»Racisme« er et slemt ord

Den uhæmmede brug af begrebet kan være med til at grave grøfter og optrappe en konflikt mellem to størrelser (»befolkningsgrupperne«), der ikke har det mindste at sige hinanden på. Det er farligt kasteskyts. Kanterne er skarpe og kan forvolde utilsigtet dybe sår mennesker imellem

Tirsdag d. 9. januar 2001
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Etik, Sprog.

DER ER GÅET inflation i ordet racisme. Misbruget har taget fart, ikke mindst her omkring nytårstid, hvor det er blevet almindeligt at slynge beskyldninger om racisme i synet af hinanden.

Her på avisen skal vi ikke gøre os bedre end så mange andre. Et par gange indenfor de sidste par år har vi anvendt udtryk som racistiske undertoner eller noget lignende. Selv det er grove beskyldninger. Men det er helt hen i vejret at bruge ordet uden forbehold om den grønlandske virkelighed.

Nu har begrebet fundet vej fra de politiske kredse til AG’s debatsider, og der kan være grund til at stoppe op og forsøge at forstå, hvad det er, vi er ved at have gang i.

IFØLGE ORDBOGEN er racisme den anskuelse, at raceforskelle bør bestemme forskelle i politiske og sociale rettigheder. Det vil strengt taget sige, at racisme i Grønland skulle bygge på forskelle mellem den mongolide og den europide race. Det er naturligvis ikke det, der er tale om. Når vi beskylder hinanden for racisme, bygger det næppe på andet end interessekonflikter, der uheldigvis begrundes med kulturelle forskelle, som i værste fald sættes i forbindelse med, om man er dansker eller grønlænder. Værre er det heller ikke?

Det er da rigtigt, at der undertiden luftes nogle ubehagelige og generaliserende holdninger, som tager udgangspunkt i, hvilket sprog, man taler, eller hvor man kommer fra. Det er bare ikke racisme.

Det er heller ikke racisme, at visse rettigheder afhænger af nogle bestemte kvalifikationer. For eksempel, at grønlandsk er en nødvendig forudsætning for at beklæde visse stillinger. Hvad ville en enkeltsproget dansk lærer stille op med faget grønlandsk.

På samme måde er det vel i orden, at nogle stillinger kræver dansksprogede forudsætninger. Hvis en virksomhed arbejder med eksport til Danmark, er det et rimeligt krav, at salgschefen skal kunne tale dansk på højt niveau.

En guide, der skal tage sig af engelsk-sprogede turister, klarer sig ikke med grønlandsk alene, så det har ikke noget med racisme at gøre, at en turistvirksomhed afviser en enkeltsproget grønlandsk ansøger.

Ikke desto mindre er det ofte det, diskussionen går på. Og det er simpelthen for langt ude, at vi på det grundlag nu graver skyttegrave til en racekonflikt i Grønland.

EGENTLIG RACISME eksisterer jo ikke her. Vi lever sammen i familie og i venskab med hinanden på kryds og tværs af, hvad nogle altså kalder racer, på tværs af vore mangeartede forskelligheder. Begge befolkningsgrupper er desuden så rummelige, at vi finder de samme mærkelige mennesker og aparte holdninger indenfor dem begge. Den grønlandske "racisme" handler hverken om race eller kultur, men som sagt om interessekonflikter:

Fiskerne reagerer imod Royal Greenland, når de sætter priserne ned. Politikerne bliver vrede på pressen, når pressen omtaler politiske fejl. Organisationerne harcelerer over hjemmestyret, når de ikke vil give "nok" i løn. Det er det, det handler om. Og det er forholdsvis uproblematisk.

Det går naturligvis galt, hvis fiskerne brokker sig over, at de "lave" priser skyldes en dansk direktør! Eller politikerne mener, at en vaks presse skyldes danske redaktører! Eller at det er danske embedsmænd, der ikke forstår organisationernes rimelige argumenter!

Men vi skal tage os i agt for ikke at hidse os op over sådan noget vrøvl. Det er de ikke værd, de fjollehoveder, der fremsætter nedsættende og diskriminerende bemærkninger i forhold til folk, sprog og kultur. Selvfølgelig gibber det i én, når der farer småracistiske finker af fadet, men det bunder ikke i egentlig racisme.

AG SLÅR IKKE til lyd for, at man skal ignorere racisme og det, der ligner, hvis det forekommer. Tvært imod, så skal der slås hårdt ned på det. Men det, der sker i øjeblikket er det modsatte. Begrebet racisme er efterhånden blevet et dagligdags skældsord, som kan efterlade det indtryk, at den hvide og brune race i Grønland lever i evindelig konflikt med hinanden.

Den uhæmmede brug af begrebet kan være med til at grave grøfter og optrappe en konflikt mellem to størrelser ("befolkningsgrupperne"), der ikke har det mindste at sige hinanden på. Det er farligt kasteskyts. Kanterne er skarpe og kan forvolde utilsigtet dybe sår mennesker imellem.

NATURLIGVIS skal vi kunne kalde en spade for en spade. Men det, vi gør i øjeblikket svarer til at kalde en teske for en gravko.

Lad os moderere diskussionen!