Integrationsordningen har ikke været forberedt godt nok

Indenfor ganske få år vil integrationsproblematikken sandsynligvis ikke være så fremtrædende. Antallet af dansksprogede børn, der starter i 1. klasse i det nye skoleår er halveret i forhold til sidste år. Der er indskrevet 18 danske børn til start efter ferien, sidste år ved samme tid var der indskrevet 36. For to år siden var der indskrevet 43 danske børn til start efter ferien.

Fredag d. 7. juni 2002
Jesper Birk Berger
Emnekreds: Kultur og samfund, Politik, Sociale spørgsmål, Sprog, Uddannelse.

Indholdsfortegnelse:
Usikkerhed om formålet
Integration er et samfundsanliggende!
Særligt tilrettelagte undervisning
Lærerne savner værktøjer
Samarbejdet mellem skolen og forældrene


Integrationsordningen har ikke været forberedt godt nok. KLs Undersøgelse afslører, at den "integrerede" ordning er dumpet med et brag!   Antallet af danske børn
er kraftigt faldende


Indenfor ganske få år vil integrationsproblematikken sandsynligvis ikke være så fremtrædende.

Antallet af dansksprogede børn, der starter i 1. klasse i det nye skoleår er halveret i forhold til sidste år.

Der er indskrevet 18 danske børn til start efter ferien, sidste år ved samme tid var der indskrevet 36. For to år siden var der indskrevet 43 danske børn til start efter ferien.     KIIIP har ikke sikret, at lærerne har de tilstrækkelige kvalifikationer. Nuuk kommune har ikke sørget for, at skoleledelser og lærere har været tilstrækkeligt opmærksomme på at informere om ordningen. Skoleledelse og lærere har ikke været i stand til at sikre samarbejdet med forældrene og derved den nødvendige forældreopbakning til den nye ordning.

Både KIIIP og Nuuk kommune har fuldstændigt undladt at fastlægge formålet med "integrationen" og definere målgruppen for "integrationen".

Resultatet er en udpræget frustration og utilfredshed hos ikke mindst forældre, men også frustration og usikkerhed blandt lærere og skoleledelser. Desværre er børnene ikke kommet til orde i undersøgelsen.

Usikkerhed om formålet
Der er ikke enighed mellem politikere, skoleledelser, lærere og forældre om selve formålet med "integrationen". Nogle hævder, at det drejer sig om både sproglig, social og kulturel integration og andre, at det blot handler om, at de danske børn skal lære grønlandsk. Der er dog en fælles opfattelse af, at situationen i Nuuk er speciel i forhold til resten af Grønland.   Kommunalbestyrelsen lyttede til kritikken

Kommunalbestyrelsen lyttede til forældrenes uro og besluttede i august 2001, at der hurtigt skulle iværksættes et intensivt opkvalificeringsforløb for forskolelærere, således at de blev bedre i stand til at varetage integrationen.

På trods af Kommunalbestyrelsens beslutning er det aldrig sket.     KL anbefaler, at formålet med "integrationen" afklares, at der fastsættes konkrete mål, at det gøres klart, hvilken rolle skolen og forældrene har og at kommunen løbende informerer om ordningen til forældrene og til eventuelle tilflyttere.

KL peger på, at det er uklart, hvilken målgruppe, "integrationen" retter sig imod.

Er det danske børn, der kun kan dansk, danske børn, der kan noget grønlandsk og dansk, eller er det grønlandske børn, der primært kan dansk eller grønlandske børn, der både kan dansk og grønlandsk?

Er målgruppen begrænset til børn af forældre, der ønsker at blive integreret i det grønlandske samfund eller er det en "integration", der ikke kan fravælges, men som også omfatter børn af forældre, der ikke ønsker en integration i det grønlandske samfund?

KL konkluderer, at hvis kommunen vil opnå social og kulturel integration, så må det defineres, hvad det indebærer, og kommunen må opstille klare og forståelige mål.

Integration er et samfundsanliggende!
  Særligt tilrettelagt undervisning

Særligt tilrettelagt undervisning skal tilbydes elever, der pga. manglende grønlandskfærdigheder ikke kan deltage i den normale klasseundervisning.

Det vil typisk være grønlandsk som fremmedsprog for dansksprogede eller dansk som modersmål for dansksprogede.

Undervisningen kan foregå ved at man tager eleverne ud af normalklassen eller ved at man indsætter en ekstra lærer i klassen.

Den særligt tilrettelagte undervisning skal sikre, at alle sproggrupper får noget ud af undervisningen uanset undervisningssproget i stamklassen.

Ifølge lovgivningen skal denne undervisning tilrettelægges i samarbejde med forældrene og den skal tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige færdigheder.     Alle parter opfatter integration som andet end et skoleanliggende. På tværs af sproggrupper er der enighed om, at integration er afhængig af om både voksne og børn fra de to sproggrupper omgås hinanden og derved "kender" hinandens kultur og væremåde.

