"Grønlænder" i Grønland

Vi ved alle, at der både i landstingssalen og i pressen gennem længere tid har været en meget stor og følelsesladet debat omkring selvstændighed, eensproget administration ved at sende dansksproget tilkaldte retur til Danmark og erstatte dem med grønlandsksproget personale ... Gælder det også os dansksprogede grønlændere!

Torsdag d. 7. november 2002
Carina Bøttger
Emnekreds: Danskere i Grønland, Kultur og samfund, Politik, Sprog, Uddannelse.

Jeg har gennem de 30 år, jeg har boet i Grønland, haft mange tanker om det at være grønlænder.

Da min skoletid startede, og jeg begyndte i en dansk 1. klasse, opdagede jeg, at opfattelsen af én blev anderledes, for nu var man blevet "dansker", selvom jeg dengang var bedst til grønlandsk. Det var dengang, hvor dansk var vejen frem i Grønland.

Siden hjemmestyrets indførsel har det været helt omvendt, nu gælder det grønlandiseringen.

Midt i alt den politiske debat er der i samfundet ca. 6.000 "grønlændere" ligesom mig, der har boet hele deres liv i Grønland, som ikke kan tale grønlandsk. Hvem har skænket os en tanke.

Vi ved alle, at der både i landstingssalen og i pressen gennem længere tid har været en meget stor og følelsesladet debat omkring selvstændighed, eensproget administration ved at sende dansksproget tilkaldte retur til Danmark og erstatte dem med grønlandsksproget personale.

Gælder det også os dansksprogede grønlændere!

Jeg synes, det er meget ubehageligt, at man ikke kan debattere det på en saglig måde her i dagens Grønland, såvel i pressen som i Landstinget uden, at man skal hakke ned på andre mennesker. Det er naturligvis i alles interesse, at udviklingen må gå godt i vores land og hos befolkningen. Holdningerne og meningerne vil altid være forskellige, men respekten skal også være der. Og den mangler i særdeleshed blandt nogle af vores politikere, som så desværre smitter af på dele af befolkningen.

Desværre kan man jo så også læse i pressen, om grønlandske studerende, der studerer i Danmark, hvoraf 50 procent af dem bliver i Danmark. Det er dyrt for samfundet, at man er så "kræsen", eller ønsker de bare ikke at komme hjem til problemstillingerne?

Fremmedfjendskhed har altid eksisteret, også i Grønland, især de sidste mange år, jeg synes, at det er blevet ubehageligt det sidste stykke tid, især blandt grupper af unge.

Der er i dagens Grønland mange familier, som er blandet, og der er en del ganske unge piger og drenge som snakker dansk internt, selvom nogle af dem kan grønlandsk. De har haft nogle meget ubehagelige oplevelser med tæsk og mobning, og jeg er rystet over, at det er blevet så barsk i den daglige tale mellem børn og unge. Der kan måske være en sammenhæng med frustrationerne fra en gruppe af grønlandsktalende børn og unge.

Der er en del unge, der går på videregående uddannelser både i Grønland og Danmark, som har problemer med at klare skolegangen, da de i folkeskolen ikke har lært at snakke særligt godt dansk. Det betyder, at deres selvtillid svækkes, fordi mange af deres fagbøger er på dansk og ikke findes eller er oversat til grønlandske udgaver.

Så kan man da kun føle afmagt!

Jeg har de sidste år været bekymret over vores samfundsudvikling og er bange for, at det vil blive værre, og derfor vil jeg hermed gøre opmærksom på, at vi dansksprogede grønlændere også har følelser, når "debatten" florer mellem "grønlændere" og "danskere".

Jeg kan også ærgre mig over, at "du skal ikke tro, du er noget" mentalitet (janteloven) er kommet hertil. Jeg var selv på uddannelse i Danmark fra 86 til 90, hvor jeg fortalte stolt, at det eksisterede ikke i Grønland, men jeg må med skam konstatere, at den eksisterer i bedste velgående.

Med de mange problemstillinger er vi mange, der gerne vil kunne følge med og have indflydelse i samfundet. Vi vil ikke holdes udenfor, når der debatteres politik på grønlandsk i særdeleshed i KNR TV.

Jeg ønsker, at grønlandsksproget politiske udsendelser skal have danske undertekster, da det i høj grad vedrører os alle i samfundet.

Jeg ønsker, at der er plads til dansksprogede grønlændere i Landstinget.

Vi er trods alt, uanset om man vil det eller ej, stadigvæk en del af det danske rige.

Jeg har indtrykket af, at nogle politikere fokuserer alt for meget på urealistiske planer i stedet for først at løse de mange vigtige problemstillinger, der er i samfundet.

Det skal ses ud fra de store samfundsmæssige problemer.

Det drejer sig om de mange mangler ved alle børneinstitutioner, skoler, sundhedsvæsenet og boligproblematikken med videre. I stedet vil de bygge forskerpark, store monumenter til minde om, hvem der har bygget disse bygninger.

Det vigtigste i vores samfund må være at gøre noget for vores børn og ikke mindst lytte til deres signaler. De er vores vigtigste ressource for vores sikkerhed i fremtiden.

At de får så meget ballast både hjemmefra, på skolen og fra myndighederne. Så de får selvtillid og troen på, at verden kan være anderledes, og ikke hele tiden skal høre de voksne bruge tiden på urealistiske planer med videre.

Lad os tage endelig stilling til sprogproblematikken, enten ved at vælge dobbeltsproget folkeskole, eller få lavet grønlandske fagbøger til folkeskolens "dansksproget" elever, og de nuværende videregående uddannelser.

Det kan kun skabe en bedre balance mellem folkeskolen og for de videregående uddannelser, så alle kan få en chance i nutidens samfund.

Dertil ved vi alle, hvad vi kan forholdes os til, for lige nu er det meget frustrerende.

Tænk langsigtet, og ikke kortsigtet.

Vær realistiske.


//////Til eftertanke:

Hjemmestyret
I så mange år
med danskere til at regere os
bebrejdede vi dem

Driften af KGH
driften af GTO
fandt vi meget for ringe
fandt den for usmidig

Bureaukratiet
overadministrationen
blev hele tiden påtalt

Så fik vi hjemmestyre

Grønlænderen fik et håb
om at bureaukratiet
overadministrationen
til dels de mange tilkaldte skulle begrænses

Men det viste sig

I så mange år med hjemmestyre
blev den administration vi tidligere kritiserede så voldsomt
nu kritiseret endnu mere

De mange kontorer
de mange medarbejdere
blev mange flere
de styrelsesformer vi kritiserede så meget
begyndte vi at følge ganske nøje

Sikke noget skidt

Kilde: Marianne Petersen