De hjemmehørende overses i rekrutteringen

Vi hører det gang på gang. Vi hører altid, at de uddannede havde søgt, men forgæves. Jeg tænker på Nuuk, når jeg skriver dette. Men arbejdsgiverne har hver gang foretrukket ansøgere »som taler perfekt dansk«

Tirsdag d. 24. april 2001
Juaanna Platou
Emnekreds: Erhverv, Etik, Sprog.

Vi hører det gang på gang. Vi hører altid, at de uddannede havde søgt, men forgæves. Jeg tænker på Nuuk, når jeg skriver dette. Men arbejdsgiverne har hver gang foretrukket ansøgere "som taler perfekt dansk".

Vi hører gang på gang, at man tilkalder dansk arbejdskraft, skønt målet er, at man skal prioritere grønlandsk arbejdskraft. Man får lyst til at spørge, om man virkeligt tager dette mål alvorligt.

Mange uddannede kan ikke få arbejde, der svarer til deres uddannelse, da danskerne har optaget pladserne. Danskerne har travlt på de stillinger, som velegnede grønlændere burde have besat.

Vi hører gang på gang, at sådan noget sker, og vi bliver frustrerede, fordi vi bliver overset, vi, de hjemmehørende. Vi prøver at gøre noget ved det, men gennem deres "skarpe tunger" og "dygtige måde at polere tingene på", og på grund af, at de tilkaldte hver gang sidder som arbejdsgivere, rekrutterer de vedvarende deres "etniske frænder" eller bekendte, eller bekendte til deres bekendte, ved at betragte de hjemmehørende som "tåbelige".

Hvornår holder disse forhold op med at eskalere, og begynder at køre normalt?

Uanset hvor meget vi nægter, at vi er nedtrykt, bliver vi nedtrykt, for vi kan bare se på arbejdsmarkedssituationen, hvor dygtige hjemmehørende hele tiden bliver overset.

Jeg er ked af at jeg måtte skrive på denne måde. Men jeg føler, at jeg er nødt til det, fordi en af mine bekendte har indsendt en ansøgning til en arbejdsgiver, der har opfordret til det, men uden resultat. Det vil sige, fordi grønlændere, der sender ansøgninger ind, altid bliver trådt ned.

Jeg tænker på en arbejdsplads i Nuuk, en arbejdsplads, der har søgt en maskinarbejder.