Sprog: Nødvendigt med et nationalt kompromis

Debatten på onsdagens sprogmøde viser, at der er dybe grøfter, ofte fyldt med mistænksomhed, mellem de dansksprogede, de dobbeltsprogede og de grønlandsksprogede borgere i Grønland

Fredag d. 1. november 2002
Kurt Kristensen
Emnekreds: Danskere i Grønland, Kultur og samfund, Politik, Sprog.

- Det er nødvendigt at skabe et nationalt kompromis om sproget.
Det sagde formanden for Demokraterne Per Berthelsen, da sproggruppen GLDK onsdag aften havde samlet 250 deltagere til debat i Grønlands kulturhus Katuaq i Nuuk.
- Hvis vi ikke lytter til hinandens synspunkter i sprogdebatten, vil sprogforskellene skabe en yderligere polarisering i det grønlandske samfund, sagde Per Berthelsen.
Og han fik alt for ret.

Debatten på onsdagens sprogmøde viser, at der er dybe grøfter, ofte fyldt med mistænksomhed, mellem de dansksprogede, de dobbeltsprogede og de grønlandsksprogede borgere i Grønland.

Sproggruppen, repræsenteret af Jeanette Holding og Helle Siegstad, ønsker på en konstruktiv måde at medvirke til, at alle i det grønlandske samfund, uanset sprog og kulturelle forskelle har lige muligheder for at bidrage til det grønlandske samfunds opbygning og fortsatte udvikling.

Med andre ord:
- Kom bare an med relevant undervisningsmateriale og kompetente undervisere i grønlandsk som fremmedsprog, siger Jeanette Holding.
Fundamentalisterne, måske uretfærdigt repræsenteret af Inuit Ataqatigiits Asii Chemnitz Narup og Aqqaluk Lynge samt flere af mødedeltagerne, stiller til gengæld spørgsmålstegn ved de dansksprogede grønlænderes egentlige ærinde i denne sag.
- Er det kun et spørgsmål om at have grønlandsk som et praktisk redskab i hverdagen, så man kan forstå de utekstede indslag i TV-avisen Qanorooq, eller er det udtryk for et oprigtigt ønske om at blive en del af den grønlandske identitet og kultur.
Eller meget skarpt trukket op:
- Et ja til grønlandsk er også et nej til dansk.


Sproglig isolation
Helle Siegstad understregede på mødet, at sproggruppen med vilje ikke har fremlagt en klar målsætning for sit arbejde.
- Vi er en lille gruppe, som hen over sommeren har diskuteret dilemmaet ved at være grønlænder uden det grønlandske sprog. Efter mødet vil gruppen omdanne sig til en egentlig forening, hvis medlemmer udstikker målsætningen.
Det svar tilfredsstillede ikke "hardcore"-grønlænderne, som ikke giver de dansksprogede grønlænderes problem topprioritering.
- Problemet er ikke, at en lille gruppe dansksprogede grønlændere ikke kan grønlandsk, men at en meget stor gruppe grønlandsksprogede grønlændere ikke kan et andet sprog.

- Det er disse folk i bygder og yderdistrikter, som lever i en sproglig isolation; ikke de veluddannede dansksprogede grønlændere i byerne, som har adgang til internettet og den danske TV-avis.


En livsløgn
Aftnen bød på en skarp ordveksling mellem lægen Pavia Lumholt og landstingsmedlem Asii Narup Chemnitz, hvis oplæg til en integrationsdebat i Landstinget var oplæg til aftnens sprogdebat.

Pavia Lumholt: - Er vi på vej mod et dobbeltsproget samfund eller et rent grønlandsksproget samfund?

Asii Chemnitz Narup: - Grønlandsk er selvfølgelig hovedsproget, men der skal afsættes midler til at lære de dansksprogede grønlandsk.
PL: - Og om 20 år kan vi altså klare os alle sammen på grønlandsk?

ACN: - Ja, principielt.

PL: - Men så skal vi jo også klare os med de tilkaldte, som er villig til lære sproget?

ACN: - Ja, principielt.

PL: - Jeg efterlyser ærlighed i sprogdebatten. Jeg ønsker ikke at leve i et samfund, som hviler på en løgn om at Grønland sprogligt kan isolere sig fra omverdenen i det 21. århundrede.

ACN: - Vi kunne aldrig drømme om at bestemme, hvilket sprog det enkelte menneske i Grønland skal tale, men som samfund skal vi kæmpe for at få det grønlandsk sprog accepteret som hovedsproget.


120 medlemmer
Med et fremmøde på 250 deltagere, som sprængte den lille sal i Katuaq, med 750 besøgende på sproggruppens hjemmeside www.gldk.gl<> og med 120 indmeldinger i en kommende sprogforening er det demonstreret, at endnu et tabu i det grønlandske samfund står for fald.

Efter valget den 3. december bliver der indkaldt til den stiftende generalforsamling i GLDK.

Dermed ønsker initiativtagerne også at understrege et arbejde uden partipolitisk tilknytning.