Et symbol for udvikling

Johan Lund Olsen forsøger med et marxistisk sprogbrug at argumentere for, at etablering af privatskoler i Grønland ikke er ønskeligt. Han underbygger sit standpunkt med en række argumenter, som enten ikke virker tilstrækkeligt underbygget eller er grænsende til det manipulerende

Tirsdag d. 2. april 2002
Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Emnekreds: Politik, Rigsfællesskab og selvstyre, Sprog.

Sjældent har jeg læst et så hadefuldt debatindlæg, som da jeg læste Johan Lund Olsens kronik "Revolutionen er udsat!" i Sermitsiak den 22. marts 2002. Tonelejet i kronikken var så skingert og sproget tangerer til tider til det fjendske overfor alt, hvad der er dansk, hvorfor jeg føler mig nødsaget til at komme med en kommentar som grønlænder.

Men tilbage til indholdet i kronikken.

Johan Lund Olsen forsøger med et marxistisk sprogbrug at argumentere for, at etablering af privatskoler i Grønland ikke er ønskeligt. Han underbygger sit standpunkt med en række argumenter, som enten ikke virker tilstrækkeligt underbygget eller er grænsende til det manipulerende.

I nedenstående vil jeg gengive Johan Lund Olsen’s argumenter imod etablering af privatskoler i Grønland i kursiv, hvorefter jeg efterfølgende vil fremkomme med mine kommentarer:

Forinden vil jeg til orientering tilføje, at jeg foretrækker at bruge det mere retsvisende udtryk friskole i stedet for privatskole, som Johan Lund Olsen foretrækker at kalde det.

//////"En privatskole er grundlæggende et brud med grønlandske traditioner, værdisæt og normer".
Uden at definere hvordan du definerer grønlandske traditioner, værdisæt og normer konkluderer du uden videre, at en friskole grundlæggende vil være et brud med grønlandske traditioner, værdisæt og normer. Hvori ligger bruddet med de grønlandske traditioner, værdisæt og normer?

Er det ikke i øvrigt en statisk opfattelse at indtage, at de grønlandske traditioner, værdisæt og normer er ens over tid? De ændrer sig vel løbende over tid, som i alle andre kulturer og lande.

//////"En grønlandsk privatskole vil komme til at bygge på danske traditioner og værdisæt, hvormed det vil blive en kopi af en dansk privatskoleform".
Som jeg læser ovennævnte sætning, mener du, at lovgivningen bygger på danske traditioner og værdisæt. Ja, og hvad så? Det er jo ikke særligt væsentligt, idet loven fastsætter bare nogle overordnede og basale minimumskrav til friskolerne, hvis de ønsker at få offentlig støtte. Så længe de opfylder minimumskravene, er det op til friskolerne at udfylde rammerne.

Hvordan friskolerne i Danmark udfylder rammerne er der ligeså mange udgaver af, som der er friskoler i Danmark.

Nogle friskoler er dannet på baggrund af en fælles religiøs holdning, andre friskoler fokuserer på det boglige, mens andre friskoler tager udgangspunkt i, at de er en minoritetsgruppe i Danmark. Et eksempel på det er de tyske mindretalsskoler i Danmark. De har endda fået lov til at dispensere fra reglen om, at undervisningssproget er dansk. De har fået lov til at tale tysk i stedet for, og har dansk som et fremmedsprog.

At det grønlandske forslag for frie grundskoler er en tro kopi af den danske lovgivning, er ikke helt korrekt. Faktisk er forslaget grønlandiseret på en sådan måde, at den tager højde for de særlige grønlandske forhold.

Eksempelvis er der fastsat krav om undervisningssprog, trindelingen, evalueringsbestemmelserne, særlige bestemmelser om specialundervisning, supplerende undervisning og modersmålsundervisning, bestemmelserne om pædagogisk-psykologisk rådgivning og om skoleårets længde.

//////"En privatskole vil blive en eliteskole!"
Det afhænger fuldt ud hvor meget offentligt støtte friskolerne vil få. Jo mindre offentlig støtte friskolerne får, jo højere bliver elevbetalingen. Som forslaget foreligger, og hvis kommunerne ikke vil støtte en friskole, vil den offentlige støtte være væsentligt mindre, end hvad en dansk friskole vil modtage. Så i den sidste ende er det op til de folkevalgte i kommunerne, der afgør om det skal være en eliteskole eller ej. Eksempelvis har kommunerne derudover mulighed for at bevillige fripladser til de elever, som har forældre, der har en beskeden indkomst. Så forslaget indeholder gode muligheder for, at det kan blive folkets friskole i stedet for.

