Ja, jeg støtter integration

Det er glædeligt, at den ældste trives godt i modtageklassen, men det gør mig ondt at høre, at den yngste datter ikke er glad for sin skole og føler sig uden for det sociale fællesskab

Fredag d. 23. februar 2001
Lise Lennert
Emnekreds: Etik, Kultur og samfund, Politik, Sprog, Uddannelse.

I Sermitsiaq nr. 4, den 26. januar 2001 har Jesper Birk Berger et indlæg med overskriften "De nye integrerede klasser forhindrer integration". JBB tager udgangspunkt i oplevelserne med sine egne børn, hvoraf den ældste går i en modtage-klasse, mens den yngste er startet i skolen i dette skoleår i en almindelig integreret klasse.

Det er glædeligt, at den ældste trives godt i modtageklassen, men det gør mig ondt at høre, at den yngste datter ikke er glad for sin skole og føler sig uden for det sociale fællesskab. Jeg har naturligvis ikke forudsætninger for at udtale mig om den konkrete sag, men håber, at JBB og klassens lærere har fået snakket problemerne igennem og fundet en måde at afhjælpe dem på.

JBB lader til at tillægge selve integrationsordningen - især på det sproglige område - skylden for sin datters manglende trivsel i skolen. Som alle ved, er intentionerne bag integrationen de stik modsatte, og jeg mener da også, at der i ordningen ligger så mange muligheder for at tage hensyn til den enkelte elevs behov og forudsætninger, at integrationen i sig selv ikke burde være årsag til sådanne problemer.

JBB du afslutter dit indlæg med tre spørgsmål, som jeg her vil forsøge at besvare.
  1. Først spørger du mig, om jeg finder, det er en værdig skolestart, vi giver de danske børn. Her til kan jeg kun svare, at det gør jeg naturligvis. Hensigten med integrationen er jo netop at give alle elever lige muligheder i vores samfund. De danske børn skal have de samme muligheder for uddannelse og medleven i det sociale fællesskab, og dette forudsætter, at de får mulighed for at integrere sig både sprogligt og socialt. Vi har tidligere set for mange smertelige eksempler på børn og unge, der har følt, at vores land var deres hjem, og som har været ulykkelige over ikke at have lmrt sproget, og dermed i mange sammenhænge følt sig uden for fællesskabet.
     
  2. Dernæst spørger du mig, om jeg kan påstå, at der er erfaringer for, at den nuværende integrationsordning fungerer. Også dette mener jeg at kunne bekræfte. Meldingerne fra andre kommuner siger, at integrationen forløber godt - ikke mindst den sociale integration. Og dette gælder også i klasser, hvor der kun er en enkelt ikke-grønlandsksproget elev.
     
  3. Til sidst spørger du mig, om jeg finder, at der er så store ulemper ved at opretholde de danske klasser, at det kan opveje de menneskelige konsekvenser, der kan være ved de integrerede klasser. Først vil jeg sige, at jeg som allerede anført ikke mener, at integrationen i sig selv vil medføre menneskelige konsekvenser. Den er faktisk møntet på at undgå de menneskelige konsekvenser, der kan følge af at opdele skolen - og dermed også samfundet - efter sproglig og kulturel baggrund. Som svar på dit spørgsmål vil jeg derfor sige, at ulempen ved at opretholde de danske klasser ganske enkelt vil være, at integrationen ikke vil lykkes. Der er ingen tvivl om, at du har ret i, at man i danske klasser kan opbygge et selvværd, som gør, at man senere kan integrere sig. Men dette hjælper jo ikke meget, da erfaringerne viser, at det gør eleverne ikke, fordi de kommer til at mangle de sproglige og sociale forudsætninger herfor.