Til Moses Olsens definition om at være grønlænder

Enhver, der af sit hjerte vil arbejde til fremme af Grønland som et godt land at leve i, har vi brug for

Tirsdag d. 4. december 2001
Robert Petersen
Emnekreds: Grønlands historie, Kultur og samfund, Rigsfællesskab og selvstyre, Sociale spørgsmål, Sprog.

I AG af den 30. august (nr. 67) og Sermitsiaq af den 31. (nr. 35) havde Moses Olsen et interessant indlæg med titlen: Hvem er grønlænder idag? Moses Olsens bidrag til dette yndede emne fortjener ikke at blive tiet ihjel, og lidt sent vil jeg gerne give ideen en støtte. Tidligere rummede debatten om identitet racemæssige karakteristika, og efter begyndelsen af 1900-tallet kom erhvervsmæssigt og sprogligt tilhørsforhold ind i debatten. Moses Olsen giver spørgsmålet en ny definition, med udgangspunkt i Grønlands ændrede politiske situation. Jeg opfatter hans indlæg således, at vi ikke længere må plages af kolonitidens ar, men må have en holdningsmæssig forberedelse til den fremtid, der vil stille alvorlige krav til alle.

Fra 1979 fik vi hjemmestyre, der blev begrundet med Grønlands fjerne placering fra Danmark, og kulturelt og sprogligt egenart. Men hjemmestyreloven giver demokratiske rettigheder til alle borgere under hjemmestyret. Det var formentlig baggrunden for Moses Olsens tanker. Jeg fornemmer også, at Moses Olsen, nu da man har indledt at forberede selvstyretankerne, finder det væsentligt, at samarbejde frem for splittelse kan være bestemmende for, om det kan lykkes. Moses Olsens definition lyder således:

"Efter min mening må definitionen være, at enhver, som har besluttet sig til at være medborger i Grønland, er grønlænder på lige fod med andre". (Min oversættelse).

Denne definition, som jeg støtter fuldt ud, vil naturligvis ikke uden videre eliminere de forskelle, der optager folks debat. Vi har jo hidtil ikke givet "de dansksprogede" en ærlig chance bare for at kunne forstå grønlandsk, og det gælder både folk af dansk eller grønlandsk etnicitet. Men nye tanker er dog kommet frem, og er ikke blevet modsagt. Disse tanker kunne nok ikke fremsættes for bare 15 år tidligere. I forbindelse med lufthavsbyggeriet blev firmaer med adresse i Grønland omtalt som grønlandske firmaer, uanset ejerforhold. Der ligger en idé om nationaliteter baseret på medborgerskab.

Til sidst vil jeg gerne citere Moses Olsen igen:

"Enhver, der af sit hjerte vil arbejde til fremme af Grønland som et godt land at leve i, har vi brug for". (Min oversættelse).