Studerende vender ikke tilbage til Grønland

De fleste har den holdning, at der skal være en naturlig motivation. Det er det eneste der virker

Fredag d. 20. september 2002
Hanne Søgaard
Irene Jeppson
Emnekreds: Grønlændere i Danmark, Politik, Sprog, Uddannelse.

Cirka 50 procent af de grønlandske studerende i Danmark, tager ikke tilbage til Grønland efter endt eller afbrudt uddannelse.

- Set ud fra et økonomisk synspunkt er det selvfølgelig en dårlig forretning for det grønlandske samfund, men sådan ser tallene desværre ud, siger uddannelseskonsulent Hanne Søgaard fra Hjemmestyrets Danmarkskontor i København.

Der er i dag 411 grønlandske studerende i Danmark. Heraf går 194 på en højere videregående uddannelse, dvs universiteter, handelshøjskoler og ingeniøruddannelserne.

- Vi har lavet nogle forskellige stikprøver blandt de studerende, der bliver færdige med deres uddannelse, og vi har også lavet en større undersøgelse for et par år siden. Stikprøverne og undersøgelsen viser, at ca. 50 procent af de studerende ikke vender tilbage til Grønland. Nogle er også hjemme i en kortere eller længere periode, inden de igen flytter til Danmark.

Hvilke studerende drejer det sig om?

- Man kan ikke sige, at det fordeler sig på bestemte faggrupper. Det er et bredt udsnit af alle de studerende vi har igennem systemet hernede.

Sproget er en hindring
Men hvorfor vender de studerende ikke tilbage?

- Utrolig mange faktorer spiller ind, deriblandt sproget.

- Der var eksempelvis et møde i her i foråret, hvor Landstingets uddannelsesudvalg rejste rundt i Danmark og holdt møder med de studerende.

- En del studerende fortalte, at det var problematisk at vende tilbage til Grønland, når man som grønlænder ikke kan det grønlandske sprog. Mange gav udtryk for at være blevet mobbet på grund af sprogproblemer, siger Hanne Søgaard.

- Nogen vælger at vende tilbage, mens andre ikke gør. Der er nogen der meget bevidst vælger at blive i Danmark efter endt uddannelse for at få noget erfaring inden for deres fag. .

- Læger, tandlæger eller jordemødre vil eksempelvis gerne have en solid erfaring, inden de vender tilbage til Grønland. Der er nemlig ikke ret mange nyuddannede grønlændere, der har lyst til at komme til en by, og være alene om arbejdet, og dermed også med et kæmpe ansvar på deres skuldre.

- På den måde tager det ene år det andet, og i mellemtiden møder man måske den eneste ene, og måske har kæresten ikke nogen særlig tilknytning til Grønland, eller sidder i et godt job i Danmark.

Hvad kan man gøre for at Grønland bliver attraktivt for nyuddannede grønlændere?

- Vi har diskuteret netop det spørgsmål til hudløshed, både blandt Direktoratets folk i Danmark og i Nuuk, blandt vejlederne i de Grønlandske Huse, og blandt de studerende. Der har været alle mulige forslag om, hvordan man kan skabe den "berømte gulerod" i form af skattelettelser eller belønning. Men det synes alle, er en dårlig løsning.

- De fleste har den holdning, at der skal være en naturlig motivation. Det er det eneste der virker.

- Men jeg tror også, at Hjemmestyret og erhvervslivet i Grønland må påtage sig en del af skylden. Man har for det meste troet, at de studerende ville komme af sig selv. Man har derfor ikke lavet nogen speciel målrettet og aktiv indsats mod gruppen af studerende i Danmark.

- Nogen virksomheder i Grønland er heldigvis begyndt at få øjnene op. Hvis de grønlandske virksomheder ikke gør en indsats, ja så vil det danske arbejdsmarked komme i forgrunden, siger uddannelseskonsulent, Hanne Søgaard.

- I den forbindelse er det værd at nævne, at vores Direktorat (KIIIP) nu er begyndt at offentliggøre navnene på alle dem, som man gennem De Grønlandske Huse, får besked om er blevet færdige med deres uddannelse.

Navnene offentliggøres i Hjemmestyres netinformation "Nanoq", og kan fungere som "et vink med en vognstang" til det grønlandske arbejdsmarked om, at her er nogle unge mennesker der bør kontaktes, siger Hanne Søgaard.