Ungdommen svigtes

Mottoet på dette års nationaldag skulle have været et krav om, at vi skal lære dansk, så vi kan klare os selv. Alle forældre burde stille op foran skolerne og stille krav om bedre danskundervisning til deres børn

Fredag d. 23. juni 2000
Sermitsiaq
Emnekreds: Politik, Sprog, Uddannelse.

Nationaldagen blev fejret i hele landet. 21 år med hjemmestyre. Set i internationalt perspektiv er hjemmestyret en succes, men udviklingen i Grønland går alt for langsom. Forskellige elementer bremser udviklingen.

Det væsentlige er, at politikerne ikke vil indrømme overfor befolkningen, at man skal lære dansk for at kunne tage en uddannelse.

Politikerne fortrænger, at de har lavet et grønlandsk uddannelsessystem, der er baseret på det danske, og hvor eksamener skal godkendes af Danmark.

Alligevel underviser folkeskolelærerne som om det er nok, at eleverne lærer grønlandsk. Det kan godt være, at reglerne er gode nok. Men hvad foregår der ude i klasseværelserne i de enkelte timer? - Alt for mange unge mennesker kan kun grønlandsk, når de er færdige med folkeskolen. Og hvad er resultatet? - Dels bliver de unge frustrerede over, at løfterne i skolen ikke svarer til virkeligheden, dels er samfundet fortsat nødt til at tilkalde alt for meget arbejdskraft udefra. Det betyder, at alt for mange regler og normer køres på danske præmisser, og at grønlænderen fortsat er tilskuer til sit lands udvikling.

Det kan undre, at politikerne bliver ved med at fortrænge, at den hurtigste vej til selvstændighed og økonomisk vækst er, at de unge mennesker lærer dansk, så de kan få en uddannelse.

I den forbindelse var det forfriskende, at Nuuks borgmester Agnethe Davidsen på nationaldagen understregede vigtigheden af, at de unge mennesker lærer sprog, og at det ikke er nok, at de kun taler grønlandsk.

Et andet væsentligt element er, at de uddannelsessøgende ikke får den støtte og opbakning, som er nødvendig. Vi har historien om studenten, som i et års tid har søgt om en arbejdsplads for at kunne komme på jordemoderskole. Den anmodning gøres der ikke noget ved. Arbejdspladsen er ligeglad, KIIP er ligeglad, og i dag står studenten med sin hue og vil gerne på jordemoderskole til april. Men det kan hun ikke komme, med mindre hun har haft relevant erhvervserfaring i ni måneder.

Hvorfor sørger man ikke for, at den unge pige kommer til at arbejde med det, hun skal uddannes i? - Det kan ikke være så svært, og der er mangel på jordemødre.

Eksemplet viser, hvor trægt og forhindrende det enorme bureaukrati er, og at man i virkelighedens verden ikke lever op til de politiske mål om, at vi kan selv. Mål, som alle taler meget om, men som for få gør noget for at realisere.

På nationaldagen har alle sikkert glædet sig over fridagen, men hvorfor er der ingen, som vil tale om, hvordan vi kommer videre. Det kræver hudløs ærlighed, hvor man skubber fortrængningerne til side og stiller sig selv spørgsmålet om, hvorfor det ikke går godt nok.

Flere borgmestre udtrykte på nationaldagen glæde over de nye studenter. Men 121 studenter er ikke nok. Det er omkring 12-13 procent af en årgang.

Mottoet på dette års nationaldag skulle have været et krav om, at vi skal lære dansk, så vi kan klare os selv. Alle forældre burde stille op foran skolerne og stille krav om bedre danskundervisning til deres børn, ellers kan de ikke klare konkurrencen.

Der er en årsag til, at mange unge drikker, ryger og sniffer for meget. De får ikke den opbakning fra samfundet, de har krav på.

De unge svigtes.