//////"En privatskole vil blive på bekostning af "Atuarfitsialak - Den gode skole!"
Ovennævnte påstand er en sandhed med modifikationer. Lovforslaget er indrettet på en sådan måde, at friskolerne vil modtage et hjemmestyretilskud pr. elev, som er på 26.772 kr. Den offentlige skole modtager det samme beløb. Derudover modtager de et tilskud fra deres kommune, som er på knap 15.000 kr pr. elev, som friskolerne automatisk ikke vil få. Hvis kommunerne vælger ikke at støtte byens friskole, vil kommunerne faktisk spare 15.000 kr. pr. elev.

Hvis en elev vælger at flytte over i en friskole, tager eleven så at sige hjemmestyretilskuddet med over til friskolen fra den offentlige skole. På den måde modtager den offentlige skole et mindre beløb, men de har også en elev mindre at undervise. Og på sigt har den offentlige skole mulighed for at indrette sig efter det.

Tager man eksempelvis udgangspunkt i Nuuk, hvor der er aktuelle tanker om at etablere en friskole, vil det faktisk være en fordel for de offentlige skoler i Nuuk. Så vidt jeg erfarer, har de offentlige skoler i Nuuk en overbelægning af skoleelever, hvorfor der er basis for en ekstra skole. Hvis der bliver etableret en friskole, vil den faktisk være med til at afhjælpe et konkret problem for Nuuk kommune. På den måde vil undervisningen i de offentlige skoler alt andet end lige blive højnet, da klassestørrelserne vil få en anbefalet størrelse. Ydermere vil forældrene i Nuuk få et alternativ til den offentlige skole. Og friheden til at vælge skal vi vel ikke være kede af - vel Johan Lund Olsen!

//////"En privatskole vil medføre, at der ikke er lighed for loven".
Hvorfor er der ikke lighed for loven, fordi der bliver etableret en friskole, er et ejendommeligt argument. Jeg går ud fra, at dit argument er, at idet der kræves elevebetalingen på friskoler afskæres en del af befolkningen til at kunne gå på en friskole. Men det har ikke noget med, at der ikke er lighed for loven. Hvis der ikke var lighed for loven, vil det betyde, at du afskærer en bestemt gruppe p.g.a. deres hudfarve, religiøsitet eller politisk overbevisning, selvom de havde betalingsevnen. Om der er lighed for loven bestemmes ikke af borgernes betalingsevne.

//////"En privatskole vil skabe splid i det grønlandske samfund, og som børnene vil være dybt uforstående overfor".
Hvis jeg tager det sidste først. Undskyld mig - hvorfra ved du, at børnene vil være dybt uforstående overfor en friskole? Som selvudnævnt og selvbestaltet talsmand for alle børnene kan du måske også fortælle mig, hvorfor en friskole vil skabe splid i det grønlandske samfund. Så vidt jeg er orienteret, er det ikke tilfældet i Danmark. De to skoleformer lever side om side med hinanden, og på gensidig vis lader de sig inspirere af hinandens resultater. Hvorfor skulle det ikke lade sig gøre i Grønland?

Endvidere mener Johan Lund Olsen, at en friskole ikke vil undervise eleverne i at være hensyntagen, udvise ansvarsfølelse og respekt for andre mennesker samt forståelse for andre kulturer. Det er simpelthen noget udokumenteret sludder, hvorfor jeg synes, at sætningen bør stå for sig selv - uimodsagt.

Samlet vil jeg afslutningsvis sige, at mit indtryk efter endt læsning af Johan Lund Olsen’s kronik er, at hans egentlige problem med en friskole - ikke så meget er hans fremførelse af ovennævnte argumenter som muligheden for, at etablering af en friskole vil komme udenfor hans dirigistiske finger (læs kontrol). Tanken om, at der er en gruppe af forældre, der ønsker at etablere en friskole, som har en anden måde at drive en skole på end ham selv, vil for Johan Lund Olsen være en ganske forfærdelig tanke. For tænk nu hvis det blev en succes!