Landsstyremedlem fralægger ansvaret

Du blander ... undersøgelsens resultater sammen med udtalelser fra andre sammenhænge. Da vi i sin tid offentliggjorde en rapport over undersøgelsens resultater sendte vi også dig et eksemplar, som du tydeligvis ikke har læst

Tirsdag d. 20. november 2001
Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit  
Emnekreds: Kultur og samfund, Politik, Sprog, Uddannelse.

Indholdsfortegnelse:
Født mange blandinger
Man kan diskutere svarprocenten
Efterlyser bedre undervisning
Et A-hold og et B-hold
Der skal kunne tilbydes seriøs undervisning
Er der alligevel tale om smålig skelen


Mage til sludder skal man lede længe efter Lise!

Dit læserbrev tager udgangspunkt i en artikel bragt i Berlingske Tidende, der handler om min og Naja Lunds undersøgelse af sprogbrug blandt grønlandske studerende, foretaget i foråret 2000.

Jeg synes du i artiklen blander en masse ting sammen. Du blander blandt andet undersøgelsens resultater sammen med udtalelser fra andre sammenhænge. Da vi i sin tid offentliggjorde en rapport over undersøgelsens resultater sendte vi også dig et eksemplar, som du tydeligvis ikke har læst.

Undersøgelsens formål var ikke, som du påstår, at lede efter en syndebuk for det forhold at et flertal af de grønlandske studerende ikke taler grønlandsk. Formålet var, at undersøge de grønlandske studerendes sprogbrug. Det står også meget klart på den første side i rapporten.

Født mange blandinger
Det viste sig, at de fleste studerende ikke taler grønlandsk på modersmålsniveau. Vi angiver som en af årsagerne, at der i en periode blev født mange "blandinger" i Grønland. Disse har overvejende haft dansk som modersmål, og grønlandsk som andetsprog. I samme periode blev der født få børn af grønlandske forældre, hvorfor der i en periode har været få brugere af grønlandsk.

Denne årsagssammenhæng henter vi dels fra de statistiske årsbøger som du i artiklen påstår vi ikke har læst, og dels fra en tidligere undersøgelse foretaget af Per Langgaard. Vi har ikke haft nogen intention om at finde en syndebuk, vi ville blot forsøge at skaffe fakta på et område der var blæst om i medierne.

Det er derimod DIG Lise, der forsøger at finde en syndebuk, når du anklager forældrene for ikke at "have vist tillid til det grønlandske sprog", som du skriver. Du skriver oven i købet, at det er forældregenerationen der "styrede børnenes sprogtilegnelse".

Men Lise, når du også mener at børn har let ved at lære sprog, kan man jo spørge hvorfor de ikke har lært grønlandsk i børnehaver, på gader eller i skolen. Naja og jeg angiver, at det er et samfundsanliggende, og dermed et fælles ansvar. Vi vil derfor have os frabedt at du anklager os for at finde syndebukke.

Man kan diskutere svarprocenten
Du skriver, at vores undersøgelse er "misvisende" da svarprocenten "kun er på 47%". Man kan altid diskutere svarprocenten, men vi mener, at det er slemt nok, at så mange af de grønlandske studerende overvejende har svært ved det grønlandske sprog. Hvis du finder vores undersøgelses resultater "misvisende" hvorfor baserer du så en hel artikel på udtalelser og resultater fra denne?

Du taler i artiklen om, at Hjemmestyreloven garanterer, at grønlandsk er hovedsprog i Grønland (§9), og at der skal undervises grundigt i dansk (stk.2). Men det ændrer da ikke en tøddel ved, at der stadig er folk der ikke kan tale grønlandsk, og at disse er en integreret del af samfundet, og at det kan skabe/ skaber problemer.

Siden hvornår er jura blevet en garanti for velvære?

