Vi skal videre

Dansken, som kommer her for at være sammen med os må nødvendigvis opdeles i mindst to grupper

Fredag d. 15. december 2000
Jens Lyberth
Emnekreds: Etik, Kultur og samfund, Politik, Rigsfællesskab og selvstyre, Sprog.

Indholdsfortegnelse:
Folkestemning i opposition
Handlingslammet
De nye skriftkloge
Den lokale viden
Arven fra fortiden giver styrke
Ordets kraft
Indvandrerne og de fremmede
Nye muligheder og behov opstår


Der er ingen tvivl om at rigtig mange lyttere over hele landet fulgte med i "den store debataften", radiotransmitteret fra KATUAQ tirsdag 5. december.

Vi takker Jonathan Motzfeldt for, at han hin aften havde lyst og mands mod til at forsvare sine idealer og resultater gennem tiden.

Vi havde sat "Hvor langt er Grønland nået" som hovedoverskrift for den store debataften. Hvor langt er vi nået siden Hjemmestyrets indførelse, og hvor skal vi hen.

Det nuværende Styre og deres håndgangne mænd er i denne tid rigtig flinke til at mene, at det går rigtigt godt i samfundet.

Når man læser Landsstyrets "Strukturpolitisk handlingsplan, - en vision for fremtiden" og Jonathans argumenter hin tirsdag aften, hører man at det går rigtig godt i dagens Grønland. Man må konstatere at "de danske og grønlandske naalagarsuit" i Hjemmestyrets førerbunker har besluttet, at her går det rigtig godt.

Folkestemning i opposition
På den anden side oplevede vi hele efteråret, den tiltagende oppositionelle aktivitet i befolkningens forskellige interessegrupper. Med det, må vi antage, at Landstingets flertal ikke er i harmoni med befolkningens ønsker.

Handlingslammet
Den verdensfjernhed og mangel på situationsfornemmelse hos magtens mænd og kvinder i Grønlands Hjemmestyres førerbunker er ikke svær at forstå, når man undersøger, hvem landets politiske ledelse har som sine rådgivere.

De nye skriftkloge
Landsstyret ansætter danske embedsmænd uden erfaringer, ja, uden nogen som helst erfaring i grønlandske forhold. Man tilkalder "eksperter", som tildeles stort ansvar og en rådgiverrolle overfor Grønlands Regering - Landsstyret.

Disse unge mænd og kvinder er landets nye skriftkloge.

Disse udmærkede mænd og kvinder laver så den ene redegørelse og rapport efter den anden (på landsstyrets initiativ forstås).

I følge statistikken bevilges en returbillet til hjemlandet, efter cirka et år. Dermed kan forfatteren til rapporter og redegørelser rejse medbringende sin produktion i Grønland og opnå gode points i et nyt ansættelsesforhold. Den nye skriftkloge har jo været rådgiver for et parlament og en regering.

Her i landet sidder vi tilbage med en god stak rapporter og redegørelser. Arkiverne vidner om stor effektivitet hos forfatterne under de korte grønlandsophold.

Men nu må vi sige stop.

Den lokale viden
Der må snarest igangsættes en ny ansættelsespolitik for brug af udenlandsk ekspertise. Det er tvingende nødvendigt, at den grønlandske arbejdskraft kvalificeres på de områder, hvor dette er nødvendigt, vel og mærke kvalificeres af egne landsmænd og kvinder, for sådanne personer findes selvfølgelig også herhjemme.

Nedladenhed og mistro til den grønlandske arbejdskraft skal øjeblikkeligt erstattes af tiltro og opmuntring og kvalificering gennem egne landsmænds erfaringer og viden!

Arven fra fortiden giver styrke
Vores forfædre hos den gamle inuit fanger og samler af landets milde gaver har i tusinder af år lånt af havets og landets rigdomme og samlet uendelig visdom. En visdom som ikke bare kan smides væk. Al den visdom og erfaring vil give os styrke og mod.

Ordets kraft
Vort sprogs kraft og åndelige værdi er lige så vigtigt og værdifuldt som ethvert andet nationalt sprog i verden.

Vort sprog giver vores åndelige liv næring. Sådan er det i en hvilken som helst veludviklet nation, og sådan er rigdommene her i vort land.

Indvandrerne og de fremmede
Dansken, som kommer her for at være sammen med os må nødvendigvis opdeles i mindst to grupper.

Indvandrerne
Denne gruppe af danske mænd og kvinder og deres børn må gives ubetinget støtte og hjælp til at lære vort sprog og vore kulturelle arv, og vores værdier i dagens Grønland.

Indvandrerne skal have nøjagtig samme rettigheder og pligter som den fastboende befolkning. Indvandrergruppen vil give den fastboende befolkning ny input og styrke.

Fremmedarbejderne
Denne gruppe af tilkaldte, arbejder for en dels vedkommende i ganske få år, mens andre lever her i helt op til 10 år eller mere. Aftaleforholdene for denne gruppe af arbejdskraft må omformuleres.

Den arbejdsopgave disse er pålagt skal løses tilfredsstillende og betalingen kan ske efter individuelle vurderinger.

Det siger sig selv, at en gruppe som opholder sig midlertidig i samfundet, kun kan få begrænset indflydelse og begrænsende rettigheder.

Nye muligheder og behov opstår
Gennem en sådan nyordning for hele vor arbejdsmarkedspolitik og erhvervsudviklingspolitik, gives vi nyt mod og nye muligheder for udvikling og initiativ med tro på fremtiden i eget land.

For det første: Vi opnår en mere harmonisk mulighed for at gennemføre fuldt grønlandsksprogethed i offentlige anliggender. Der gives optimale muligheder for at lære grønlandsk.

For det andet: Den fastboende, herunder indvandrerne opnår fuld tillid som den vigtigste arbejdskraft i eget land. Efteruddannelse fra grønlændere til grønlændere gennemføres for fuld udblæsning.

For det tredje: Vi opnår afklaring af, hvem der kan bevilges næringsbevis uden nogen flimmer, og samtidig vil den fastboende befolkning få sikkerhed for investeringer i erhvervsudviklingen i eget land.

For det fjerde: Det vil være muligt over en årrække at gøre Engelsk til første fremmedsprog.

Med en positiv vilje og tillid til befolkningens rige evner kan vi i fællesskab gennemføre en god videreudvikling af det grønlandske samfund.