 år siden, blev skolen udskilt fra kirken, og man satsede i 50'erne og 60'erne voldsomt på danskundervisningen i erkendelse af, at dansk var en nødvendig forudsætning for at kunne videreuddanne sig

Fredag d. 23. juni 2000
Uffe Sveegaard
Emnekreds: Love og konventioner, Politik, Sprog, Uddannelse.

Indholdsfortegnelse:
Undervisningssproget er grønlandsk
Historik
Reaktionen
Integrationen
Resultatet af nedprioriteringen
Ustruktureret danskundervisning
Virkelighedens verden
Forringelse trods bekymring
Fire sproggrupper
Undtagelser


Virkelighedens uddannelsessystem forudsætter dansk på modersmålniveau. Og dette niveau opnår man ikke med 4-5 timers dansk om ugen

Lise Lennert vil med sit indlæg i Sermitsiaq den 2. juni aflive de myter og misforståelser, som Forældregruppen - foruden uvidenhed om loven og dens intentioner og de faktiske forhold i folkeskolen - baserer deres kritik af den ny bekendtgørelse på.

Lise Lennert skriver, at det centrale i intentionerne bag folkeskolens sprogundervisning var og er elevernes ret til undervisning i de sprog, de har behov for at beherske, for at kunne fungere i uddannelsessystemet, i erhvervslivet og i samfundslivet i øvrigt.

Dette stemmer fint overens med formålsparagraffen i folkeskoleforordningen, men det stemmer ikke overens med virkeligheden, for virkelighedens uddannelsessystem forudsætter dansk på modersmålniveau. Så enkelt er det. Og dette niveau opnår man ikke med 4-5 timers dansk om ugen.

Undervisningssproget er grønlandsk
Lise Lennert skriver, at undervisningssproget siden 1979 .har været grønlandsk, men understreger, at dansk tillige kan være undervisningssprog i det omfang lærerkræfter, undervisningsmidler eller hensynet til den enkelte elev gør det nødvendigt. Det er altså underlagt et skøn, i hvilket .omfang dansk kan bruges som undervisningssprog, og det skøn må siges at have været meget indskrænket fortolket de sidste to årtier.

Endvidere skriver Lise Lennert, at integrationen ikke indebar en tilsvarende nedprioritering af det danske sprog; men i forhold til hvad..?

Historik
Efter beslutningen om at udvikle Grønland til et moderne samfund for 50 år siden, blev skolen udskilt fra kirken, og man satsede i 50'erne og 60'erne voldsomt på danskundervisningen i erkendelse af, at dansk var en nødvendig forudsætning for at kunne videreuddanne sig. Målet var at bringe undervisningen op på samme niveau som den danske folkeskole.

Reaktionen
De politiske strømninger, der senere førte til hjemmestyrets indførelse i 1979, medførte tillige en landstingsforordning, der som reaktion mod "fordanskningen" i skolen, lagde hovedvægten på det grønlandske sprog og en folkeskole på grønlandske præmisser.

Det førte til, at det danske sprog blev nedprioriteret til et fremmedsprog og denne tendens fortsatte i 80'erne.

Integrationen
I 1990 blev denne status for faget dansk yderligere slået fast, da man i den ny landstingsforordning om folkeskolen vedtog, at skolens undervisningssprog skulle være grønlandsk for alle, herunder også for tilflyttede elever, eller elever der tidligere var blevet undervist i dansksprogede klasser. Dansk kunne dog stadig undtagelsesvis være undervisningssprog.

Fra 1994 gennemførtes denne integrationsordning i praksis på kysten, og der blev lavet en bekendtgørelse, der skulle gøre det muligt for ikke-grønlandsksprogede elever at følge undervisningen i de grønlandske klasser, samt give dem en særlig modersmålsundervisning.

Resultatet af nedprioriteringen
Som det fremgår er danskundervisningen blevet støt nedprioriteret siden 1979 og resultatet er i dag åbenlyst.

Integrationsordningen, som blot forstærkede denne tendens, har været genstand for et stort forskningsprojekt med henblik på at belyse de faglige, sproglige og sociale aspekter i denne ordning. Forskergruppens rapport konkluderer blandt andet, at elever efter mange års undervisning fortsat har fundamentale problemer med dansk, hvilket bremser dem i deres videre uddannelsesforløb.