Efterlyser bedre undervisning
Det vi efterlyser er bedre undervisning i både dansk og grønlandsk. Vi er af den opfattelse, at øget danskundervisning ikke skal ske på bekostning af øget grønlandskundervisning. Vi mener der er behov for begge sprog, hvis Grønland skal øge sit udannelsesniveau.

Du skriver at du undres over, at nogle i medierne giver udtryk for bekymring over, at unge grønlændere ikke taler godt nok dansk. Det kan du ikke forstå, fordi som du skriver; "det som vi kan føle er ikke så meget at den unge generation grønlændere har problemer med dansk, som at de danskere der er her, har problemer med grønlandsk" (citat slut).

Et A-hold og et B-hold
Men vi vil have lov til at være bekymrede over, om de grønlandske unge får lært sig nok dansk. Det er nemlig vigtigt at kunne tale dansk, hvis man vil have sig en videregående uddannelse. Disse uddannelser foregår, som du burde vide, oftest på dansk. Vi er bange for et A-og et B-hold, hvor A-holdet bliver de dansksprogede veluddannede, og hvor B-holdet bliver de grønlandsksprogede ufaglærte. Den slags giver nemlig sociale spændinger og er udtryk for ulighed.

Det har intet at gøre med om danskerne i Grønland kan tale grønlandsk. Ved at sammenligne disse problemstillinger falder du lige i den "enten dansk eller grønlandsk" holdning til sprogdebatten der er så ødelæggende.

Den er ødelæggende fordi den ikke fører til noget konstruktivt, kun til mudderkastning. Der er i Grønland plads til begge sprog, og begge sprog er nødvendige hvis vi skal have en bedre uddannet befolkning. Sådan er vilkårene, og det ved du godt, som landsstyremedlem for uddannelsesområdet.

Vores undersøgelse angiver, at mange grønlandske studerende, der ikke taler grønlandsk på modersmålsniveau, tror de får problemer på deres kommende grønlandske arbejdsplads, pga. deres sprogmangler.

Dit svar til dette er, at "det ikke er værd at gå i stå på". Du skriver "Skynd jer i stedet hjem, når i er færdige med jeres uddannelse". Ja, som det fremgår af vores rapport, planlægger langt de fleste at vende tilbage til eller forblive i Grønland efter endt uddannelse. Men derfor kan man da godt være nervøs over udsigten til ikke at kunne udfylde sin plads 100 procent.

Der skal kunne tilbydes seriøs undervisning
Sagens kerne er ikke om man vil bo i Grønland, eller ej. Sagens kerne er om der bliver tilbudt seriøs undervisning så man kan lære grønlandsk, hvad de fleste gerne vil. Man kan ikke komme udenom, at det er problematisk ikke at tale grønlandsk. Lad os dog tale om det åbent, og sammen oprette fornuftige undervisningstilbud, frem for som du vælger, at lægge låg på diskussionen.

Det er altså problematisk at være sygeplejerske, pædagog, jurist eller ekspedient, og ikke kunne tale med kunderne på grønlandsk.

Det er et reelt problem disse mennesker har, Lise, og det fortjener at blive taget alvorligt. Derfor; se dog på muligheden for at oprette videregående undervisningstilbud i grønlandsk, så man kan få fuld glæde af de grønlandske studerende.

Er der alligevel tale om smålig skelen
Endelig skriver du "Grønland har brug for alle de veluddannede unge, som har rod her, uden smålig skelen til om de taler grønlandsk eller dansk". Kan man tro på den Lise? Dit parti Siumut snakker jo om, at stille forslag til forårssamlingen om, at der kun skal tales grønlandsk fra landstingets talerstol. Det er et signal om, at man i Grønland kun kan blande sig i politik, og dermed i samfundet, hvis man kan tale grønlandsk. En konsekvens af denne politik er, at dansksprogede ikke kan stille op til Landstingsvalg. Så jeg vælger at stille spørgsmålstegn ved, om det er uden smålig skelen du byder os velkommen til det grønlandske arbejdsmarked, og i det grønlandske samfund.