7. Integrationsordningen generelt

Skoleledelserne og medarbejderne udtrykte samstemmende, at det er et problem, at der løbende kommer elever direkte fra Danmark. Det gør det vanskeligt at planlægge undervisningen og skoleårets gang. Samtidig er nogle af børnene ikke motiveret for at gå i skole, fordi de ikke selv har valgt at komme til Grønland

Lørdag d. 4. maj 2002
Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Emnekreds: Kultur og samfund, Politik, Sociale spørgsmål, Sprog, Uddannelse.

Indholdsfortegnelse:
7.1 Medarbejdere
7.2 Forældre
7.3 Interviews


Medarbejdere og forældre er i spørgeskemaerne blevet spurgt, hvorvidt de finder, at integrationsordningen er vigtig, og hvorvidt de synes, at den fungerer godt. Disse spørgsmål er naturligvis ret centrale, da det er denne ordning, som er i fokus i denne undersøgelse.

I spørgeskemaet stilles fire spørgsmål til medarbejderne. De tre første spørgsmål er stillet for at afdække forskellen mellem: Om de finder det vigtigt, at der findes en integrationsordning Om de vurderer, at medarbejderne i Nuuk generelt synes, at ordningen fungerer godt Hvad de selv mener.

7.1 Medarbejdere
Svarene på spørgsmålene til medarbejderne fordeler sig som det fremgår af nedenstående diagram.
Langt hovedparten af medarbejderne finder det vigtigt, at der er en integra-tionsordning. Der er imidlertid også flere medarbejdere, som er uenige eller overvejende uenige i dette synspunkt.

Der er stor spredning i holdningen til, hvorvidt medarbejderne generelt synes, at ordningen fungerer godt. De adspurgte er selv mere positive i forhold til deres vurdering af den generelle opfattelse. Dette er interessant i lyset af, at de netop selv arbejder med integrationsordningen til daglig.

Hvem skal gøre noget ?
Medarbejderne er blevet spurgt om, hvilke aktører, der skal gøre noget, hvis integrationsordningen skal fungere bedre. Besvarelserne viser følgende: Aktør "Ja" svar ud af 51 mulige svar Skolen 31 Jeg 18 Kommune 33 Det er altså først og fremmest Nuup Kommunea og skolerne, som ifølge medarbejderne skal gøre en indsats. En del medarbejdere har skrevet i deres besvarelse af spørgeskemaet, at forældrenes indsats er nødvendig, hvis ordningen skal lykkes.

7.2 Forældre
Forældrene har besvaret de samme spørgsmål som medarbejderne, hvilket har givet følgende resultat.
Størsteparten af forældrene deler medarbejdernes opfattelse af, at integrationsordningen er vigtig. Samtidig ses det, at de fleste vurderer, at forældrene generelt i Nuuk er uenige eller overvejende uenige i, at ordningen fungerer godt. De adspurgte er selv mere positive over for ordningen, men det skal dog bemærkes, at næsten halvdelen udtrykker sig negativt.

Det er primært forældre, der fuldt ud føler sig grønlandske, der finder integrationsordningen vigtig, nemlig knap 80%. Det tilsvarende tal for danske par er godt 60%. Der er stor forskel på vurderingen af, hvorvidt integrationsordningen fungerer godt. Cirka 40% af de forældrepar, der føler sig danske, er uenige i, at integrationsordningen fungerer godt. Det tilsvarende tal for de grønlandske forældre er knap 8%. Omvendt mener ca. 30% af forældrepar, der føler sig grønlandske, at integrationsordningen fungerer godt. Tallet for danske forældre er godt 10%. Hos blandede forældrepar, og hos forældre, der både føler sig danske og grønlandske, ligger besvarelserne midt i mellem de to holdningstilkendegivelser.

Hvem skal gøre noget ?
Forældrene er på samme måde som medarbejderne blevet spurgt, hvem der skal gøre noget, hvis integrationsordningen skal fungere bedre. Det har givet følgende svar: Aktør "Ja" svar ud af 355 mulige svar Skolen 280 Jeg/vi 159 Kommune 221 Forældrene deler holdningen til, at det primært er skolen og kommunen, der bør spille en rolle, dog i omvendt rækkefølge i forhold til medarbejdernes besvarelser.

Kendskab til ordningen
Forældrene er ydermere blevet spurgt om deres kendskab til integrationsordningen.

Spørgsmålene er stillet for at afdække forskellen mellem: Om de finder det vigtigt, at de har kendskab til integrationsordningen Hvordan de opfatter, at situationen blandt forældrene i Nuuk generelt er på dette punkt Om de selv har kendskab til ordningen. Besvarelserne ses i dette diagram.
Kendskab til integrationsordningen vurderes af hovedparten af forældrene som vigtig. Det ses imidlertid, at mange er uenige eller overvejende uenige i, at de selv, eller forældrene generelt i Nuuk, har kendskab til ordningen.

Ved at krydschecke besvarelserne med forældrenes udsagn om, hvorvidt de føler sig danske og/eller grønlandske, viser det sig, at der ikke er nævneværdig forskel på, i hvor stor udstrækning de forskellige forældretyper finder det vigtigt, at have kendskab til integrationsordningen. Der er imidlertid markant forskel på, hvem der føler, at de rent faktisk har kendskab til ordningen. Halvdelen af de forældrepar, der føler sig fuldt ud danske, har kendskab til ordningen, hvorimod det kun er ca. en fjerdel af de grønlandske forældrepar.