Ustruktureret danskundervisning
Inerisaaviks seneste statusrapport kommer frem til samme konklusion, og henviser blandt andet til en tilfældig og ustruktureret danskundervisning i folkeskolen. Kritikken fra det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi og sidste års bestilte OECD-rapport er enslydende.

Virkelighedens verden
Besvarelsen af dette års danske diktat til 11. klasses afgangseksamen er den dårligste i 10 år!

Fra min egen erfaring: ud af 40 elever, der startede på et engelskhold for 9. kl VU sidste efterår, jeg var lærer for, bestod alene to ved den netop overståede eksamen.

Eleverne kunne ikke tilegne sig engelsk, fordi de ikke mestrede dansk.

Kun en procent af de udelukkende grønlandsksprogede går videre i uddannelsesforløbet. Der er røde advarselslamper overalt, og denne udvikling vil man vende ved at satse udelukkende på en grønlandsksproget klasse?!

Forringelse trods bekymring
Den bekymring, som Lise Lennert skriver politikerne har om, hvorvidt "eleverne lærer dansk og fremmedsprog på et niveau, der er så højt, at de kan klare sig i uddannelserne og som borgere i verdenssamfundet " synes ikke at være slået igennem.

Oven i købet forringer man niveauet for danskundervisningen - skønt ingen tilsyneladende har opdaget det eller vil erkende det. Det fremgår nemlig af den ny bekendtgørelses § 12, at formålet med modersmålsundervisningen(dansk) nu er at "sikre elevens almene sproglige udvikling " i modsætning til

den eksisterende § 12 som skal sikre, at "eleven udvikler sine sprogfærdigheder i dansk på modersmålsniveau".

Grønland - og i særdeleshed Nuuk - er et dobbeltsproget samfund, der som sådan bør sikre begge sproggrupper den fundamentale ret, de har, til at modtage undervisning på deres modersmål.

Vi ønsker derfor genindførelse af permanente dansksprogede klasser for børn med dansk som modersmål, og med grønlandsk som valgfrit fremmedsprog.

Fire sproggrupper
Der eksisterer 4 sproggrupper i Nuuk/Grønland:
  1. tilkaldte med en tidshorisont på et par år,
  2. danske fastboende,
  3. grl/da. hjemmehørende
  4. og grønlandske fastboende.
Kategori 1-3) har dansk som modersmål (nogle er dobbeltsprogede) og skal tilbydes undervisning i dansksprogede klasser med grønlandsk som valgfrit fremmedsprog på valgfrit niveau afhængig af deres baggrund.

Kategori 4) skal gå i normalklasser og burde i øvrigt have langt mere danskundervisning, hvis intentionerne om at klare sig i uddannelserne og som verdensborgere er reelle.

Integration er et gode, når den er gensidig og sker ad frivillighedens vej; men det opnås ikke ved tvang.

Når Lise Lennert kalder nedlæggelse af Nuuks de facto dansksprogede M-klasser for "en styrkelse af undervisningen i grønlandsk for de elever, som ikke behersker sproget fra skolestart" er der vist tale om en eufemisme.

Undtagelser
Lise Lennert skriver, at der ikke er sket principielle ændringer m.h.t. undervisningen af dansksprogede, og at M-klasserne blot er erstattet af "særlige hold". Men i bekendtgørelsen står der, at eleverne på de særlige hold hovedsageligt skal undervises i særligt tilrettelagt grønlandsk, og at de derudover kan blive undervist i matematik, fysik og eventuelt også historie, geografi og biologi. Det har klart undtagelsens karakter.

Set i lyset af de svare problemer, der er forbundet med en tilfredsstillende rekruttering af den nødvendige tilkaldte arbejdskraft, herunder folkeskolelærere, kan det undre, at man vælger at sende et sådant signal til omverdenen som dels bekendtgørelsen, dels Lise Lennerts bemærkninger i TV2's indslag om folkeskolen.

Der er da også allerede advarende røster fremme i flere danske fagblade mod at tage til Grønland.

Forældregruppen skal derfor opfordre til at opgive den tvungne integrationsordning! Den blev forsøgt i 1994, var en katastrofe og måtte opgives. Genindfør i stedet de dansksprogede klasser og sørg for tilbud om massiv og kvalificeret grønlandskundervisning til den rette målgruppe, som vi har skitseret.