Spørgeskemaundersøgelsen antyder, at grønlændere og danskere netop ikke omgås. Der er også enighed om, at både danske og grønlandske børn skal lære både det danske og grønlandske sprog.

Der er ikke i undersøgelsen belæg for tidligere påstande om, at danskerne finder, at deres børn ikke skal lære grønlandsk eller kende til grønlandsk kultur og levevis.

KL anbefaler, at det afklares, hvilke andre aktører (som f.eks. daginstitutioner), der har indflydelse på integrationen, at disse inddrages i arbejdet med integrationen, og at der skabes muligheder for større samkvem mellem voksne grønlændere og danskere.

Særligt tilrettelagte undervisning
Undersøgelsen viser, at kun en ud af fire danske forældre finder, at barnet har udbytte af grønlandskundervisningen. Stort set ingen forældre finder, at tilrettelæggelsen af undervisningen sker i samarbejde med forældrene. Undersøgelsen peger på, at især lærere og skoleledelser savner undervisningsmidler til grønlandsk som fremmedsprog, og at lærerne savner metoder til at undervise i grønlandsk som fremmedsprog.   Evaluering af integrationsordningen

Den "integrerede" skole, hvor grønlandske og danske børn undervises i samme klasse, blev indført i Nuuk for to år siden.

Ved denne ændring gik Nuuk kommune bort fra de tidligere modtageklasser, hvor danske børn skulle undervises for sig selv indtil de havde lært tilstrækkelig grønlandsk til at kunne indgå i undervisningen i en grønlandsk normalklasse.

Beslutningen om ikke længere at oprette modtageklasser og indføre "integrerede" klasser havde i en længere periode været mødt med kritik af forældre for blandt andet ikke at være tilstrækkeligt forberedt. Der var en heftig mediedebat i foråret 2001, hvor hele det etablerede skolesystem (KIIIP, landsstyremedlemmet, Nuuk kommune) forsvarede beslutningen. Efter en diskussion i Kommunalbestyrelsen i Nuuk vedtog man, at der skulle foretages en uvildig evaluering af undervisningen på 1. - 3. klassetrin til afdækning af forholdene.

Evalueringen blev gennemført i foråret 2002 af Kommunernes Landsforening (KL). Evalueringen bygger på en spørgeskemaundersøgelse af alle forældre til børn i 1. - 3. klasse samt interviews med Kultur- og Undervisningsudvalget, skoleledelserne, repræsentanter for både lærere og forskolelærere og repræsentanter for både grønlandsksprogede og dansksprogede forældre.

Rapporten kan i sin helhed ses på Nuuk Kommunes hjemmeside (www.nuuk.gl) under sidste nyt.     Både skoleledelse, lærere og forældre mener, at det kan være uheldigt for fællesskabet, at en gruppe elever tages ud af klassesammenhængen, men der er også en erkendelse af, at det på grund af de store forskelle i grønlandskfærdighederne, ikke kan være anderledes. Der er også enighed om, at gruppen af dansksprogede har behov for et "pusterum", hvor de kan have samvær på deres eget modersmål. Der er skoleledelser, der peger på, at der savnes mål for den særligt tilrettelagte undervisning, og at der mangler de nødvendige retningslinier for opfølgning og evaluering. Knap halvdelen af lærerne har ikke kendskab til denne undervisning eller dens formål.

KL anbefaler, at Nuuk kommune fastlægger forventningerne til denne undervisning samt sammenhængen til den "normale" undervisning.

Lærerne savner værktøjer
Den "integrerede" ordning medfører, at elever med forskellig sproglig baggrund i højere grad end tidligere er placeret i samme klasse. Undersøgelsen viser, at lærerne ikke føler sig tilstrækkeligt rustet til at løfte denne opgave og i høj grad savner dialog med skoleledelsen og forvaltningen om, hvordan undervisningen i et to-sproget miljø kan arrangeres.

Forældrene oplever også, at lærerne ikke magter undervisningen i et to-sproget miljø. Både skoleledelse, lærere og forældre giver udtryk for, at der er behov for efter- og videreuddannelse af lærerne, og at ikke engang nyuddannede lærere har de tilstrækkelige forudsætninger for at kunne fungere i et to-sproget undervisningsmiljø.

KL anbefaler, at det undersøges, hvordan lærernes kompetencer til at indgå i to-sproget undervisningsmiljø kan øges.

Samarbejdet mellem skolen og forældrene
Hovedparten af forældre og lærere synes, at samarbejdet mellem skolen og forældrene er vigtigt. Der er dog samtidig en overvejende del af både forældre og lærere, der synes, at samarbejdet ikke fungerer. Undersøgelsen viser dog også, at tre ud af ti lærere slet ikke er enige i, at samarbejdet med forældre er vigtigt.

KL anbefaler, at der sker en drøftelse af, hvilken rolle samarbejdet mellem skole og hjem har i forbindelse med den "integrerede" ordning, hvilke mål, der skal være med samarbejdet og hvilke forventninger, der kan være til samarbejdet.