5. Formålet med integrationsordningen

Det fremgår ligeledes af bekendtgørelsen, at særligt tilrettelagt undervisning i dansk gives til elever på 1. - 9. klassetrin, der har dansk som modersmål, herunder også til elever, der behersker både grønlandsk og dansk på modersmålsniveau. Formålet med undervisningen er, at sikre elevens almene sproglige udvikling

Lørdag d. 4. maj 2002
Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Emnekreds: Kultur og samfund, Politik, Sociale spørgsmål, Sprog, Uddannelse.

Som tidligere nævnt er udgangspunktet for integrationsordningen i Nuup Kommunea Hjemmestyrets bekendtgørelse om supplerende undervisning, særligt tilrettelagt undervisning i grønlandsk og dansk, samt modersmål.

Det fremgår af bekendtgørelsen, at særligt tilrettelagte undervisning i grønlandsk gives til elever på 1. - 11. klassetrin, der ikke har grønlandsk som modersmål, og som ikke behersker grønlandsk i et sådan omfang, at de uden særlig støtte kan deltage i den almindelige grønlandsksprogede undervisning. Formålet med undervisningen er, at eleven tilegner sig sådanne færdigheder i at forstå og anvende talt og skrevet grønlandsk, at eleven kan deltage i den almindelige grønlandsksprogede undervisning og i skolens aktiviteter i øvrigt.

Det fremgår ligeledes af bekendtgørelsen, at særligt tilrettelagt undervisning i dansk gives til elever på 1. - 9. klassetrin, der har dansk som modersmål, herunder også til elever, der behersker både grønlandsk og dansk på modersmålsniveau. Formålet med undervisningen er, at sikre elevens almene sproglige udvikling.

Der er ikke udarbejdet en vejledning fra Hjemmestyret til kommuner og skoler på baggrund af bekendtgørelsen.

I Nuup Kommunea er der truffet en lang række beslutninger om, hvorledes Hjemmestyrets bekendtgørelse organisatorisk skal gennemføres, hvilket fremgår af det foregående afsnit 4. Her skal blot nævnes indførelse af normalklasser/integrerede klasser på 1. - 2. klassetrin (på sigt på alle årgange), nedlæggelse af M-klasser, der dog videreføres i revideret form som hold, og bibeholdelse af de nuværende "danske" klasser på 8. - 11. klassetrin.

Der er ikke på tilsvarende vis i Nuup Kommunea truffet formelle beslutninger om principper og målsætninger for selve indholdet i integrationsordningen. Det samme er tilfældet ude på de enkelte skoler.

I de gennemførte interviews er det da også kommet tydeligt til udtryk, at der ikke findes en fælles holdning til, hvad formålet er med integrationsordningen.

I møderne mellem konsulenterne og Undervisnings- og Kulturudvalget i henholdsvis oktober måned 2001 og februar måned d.å. kom det frem, at politikerne ser integrationsordningen som et initiativ, der både skal fremme sproglig-, kulturel- og social integration. Politikkerne lægger ydermere vægt på, at integrationen skal være gensidig. På det sproglige område er det eksempelvis vigtigt, at de danske elever bliver bedre til grønlandsk, og at de grønlandske elever samtidig bliver bedre til dansk. På det kulturelle område skal eleverne lære af og om hinandens kultur, mens den sociale integration skal medføre, at børn- og unge i Grønland omgås hinanden på tværs af tidligere tiders skel.

I flere af interviewene med skoleledere, medarbejdere og forældre var der opbakning til, at integrationsordningen både har et sprogligt, kulturelt og socialt sigte. Der var imidlertid også medarbejdere og forældre, som gav udtryk for, at integrationsordningen kun har til formål at fremme elevernes sproglige udvikling. Enkelte udtrykte, at formålet med ordningen, for dem at se, begrænser sig til, at de danske elever skal lære grønlandsk.

I interviewene med skoleledelserne lå holdningerne tættere op af politikernes syn på formålet med integrationsordningen.

Blandt medarbejdere og forældre var der ikke nogen fælles holdning til integrationsordningen. Forældrene med dansk baggrund tilkendegav dog samstemmende, at formålet med ordningen rækker ud over det rent sproglige.

I en række af interviewene på tværs af de forskellige grupper kom det frem, at det er et problem, at der ikke er truffet formelle beslutninger om formålet med integrationsordningen. Det skaber usikkerhed hos både skoleledelser, skolebestyrelser, medarbejdere og forældre. De manglende beslutninger betyder nemlig, at det er svært at vide, i hvilken retning de forskellige aktører skal bevæge sig for at understøtte ordningen. Manglende retningslinier og vejledning fra Nuup Kommunea og Hjemmestyret bliver nævnt som et problem i denne forbindelse.

Alle grupper, inklusiv politikerne i Undervisnings- og Kulturudvalget, har i interviewene påpeget, at integration ikke kan isoleres til noget, som skolerne skal tage sig af. Det er i stedet et anliggende for hele samfundet.