»Den sære ungkarl«

Hans grønlandske grammatik udkom i Tyskland i 1851, og med den fik Grønland første gang et ensartet skriftsprog, som eksisterede i mere end 100 år

Fredag d. 26. oktober 2001
Jørgen Fleischer, Redaktør
Emnekreds: Anmeldelser af bøger, film mv, Bøger, Grønlands historie, Sprog.

Indholdsfortegnelse:
Vejrobservatør og korttegner
Grønlandsk grammatik
Forfatter og forlægger


Det er intet mindre end en bedrift, pensioneret seminarieforstander Henrik Wilhjelm har præsteret ved skrive et værk om Samuel Kleinschmidt, en af de største kulturelle personligheder i Grønlands historie. Henrik Wilhjelm har gjort det igen. Først værket om mændene bag seminariet i Nuuk "De store opdragere" og nu beretningen om Samuel Kleinschmidts liv og værk.

Det er første gang, at der på dansk foreligger en bog om den geniale tysk/dansker, som om sig selv skriver: "af tilbøielighed er jeg grønlandsk." Og disse ord er alvorligt ment. Den i Grønland fødte Samuel Kleinschmidt tilbragte sine første 9 år i Grønland, og siden sit 27. år og til han døde 72 år gammel boede han fast i landet som en slags grønlænder.

Der må have ligget et stort forskningsarbejde bag udarbejdelsen af den 528 siders værk i stort format med mange siders noter, biografisk leksikon, stedregister, ordforklaringer og litteraturhenvisninger. Og for at skrive værket har Henrik Wilhjelm foretaget studierejser til Tyskland, hvor Kleinschmidt gik i skole og til Holland, hvor han gik i apotekerlære. Og så har forfatteren forsket i ukendte og vanskeligt tilgængelige breve og indberetninger fra arkiver i Grønland, Tyskland, Danmark og Holland.

Vejrobservatør og korttegner
Det er således et meget udførligt værk, som nu foreligger - den første af sin art på dansk. Det er historien om "Den sære ungkarl", som grønlænderne kaldte Kleinschmidt, eller "En særling af første klasse", som hans forstander i Neu Herrnhut i Nuuk betegnede ham.

På grund af sine særheder har Kleinschmidt ikke været nem at arbejde sammen med, og han har været en meget bestemt person, som satte pris på punktlighed. Han forblev ungkarl, fordi han ikke ønskede at få tilsendt en brud, han aldrig havde set. Og han var imod sine trosfælles kirketugt, som ekskluderede grønlandske menighedsmedlemmer, der havde overværet en offentlig dans.

Og så havde han hos herrnhutterne i Nuuk haft en kiosk, som blandt andet solgte "en fordærvelig vare" som kaffe. Og kiosken var oven i købet åben om søndagen!

På grund af disse uoverensstemmelser var herrnhutterne nødsaget til at afskedige den ellers flittige "broder", organist og lærer på "hjælpeskolen". Herefter gik Samuel Kleinschmidt over til den danske mission og startede sin egentlige livsgerning som lærer på seminariet og dyrke sine seminariet og dyrke sine mange interesser, hvor han med selvgjorte instrumenter optog vejr- og nordlysobservationer og lavede korttegninger. Som nordlysobservatør i Grønland var han pioner på dette felt, og hans minutiøse observationer "fik betydning for international meteorologi".

Grønlandsk grammatik
Samuel Kleinschmidt gik i gang med at dyrke sine videnskabelige interesser allerede i sin tid som enelærer hos herrnhutterne i Nuuk. Her udarbejde han sin grønlandske grammatik, "der var så revolutionerende, at mange ældre missionærer alene af den grund ville vende sig imod grammatikken".

Hans grønlandske grammatik udkom i Tyskland i 1851, og med den fik Grønland første gang et ensartet skriftsprog, som eksisterede i mere end 100 år. Der fortælles, at grammatikken vakte så stor interesse for sprogvidenskaben, at Berlin Universitet ville have hædret ham med en æresdoktorgrad for hans enestående arbejde. Men den beskedne Kleinschmidt skulle have betakket sig med bemærkningen om, at man ikke brugte titler i Grønland.

Men Kleinschmidt var også kendt for sin grønlandske ordbog fra 1871; nok den bedste grønlandske ordbog på det tidspunkt.

Forfatter og forlægger
I 1859 flyttede Kleinschmidt til den danske mission som lærer på Ilinniarfissuaq, seminariet i Nuuk. Ved hjælp af en lille bogtrykkerpresse, han fik lov til at tage med fra herrnhutterne, gik han i gang med at fremstille lærebøger om verdslige emner som historie, geografi og naturhistorie. Han gav de europæiske dyr grønlandske navne, og han fremstillede håndkolorerede verdenskort i flere hundrede eksemplarer!

Forfatter- og forlagsvirksomheden udførte han helt for egen regning, og alle bøger og hæfter blev sendt gratis rundt i Grønland.

Samtidig med dette virksomhed oversatte han bibelen og tog sig af de unge studerende, hvor han blev kaldt for "seminarielevernes fader".

Men ikke nok med det. Han var også ophavsmanden til tanken om indførelse af forstanderskaberne, den første ministerielt konfirmerede institution, hvor grønlændere fik lov til at tage sig af deres egne anliggender. Med andre ord den første spæde spire til nutidens hjemmestyre.

Kleinschmidt-bogen er en spændende læsning. Den er spækket med morsomme anekdoter og interessante beskrivelser fra mennesker, der havde kendt Kleinschmidt personligt.

Henrik Wilhjelm skal have tak for at have skrevet et fremragende værk om denne sære multibegavelse Samuel Kleinschmidt, der fik så stor betydning for Grønlands kulturelle udvikling.
Henrik Wilhjelm:
"Af tilbøielighed er jeg grønlandsk"
Det grønlandske Selskab
528 sider, kr. 190,00