Undersøgelse af integrationsordningen i folkeskolerne i Nuuk.

På trods af styregruppens fremtrædende rolle er det naturligvis alene konsulenterne, der har haft det faglige ansvar for undersøgelsens gennemførelse og resultater

Lørdag d. 4. maj 2002
Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Emnekreds: Kultur og samfund, Politik, Sociale spørgsmål, Sprog, Uddannelse.

1. Indledning
I august måned 2001 modtog KL´s Børne- og Kulturkontor en henvendelse fra Nuup Kommunea om konsulentbistand til en undersøgelse af integrationsordningen i folkeskolerne i Nuuk.

Baggrunden var, at Hjemmestyrets bekendtgørelse om supplerende undervisning, særligt tilrettelagt undervisning i grønlandsk og dansk, samt modersmål trådte i kraft den 1. august 2000. Kultur- & Undervisningsforvaltningen i Nuup Kommunea vurderede, at det ikke var muligt på kort sigt at implementere bekendtgørelsen fuldt ud i kommunens skolevæsen.

Derfor traf kommunalbestyrelsen i april 2000 beslutning om, at bekendtgørelsens bestemmelser kun skulle gælde for kommende elever i folkeskolen. For alle øvrige elever ville der være tale om tillempede ordninger. Denne beslutning blev senere accepteret af Grønlands Hjemmestyre. De nystartede 1. klasser i august 2000 og august 2001 er således de eneste klasser, som har været underlagt bestemmelserne i fuldt omfang.

Kommunalbestyrelsen i Nuup Kommunea besluttede på sit møde i maj 2001, at der skulle gennemføres en undersøgelse af integrationsordningen i kommunens folkeskoler, således som den har været praktiseret fra den 1. august 2000.

Undersøgelsen er gennemført af konsulent Søren Christiansen og konsulent Flemming Østergaard Hansen, begge KL´s Børne- og Kulturkontor.

1.1 Formål
Undersøgelsen belyser især to hovedområder: Fungerer integrationen efter hensigten? Hvordan oplever forældrene integrationsordningen - er de tilfredse? Undersøgelsen fokuserer på de dele af skolerne, hvor integrationen har været gennemført i fuld udstrækning, dvs. på 1. og 2. klassetrin.

1.2 Metodik og organisering
Undersøgelsen tager udgangspunkt i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 om supplerende undervisning, særligt tilrettelagt undervisning i grønlandsk og dansk, samt modersmålsundervisning, beslutninger truffet af Nuup Kommunea og skolernes implementering af bekendtgørelsens bestemmelser.

I forbindelse med undersøgelsen er der blevet gennemført en spørgeskemaundersøgelse og afholdt en række interviews. Der er således blevet benyttet både kvalitativ- og kvantitativ metode. Formålet med at kombinere de to metodiske tilgange er, at de supplerer hinanden særdeles godt. Kvantitativ metode giver typisk overblik, mens kvalitativ metode går i dybden.

I undersøgelsen af integrationsordningen, hvor vi har ønsket at opnå indsigt i komplicerede sammenhænge, har det været en fordel at benytte en kombination af metoder til at belyse, præcisere og besvare vores spørgsmål. På denne måde har vi sikret os, at undersøgelsen har bevæget sig fra åbne spørgsmål hen imod et mere præcist svar i en proces, hvor vi hele tiden har øget vores viden, testet ideer og præciseret spørgsmål og svar.

Nuup Kommunea har bistået med dele af dataindsamlingen.

1.3 Den praktiske gennemførelse af undersøgelsen
Da projektbeskrivelsen blev udformet, var det ikke muligt for konsulenterne at udpege endeligt, hvilke elementer der skulle undersøges. Forinden var det nødvendigt at afdække, hvilke forventninger/målsætninger politikere, administration og skoleledere havde til integrationsordningen. Denne afdækning fandt sted i forbindelse med konsulent Flemming Østergaard Hansens besøg i Nuuk i perioden 30. oktober - 2. november 2001.

Inden besøget havde konsulenterne gennemlæst forordninger og bekendtgørelser fra Hjemmestyret, dokumenter fra Nuup Kommunea og de fem byskoler, herunder fra skolebestyrelser samt debatindlæg i Sermitsiaq i perioden ultimo 1996 - efteråret 2001.

På baggrund af et møde med styregruppen i november 2001 blev der efterfølgende opstilet nogle fokusområder.

1.4 Spørgeskemaundersøgelse
Fokusområderne dannede udgangspunkt for de spørgeskemaer, som KL har benyttet i forbindelse med undersøgelsen, dvs. at der blev spurgt om: Ø Kultur og levevis Samvær og relationer Sproget Undervisningen Integrationsordningen Forældresamarbejdet. Og specielt for medarbejdernes vedkommende: Undervisningsmidler To-sprogede læringsmiljøer. Spørgeskemaerne har haft til formål at give et overblik over, hvorledes forældre og medarbejdere med forskellig baggrund forholder sig til de temaer, som styregruppen og konsulenterne har valgt at fokusere på.

Spørgeskemaerne er blevet uddelt til forældre og medarbejdere på 1. - 3. klassetrin på alle 5 byskoler i Nuup Kommunea.

