Forkert kritik af Grønland

Det er også rigtigt, at før 1999 kunne de dansktalende vælge klasse efter deres eget sprog, men det er ikke rigtigt, at integrationsklasser blev nedlagt på grund af folkelig modstand. Det var ene og alene på grund af de dansksprogede forældres modstand, at det skete

Torsdag d. 1. marts 2001
Elisa Berthelsen
Emnekreds: Politik, Sprog, Uddannelse.

Da jeg er født og opvokset her i Grønland og arbejder inden for folkeskolen i Grønland, vil jeg gerne komme med nogle bemærkninger til indlægget i Folkeskolen nummer 6, skrevet af Flemming Happel, Nuuk.

Jeg ved ikke, hvor længe du har været her i Grønland, men vi, som har levet og fulgt med i udviklingen, kan godt tage os til hovedet, når der kommer sådan et indlæg. Det er rigtigt, at der stadig er en del, som kan forbedres inden for skolevæsenet. Men at du kan undre dig over, at faget grønlandsk er obligatorisk, går over min forstand. Måske du også har bemærket, at stort set alle, du har henvendt dig til i dit sprog dansk, er i stand til at svare dig på dit sprog. Det må man vel kalde at være tosproget. Det er også rigtigt, at før 1999 kunne de dansktalende vælge klasse efter deres eget sprog, men det er ikke rigtigt, at integrationsklasser blev nedlagt på grund af folkelig modstand. Det var ene og alene på grund af de dansksprogede forældres modstand, at det skete. Du, som jo er bosat i Nuuk, har vel bemærket, hvilken befolkningsgruppe der er flest af. Så kan alle vel tænke sig til, hvilken befolkningsgruppe som er dominerende?

Du har ret i, at vi har været alt for længe om at beslutte os til at vælge grønlandsk som hovedsprog. Du har også ret i, at vi har været alt for langsomme til at få materiale til tosproget undervisning. Dertil har vi gjort os alt for afhængige af dansksproget undervisningsmateriale og af de lærere, som er kommet herop for en kort periode.

Jeg synes, at din bemærkning om danske gæstebørn er meget rammende.

Dernæst synes jeg, at dit indlæg og din kritik af folkeskolen i Grønland er ærgerlig, da vi jo også har mange gode dansksprogede lærere, som er kommet for at give det, de kan, og ser det som en udfordring at lære eleverne så meget, at de kan få en uddannelse, som de kan bruge i Grønland.

Vi, som har været nødt til at tage en uddannelse i Danmark, har også set det som en udfordring at tilpasse vores viden, således at vi kan bruge det blandt de grønlandske elever. Jeg ser derfor "Atuarfitsialak", den gode skole, som en udfordring for alle lærere, danske som grønlandske, eller andre gode kræfter. Derfor vil jeg være en af dem, som vil opfordre alle interesserede om at søge herop til Grønland som lærere med den vished om, at det er en anden kultur, man kommer til, selvom næsten alle taler dansk.

Er du en af dem, som har et skolepligtigt barn, så giv det en oplevelse af at kunne integrere sig i en anden kultur. Jeg er sikker på, at det også kan gavne Danmark.