Nogle tanker angående valgkampen

Man kan vel antage, at hvis den europæiske integration og forståelsen for fremmede kulturer udvikler sig i en positiv retning, så vil der blive fundet en fornuftig løsning, thi »ethvert medlem af Tinget har ret til at ytre sig fra Tingets talerstol«. Bliver det derimod de neurotiske nationalister i Dansk Folkeparti og omegn, der får afgørende indflydelse, kan man forvente en Enoksensk løsning. Og det ville være til stor skade for demokratiets udvikling

Fredag d. 8. november 2002
Olav Henriksen
Emnekreds: Kultur og samfund, Politik, Sprog.

Valgkampen er i gang og som man kunne forudse, er sprogstriden straks blusset op, senest med Siumutformanden, Hans Enoksens, krav om, at dansk tale fra Landstingets talerstol, i fremtiden skal forbydes. Argumentet, som Enoksen - og andre fører i marken er, at det skulle være forbudt at tale andet end dansk fra Folketingets talerstol.

Det synes at være på høje tid at korrigere denne udbredte misforståelse. Det forholder sig, ifølge Folketingets Oplysning, nemlig således, at der ingen regler findes desangående. Spørgsmålet henhører under Folketingets forretningsorden, som fastsættes af Folketinget selv. Og i denne forretningsorden findes ingen bestemmelser om, hvilket sprog et medlem skal tale. Folketingets Oplysning oplyser endvidere, at spørgsmålet aldrig har været aktuelt, dvs, at ikke engang Otto Steenholdt, som vel er den, der før Enoksen ivrigst har fremført argumentet, har rejst spørgsmålet i sine mange år på tinge. Skulle spørgsmålet imidlertid blive aktuelt, vil der, stadig ifølge Folketingets Oplysning, blive taget stilling til det af Folketingets Præsidium "og det vil blive løst".

Man kan så spørge, hvilken løsning der så ville blive fundet? Man kan vel antage, at hvis den europæiske integration og forståelsen for fremmede kulturer udvikler sig i en positiv retning, så vil der blive fundet en fornuftig løsning, thi "ethvert medlem af Tinget har ret til at ytre sig fra Tingets talerstol". Bliver det derimod de neurotiske nationalister i Dansk Folkeparti og omegn, der får afgørende indflydelse, kan man forvente en Enoksensk løsning. Og det ville være til stor skade for demokratiets udvikling. Denne bygger naturligvis på retten til at ytre sig. Uden denne ret bliver alle andre demokratiske rettigheder absurde. Hvad skal man f.eks. med retten til at forsamle sig uden retten til at ytre sig?

Derfor er Enoksens indbydelse til ikke-grønlandsksprogede om at deltage i det politiske liv også absurd. Ikke mange vil interessere sig for f.eks. at stille op til et valg, hvis man, i fald man skulle blive valgt, ikke havde retten til at ytre sig i forsamlingen.

Enoksens argument for forbud mod dansk tale i Landstinget bygger altså enten på uvidenhed eller fortielse. Og skyldes det fortielse må formålet være en kynisk spekulation i nationalistiske følelser. Men det er jo et gammelt trick. Enoksen står svagt politisk og forsøger sig derfor med en populistisk appel til følelserne. Heldigvis tyder de første reaktioner fra såvel politikere som vælgere, på, at han har forregnet sig!

Ét er imidlertid, at Enoksens argument om forbud mod dansk ikke holder, noget andet er, at det ville være dumt at gennemføre et sådan forbud. For det første ville det helt åbenlyst forhindre et stort mindretal i at deltage i det politiske liv og det ville være skidt for demokratiet og den politiske kultur, for det andet kunne det skade Grønland både på økonomien og på anseelsen. Økonomisk fordi mange ikke-grønlandsksprogede, som spiller en vigtig rolle økonomisk og administrativt, måske ville betakke sig for at bo og arbejde i et land, der fratager dem grundlæggende demokratiske rettigheder. På anseelsen fordi Grønland internationalt ville få et blakket ry.

Hvorfor dog ikke prøve at skabe en konstruktiv og positiv løsning. Lade sig inspirere af den canadiske model, som det er blevet foreslået. Eller den belgiske. Hovedsagen er, at alle får sikret deres demokratiske rettigheder. Og så kunne man oven i købet præsentere Folketinget for en løsningsmodel den dag, da spørgsmålet måtte blive aktuelt i Danmark.

Og lad os så få diskuteret dette valgs virkeligt vigtige spørgsmål.