Der er indkommet 355 forældrespørgeskemaer ud af godt 700 mulige, dvs. en besvarelsesprocent på ca. 50. Besvarelserne er nogenlunde jævnt fordelt på de enkelte skoler, og der er svar fra alle klasser på 1. - 3. klassetrin. Der er dog store udsving. I enkelte klasser er der kun et par enkelte besvarelser, mens besvarelsesprocenten i andre klasser er på omkring 80%.

Både grønlandske-, danske- og blandede forældrepar har besvaret spørgeskemaerne. Der er en stor overvægt af forældre, som føler sig grønlandske fuldt ud. For fædrenes vedkommende er det godt 63%, og for mødrenes vedkommende godt 70%. Godt 26% af fædrene føler sig fuldt ud danske, mens tallet for mødrene er knap 20%. Der er forældre, som både føler sig fuldt ud danske og grønlandske, og der er forældre, der har et andet tilhørsforhold, eksempelvis islandsk eller færøsk.

Godt 87% af fædrene har boet i Grønland mere end 6 år, heraf knap 60% altid. Resten har boet i Grønland under 6 år, heraf ca. 3% under et år. Hos mødrene har knap 90% boet i Grønland mere end 6 år, heraf ca. 72% altid. Resten har boet i Grønland under 6 år, heraf knap 3% under 1 år.

Fra medarbejderne er der indkommet 52 spørgeskemaer, hvilket ligeledes giver en besvarelsesprocent på ca. 50. Besvarelserne er ujævnt fordelt, idet 13 ud af 19 medarbejdere på en af skolerne har afleveret et skema, mens tallet på en anden skole kun er 11 ud af 28.

Cirka 90% af medarbejderne er kvinder. Den ene halvdel har været ansat i over 10 år på skolerne, mens den anden halvdel har været ansat kortere tid. Godt 60% er uddannede som lærere, og godt 30% er uddannede som pædagoger.

Af medarbejderne har cirka 85% tilkendegivet, at de føler sig grønlandske fuldt ud, mens 20% udtrykker, at de føler sig danske fuldt ud. Også her er der personer, som føler sig både fuldt ud danske og grønlandske. Knap 92% af medarbejderne har boet i Grønland mere end 6 år, heraf knap 77% altid. Godt 8% har boet under 6 år i Grønland, heraf ca. 4% i mindre end 1 år.

Medarbejdere fra alle klasser på 1. - 3. klassetrin er repræsenteret i undersøgelsen. Det samme gælder de forskellige typer af klasser, dvs. integreret klasse, specialklasse og H-klasse.

1.5 Interviews
I februar måned d.å. blev der gennemført en interviewrunde på byskolerne i Nuup Kommunea. Interviewene tog udgangspunkt i de områder, som der blev fokuseret på i spørgeskemaerne.

Repræsentanter fra følgende grupper blev interviewet: Skolens ledelse En medarbejdergruppe (lærere og pædagoger) En gruppe primært grønlandsksprogede forældre En gruppe primært dansksprogede forældre. Der er også gennemført et interview med Undervisnings- og Kulturudvalget, hvor forventninger til skolerne i forbindelse med integrationsordningen og udfordringer i forhold til ordningen blev berørt.

Det er konsulenternes opfattelse, at interviewgrupperne samlet set (1) har repræsenteret et bredt spektrum af personer og holdninger.(2)

For det første har de forskellige typer af medarbejdere og forældre, som blev identificeret i forbindelse med de indledende spørgsmål i spørgeskemaerne, deltaget i interviewene. Der har samlet set været en stor variation hos både medarbejdere og forældre med hensyn til sprogkundskaber, tilhørsforhold til henholdsvis dansk, grønlandsk og andet samt antal år i Grønland.

For det andet har både medarbejder- og forældregrupperne været meget bredt sammensat holdningsmæssigt. Det gælder i forhold til stort set samtlige temaer i undersøgelsen, dvs. kultur og levevis, samvær og relationer, sproget, undervisningen, integrationsordningen, forældresamarbejdet, og specielt for lærernes vedkommende undervisningsmidler og to-sprogede læringsmiljøer.

1.6 Styregruppe
I forbindelse med projektet har der været nedsat en styregruppe, der har fulgt projektet. Styregruppen bestod af personer udpeget af Nuup Kommunea. Styregruppen har om nødvendigt skullet træffe løbende beslutninger om eksempelvis justering af mål og metode samt om prioritering af projektets delelementer. Styregruppen har endvidere gennem forvaltningen sikret, at de nødvendige data er blevet indsamlet. Møder mellem Styregruppen og konsulenterne er afholdt i forbindelse med, at konsulenterne har været i Nuuk.

På trods af styregruppens fremtrædende rolle er det naturligvis alene konsulenterne, der har haft det faglige ansvar for undersøgelsens gennemførelse og resultater.
(1) I undersøgelsen vil interviewene ikke være opdelt ift. de enkelte skoler. (2) Opdelt på de enkelte skoler er interviewene ikke repræsentative, da fremmødet var uensartet. På en enkelt skole deltog således kun én forældrerepræsentant, mens der på de øvrige skoler var mellem 6 - 11 forældrerepræsentanter opdelt i en grønlandsksproget og en dansksproget gruppe. Medarbejdergrupperne på de enkelte skoler bestod af mellem 5 og 6 personer.