Dobbeltsproget

At tale modersmål er vel som ordet antyder, noget ens forældre tager sig af, at man får det lidt justeret i skolen, er vel også fint, men at hun ikke har lært at tale dansk og engelsk, flydende, er for mig uforståeligt.

Fredag d. 8. marts 2002
William Smith
Emnekreds: Politik, Sprog, Uddannelse.

Vi har siden september sidste år, haft den store glæde af at have en pige fra Grønland som hushjælper i vores hjem her på Færøerne. Det har været en dejlig tid, og hun har været meget flink til at passe sit "arbejde". Med sit lette sind har hun været en rigtig solstråle for os og vores børn, men nu kom så tiden, hvor hjemlængsel, og andre ting satte ind, og hun skulle hjem til Nuuk igen.

Pt. sidder hun i Kastrup Lufthavn, og skal med SK 291 kl.10:05 til SJF, og her kommer mit hjertesuk. Hun taler kun et sprog, og det er grønlandsk. Jeg sidder her og bider negle, og håber, at hun finder ud af at komme til Gaten, og at hun kommer med flyveren hjem til Grønland i god behold. Hun medbringer et brev, der er skrevet på dansk, hvor der er (nød)-telefonnummer, samt info om hvad og hvordan for hendes vedkommende.

Pigen er 18 år, og har gået 12 år i folkeskolen, og vi skriver år 2002.

Mit spørgsmål kunne være, hvad har hun lært, i de 12 år i folkeskolen? eller hvad har Grønland fået for hendes 12 år i skolen.

At tale modersmål er vel som ordet antyder, noget ens forældre tager sig af, at man får det lidt justeret i skolen, er vel også fint, men at hun ikke har lært at tale dansk og engelsk, flydende, er for mig uforståeligt. Det er en uundviglig forudsætning for et mindretal, som Grønland er, og af aller højeste prioritet, at man kan kommunikere med andre både i tale og skrift.

Man kan vel sige at Færøerne har et luksusproblem, idet alle her hjemme kan klare seks sprog, efter syv år i skolen, men måske ikke er så gode til at tale tysk, eller fransk efter 10 år i skolen.

12 år i skolen. Jeg tror, det er her, problemet ligger. Skoletræthed er en meget kendt tilstand, som ungdommen har problemer med. De gider ikke mere. Hvordan kan den grønlandske ungdom overhovedet være motiveret for at taget en højere uddannelse efter så mange år på skolebænken ? Hvem ved måske bliver lærerne også lidt sløve af at følge en klasse i 12 år.

Syv år (fanger/fisker), og ti år maksimum, med mulighed for at gå i gymnasiet efter 9. klasse for dem, der har besluttet sig for at forsætte med en højere uddannelse.

Sådan mener jeg, at vi har kørt det herhjemme, og tro mig det fungerer fint.