Kun grønlandsk i Landstinget

SIK vil ikke udelukke nogen, der er bosiddende her i landet til at stille op som kandidat, men vi vil bare kræve, at man fra Landstingets talerstol bruger det grønlandske sprog, og det er der ikke noget odiøst i eller et særsyn

Fredag d. 8. november 2002
Hendrik Nielsen
Emnekreds: Danskere i Grønland, Love og konventioner, Politik, Sprog.

I dag melder flere partier sig på banen i protest mod krav fra Siumuts formand om, at man udelukkende skal tale grønlandsk fra Landstingets talerstol.

Det er SIK’s mål, at man kun bruger grønlandsk fra Landstingets talerstol.

SIK’s grønlandsksprogede medlemmer har i mange år blevet undertrykt i deres eget land, hvilket til tider også er tilfældet endnu, hvor de i flere flora bliver ignoreret, når de ikke kan tale dansk, og deres budskab bliver ikke bemærket synderligt.

I disse år er et af målene heldigvis selvstændighed, og hvis vi skal regnes for et selvstændigt folk, er det yderst nødvendigt, at man som udgangspunkt udelukkende bruger det grønlandske sprog fra Landstingets talerstol.

SIK vil ikke udelukke nogen, der er bosiddende her i landet til at stille op som kandidat, men vi vil bare kræve, at man fra Landstingets talerstol bruger det grønlandske sprog, og det er der ikke noget odiøst i eller et særsyn.