Hvem skal gøre noget ?
Forældrene er blevet spurgt, hvem der skal gøre noget, hvis kendskabet til ordningen skal blive bedre. Det har givet dette resultat: Aktør "Ja" svar ud af 355 mulige svar Skolen 259 Jeg/vi 199 Kommune 209 Også her er det kommunen og især skolen, som forældrene mener, der skal spille en rolle.

7.3 Interviews
Skoleledelserne vurderede i interviewene, at der generelt på skolerne er en positiv holdning til integrationsordningen. Nogle medarbejdere og skolebestyrelser var skeptiske i begyndelsen, men en stor del af denne skepsis er overvundet. Nogle danske forældre var i starten fortørnet over, at de ikke selv kunne bestemme, hvilken type klasse, som deres børn skal gå i. Holdningen er også her blevet mere positiv. Der har også været grønlandske forældre, der har været bekymret for, om der ville blive talt for meget dansk i de integrerede klasser, hvilket kunne gå ud over deres børns grønlandskkundskaber.

Ifølge skoleledelserne og flere medarbejdere virker det som om, at børnene i integrationsklasserne føler sig mere ligeværdige på tværs af forskellig baggrund i forhold til eleverne på de større klassetrin. Eleverne fungerer i det hele taget bedre socialt, og der er derfor færre konflikter, end det ses hos de større elever.

Medarbejderne gav udtryk for, at det er krævende at undervise i de integrerede klasser, da undervisningen en del af tiden foregår på to sprog. Flere medarbejdere udtrykte utilfredshed med, at de dansksprogede elever er blevet samlet i færre klasser. Det danske sprog har en tendens til at blive dominerende, således at det ender med at blive omvendt integration. Der er dog bred enighed om blandt skoleledelser, medarbejdere og forældre om, at det er vigtigt, at dansksprogede børn ikke er helt alene i en klasse, da de så vil føle sig ensomme.

I flere af interviewene med medarbejderne blev det tilkendegivet, at de danske forældre generelt opleves som positive over for integrationsordningen, forudsat at ordningen ikke medfører, at børnenes øvrige skolemæssige udvikling lider skade, herunder ikke mindst danskkundskaberne. De grønlandske forældre ytrer sig ikke så meget i debatten, men nogle siger, at de er glade for, at deres børn får bedre muligheder for at lære dansk, fordi de går i en integreret klasse.

En del grønlandske forældre udtrykte sig positivt over for integrationsordningen i interviewene. Det blev nævnt, at tidligere erfaringer har vist, at det er svært at klare sig, ikke mindst i uddannelsessystemet, hvis man ikke kan dansk. Samtidig så de en mulighed for, at børn af blandede ægteskaber fremover i højere grad vil bibeholde det grønlandske sprog. Tidligere var der en tendens til, at disse børn kom i "danske" klasser, men fremover vil de være i integrerede klasser. Nogle grønlandske forældre sagde, at det virkede som om, at mange af de tilkomne danskere ikke er klar over, at integrationsordningen er indført.

Ifølge en stor del af de danske forældre, der blev interviewede, så befinder integrationen i Grønland sig fortsat på begynderstadiet. Det er nødvendigt, at integrationen starter allerede i førskolealderen. Der skal være en større sammenhæng mellem skole og dagtilbud, og mellem skole og fritidsaktiviteter. Der blev efterlyst, at skolen gør noget mere for at fremme den sociale- og kulturelle integration. Samtidig efterlyses der mere åbenhed i forvaltningen over for de problemer, som integrationsordningen medfører. Blandt de danske forældre var der enkelte som tilkendegav, at de vil tage tilbage til Danmark på grund af integrationsordningen. Der var samtidig en enkelt, som er med i initiativgruppen bag den internationale skole. Holdningen var ellers generel positiv til ordningen, og flere udtrykte, at de synes, at debatten er blevet blæst op, da det kun er enkelte danske forældre, som er meget kritiske.

Skoleledelserne og medarbejderne udtrykte samstemmende, at det er et problem, at der løbende kommer elever direkte fra Danmark. Det gør det vanskeligt at planlægge undervisningen og skoleårets gang. Samtidig er nogle af børnene ikke motiveret for at gå i skole, fordi de ikke selv har valgt at komme til Grønland. Flere efterlyste, herunder også danske forældre, at der bliver lavet to slags integrationsordninger. Én for de børn, der kun forventes at være i Grønland i nogle få år, og én for de øvrige. Forslagsstillerne var opmærksomme på, at nogle børn bliver i Grønland; også selv om forældrene i første omgang kun havde tænkt sig at være i Grønland i en kort årrække.

Der var bred enighed om, at forældrene skal bakke integrationsordningen op, hvis den skal lykkes. Forældrenes manglende integration kan i den forbindelse påvirke børnene negativt. Kommunen og skolen bør lave flere fællesskabsfremmende aktiviteter, der kan samle forældrene på tværs.

Der var blandt skoleledelserne og medarbejderne en erkendelse af, at det er nødvendigt med en ekstra indsats, hvis integrationen skal lykkes. Det vil i fremtiden gælde på alle klassetrin. Bevidst sprogstimulering bliver i den forbindelse et vigtigt redskab.