Det handler igen og stadig om uddannelse

Derfor har de allieret sig med et anerkendt dansk advokatfirma og fået juridisk opbakning for, at kommunens forvaltning er i strid med hjemmestyrets landstingsforordning og efter al sandsynlighed også en tilsidesættelse af dansksprogede elevers grundlovssikrede rettigheder

Tirsdag d. 7. august 2001
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Love og konventioner, Politik, Rigsfællesskab og selvstyre, Sprog, Uddannelse.

SÅ HAR VI BALLADEN igen. En kreds af dansksprogede forældre vil stadig ikke acceptere Nuuk kommunes forvaltning af folkeskoleforordningen (læs: integrationen af rent dansksprogede elever i grønlandsksprogede klasser). Derfor har de allieret sig med et anerkendt dansk advokatfirma og fået juridisk opbakning for, at kommunens forvaltning er i strid med hjemmestyrets landstingsforordning og efter al sandsynlighed også en tilsidesættelse af dansksprogede elevers grundlovssikrede rettigheder. Nu kan man vælge at mene, at det blot er de tilkaldte danske forældre, som er overbekymrede på deres forkælede børns vegne.

Man kan også vælge at mene, at grønlandsksprogede elevers grundlovssikrede rettigheder tilsidesættes på grund af den store andel af dansksprogede elever, ikke mindst i Nuuk.

Det er i det hele taget en debat, som der lynhurtigt går følelser og nationalisme i.

LAD OS I STEDET konstatere nogle facts: Det er et faktum, at flere og flere hjemmestyreejede og private virksomheder offentligt beklager sig over, at det bliver stadigt vanskeligere at rekruttere og fastholde tilkaldt arbejdskraft på grund af skolesituationen her i landet. De tilkaldte vil simpelthen ikke byde deres børn en undervisning af den kvalitet, som den grønlandske folkeskole kan tilbyde (hverken på dansk eller på grønlandsk).

Det er ligeledes et faktum, at det grønlandske samfund 23 år efter hjemmestyrets indførelse så langtfra kan klare sig uden tilkaldt arbejdskraft. Dertil er der uddannet alt alt for få hjemmehørende.

Det er endeligt et faktum, at det grønlandske samfund en lang årrække endnu i stort omfang må forlade sig på tilkaldt arbejdskraft.

Derfor skal der - og nu haster det mere end nogensinde - tilvejebringes en undervisning i folkeskolen, som såvel de grønlandsksprogede som de dansksprogede elever kan være tjent med. Nu må og skal "papirtigeren", Den Gode Skole gøres til andet end papir.

HER PÅ REDAKTIONEN mener vi ikke, at de tilkaldte danske forældre stiller urimelige krav til folkeskolen. De tilkaldte er her alene i kraft af deres uddannelse, en uddannelse, som de har erhvervet sig på et solidt grundlag, nemlig deres egen folkeskoleuddannelse. De tilkaldte har erkendt behovet for uddannelse i den moderne samfundsorden, og vil naturligvis ikke byde deres børn et ringere grundlag for en videregående uddannelse, end de selv har haft.

Til gengæld forstår vi ikke helt, at den grønlandsksprogede del af befolkningen ikke tilslutter sig koret af kritiske røster mod folkeskolen. Vi så meget gerne, at alle forældre i dette land var lige ambitiøse på deres børns vegne.

VORE FÆRØSKE BRØDRE har forlængst vist vejen: Her har man længe afsat alle tilgængelige økonomiske ressourcer til folkeskolen, og dermed sikret, at flest mulige kan tage en videregående uddannelse. Samtidig har man udnyttet det danske uddannelsessystem til det yderste, og dermed sikret det færøske samfund en solid uddannelsesmæssig basis.

Hos færingerne handler det nemlig ikke om romantisk nationalisme. Her satser man på længere sigt benhårdt på suverænitet på rent færøske præmisser.

Her har man forlængst erkendt, at et solidt uddannelsesniveau er et samfunds vigtigste ressource.