Vort sprog bliver tilsidesat

Efter mine erfaringer som socialarbejder mener jeg, at man i forhold til i dag mere kan benytte det grønlandske sprog skriftligt og mundtligt i arbejdet. Ligeledes i hjemmestyrets og kommunernes sociale forvaltninger kan man bruge det grønlandske sprog mere, hvis de grønlandske medarbejdere har det fornødne mod til at bruge deres eget sprog

Torsdag d. 26. juli 2001
Anda Poulsen
Emnekreds: Kultur og samfund, Sprog.

Tilsidesættelsen af det grønlandske sprog i det offentlige administrationer og favoriseringen af det danske sprog, som bliver taget op af få seriøse meningsdannere, må befolkningen forholde sig til hele tiden. Vi arbejdere må hele tiden gøre opmærksom på de sproglige forhold, vi lever under, og gøre noget ved det.

Ved de offentlige institutioner, for eksempel døgninstitutionerne, børneinstitutionerne og socialkontorerne, må det grønlandske sprogs benyttelse debatteres og gøres noget ved.

Her tænker jeg på, at de fleste klienter og medarbejdere er grønlændere, og serviceringen skal foregå efter grønlandske traditioner.

Jeg bliver forbavset over og undres over, at jeg overfor mine kolleger fremsætter noget under møderne på grønlandsk, hvorefter de forlanger de, at jeg skal oversætte det til dansk. Eller de forlanger, at de forskellige notater i min kalender skal oversættes til dansk.

Og hvis man arbejder sammen med en enkelt dansker, forlanger han, at hele sagsbehandlingen skal foregå på dansk, for det er det nemmeste for ham, uanset de grønlandske kolleger, der laver det meste af arbejdet, er to eller 25.

Jeg er stolt over, at jeg som grønlandssproget kan nedfælde og uddybe mine tanker på mit eget sprog, og som uddannet socialarbejder kan arbejde på mit eget sprog.

Men denne stolthed bliver taget fra mig, når de tilkaldte og gamle tilkaldte (danskere, der har bosat sig her) forlanger, at jeg i mit arbejde skal bruge det danske sprog.

Denne forlangen bliver udtrykt mundtligt. Men det kommer også til udtryk ved, at kollegerne, danskerne, lederne og de grønlændere der er mere inde i det danske sprog, viser det ved deres måde at være på.

Når man er socialarbejder, skal man arbejde efter mennesket i centrum. Og i mit arbejde på en døgninstitution i flere år er mine klienter udelukkende grønlændere. Jeg passer på mine klienter, ligesom andre gør det. Men under vort ellers så gnidningsløse arbejde bliver vi straks reduceret til tolker, når vi samarbejder med én, der kun kan et andet sprog. Hvis den danske medarbejder skulle arbejde på samme vilkår som os, hvor meget havde han så ikke forlangt i løn?

Alligevel bliver den grønlandske medarbejder den, man mindst lytter til. Han bliver undervurderet og anset for at være mindre begavet. Ikke fordi han anser sig selv for at være mindreværdig, men han bliver stemplet som sådan. Hvem er så vinderne i dette?

Danskere, der overhovedet ikke vil snakke grønlandsk, og grønlændere der kan tale og forstå dansk, og som hellere vil holde med danskerne.

Man vil sige, at tolkningen hører med til arbejdet, og at det skal være sådan. Man vil måske også sige, at skribenten fremlægger dette for at gøre det til et problem, og at det er bedst, man fortier det?

Men jeg mener, at det er for dårligt, at det grønlandske sprog ikke bliver mere benyttet på mange arbejdspladser, og at det danske sprogs overvægt bare skal fortsætte.

Efter mine erfaringer som socialarbejder mener jeg, at man i forhold til i dag mere kan benytte det grønlandske sprog skriftligt og mundtligt i arbejdet. Ligeledes i hjemmestyrets og kommunernes sociale forvaltninger kan man bruge det grønlandske sprog mere, hvis de grønlandske medarbejdere har det fornødne mod til at bruge deres eget sprog.

Hvis vi kan arbejde sammen med udelukkende dansksprogede, hvorfor kan vi så ikke arbejde sammen med udelukkende grønlandskssprogede? De grønlandskssprogede, som passer deres arbejde, skal kunne arbejde uden at være bange for at blive fyret. De passer nemlig deres arbejde lige så godt som danskere og dansksprogede. Og ikke mindst, når man tænker på omstændighederne, vores vaner, vores mad, kultur og sprog, så kan en grønlænder arbejde bedre med klienterne.

Hvis socialmedarbejderne fremlægger sagerne og skriver dem på grønlandsk, er jeg ikke tvivl om, at de grønlandske medarbejdere bliver flere.

Derved kan Grønland spare en hel masse penge, for de tilkaldte bliver overflødige, hvis flere grønlændere bliver ansat.