Sprogpolitik og ikke underdanig leflen!

Og lad os få et mere nuanceret debat uden racistiske undertoner og leflen for visse grupper i samfundet! Det er da ikke et problem at vi nu har et landsting hvor alle taler og forstår grønlandsk!

Fredag d. 8. november 2002
Ole Heinrich
Emnekreds: Kultur og samfund, Politik, Sprog.

Partiformand Hans Enoksen’s forsvar af det grønlandske sprog har atter engang sat sindene i kog, ikke mindst i de politiske sfærer - der er jo snart landstingsvalg - og hos visse danske journalister - blev endelig ved med skrive og tale på dansk, men iiihh, hvor ville de også være befriende med grønlandske journalister, der kunne skrive på dansk ud fra en grønlandsk synsvinkel!

Der er ikke noget odiøst i at man ønsker at man kun taler på landets hovedsprog fra landets fornemste talerstol, ligesom der heller ikke er noget odiøst i at rent dansksprogede til stadighed kan stille op til landstingsvalget. Men der er nogen, der vil polarisering og andre ikke!

Et af hovedhjørnestenene i kampen for hjemmestyret var netop at styrke brugen af de grønlandske sprog, hvilket bl.a. resulterede i, at de i hjemmestyreloven blev fastsat at grønlandsk ER hovedsproget.

Men 23 år efter hjemmestyrets indførelse må vi erkende at godt nok er grønlandsk hovedsproget formelt, medens det på den anden side reelt er sådan at vi ikke har udnyttet vore muligheder for at styrke dette fuldt ud bl.a. gennem uddannelse og undervisning i grønlandsk af ikke-grønlandsksprogede medborgere m.m. Man har alt for automatisk accepteret at dansk er arbejdssproget, ikke mindst i centraladministrationen og de tekniske virksomheder, hvorved man også har været så dejligt fri for at stille sprogkrav til den arbejdskraft man henter udefra.

Vi har således til stadighed skudt dette problem foran os og derved gjort det vanskeligere og vanskeligere at komme ud af situationen - det viser den seneste debat i hvert fald.

I den Sprogpolitiske redegørelse bliver det godt nok nævnt at det grønlandske sprog har det godt, men i forhold til hvad? I hvert fald ikke i forhold til den ny teknologi! Der står f.eks. ikke i redegørelsen at der i samme periode hvor redegørelsen blev udarbejdet var en omfattende sprogdebat, selvfølgelig på grønlandsk, på forskellige debatfora på internettet, f.eks. Sermitsiaq’s, alt imedens man har opremset alle indlæg, der har været i den skrevne presse. Det siger jo lidt om noget!

Vort sprogs placering (og visse af hjemmestyret’s virksomheders syn på samme!) har det i hvert fald ikke godt hvis man kigger nærmere på internettet. Det kan f.eks. undre at de to nettostyrede virksomheder ASIAQ og Mittarfeqarfiit har hjemmesider alene på dansk! Tja, hvor er hjemmestyrets sprogpolitik? Manglende tolkeressourcer kan man i.h.f. ikke give skylden, da Mittarfeqarfiit åbenbart også har råd til at støtte en datingsite (der selvfølgelig ikke er på grønlandsk!).

Dette er blot et af mange eksempler på at vi på grund af en manglende sprogpolitik har svigtet de af vore medborgere, der ikke er stærke i det danske sprog! At kunne et fremmed sprog er således blevet det afgørende for muligheden for at begå sig i sit eget land, hvor situationen er blevet så grel, at man endda i Nuuk er begyndt at tilbyde undervisning i dansk, men ikke i grønlandsk, af engelsksprogede!. Og det kan ikke på nogen måde være rigtigt!

Lad os snakke om sprogpolitik og IT! Udskift IT-Rådet - gør den rent grønlansksproget! Og lad os få en lidt mere aktiv og saftig sprogpolitik! IT til alle når vi ikke langt med, hvis vi ikke tager udgangspunkt i hovedsproget - kun ved at basere denne på hovedsproget kan vi gøre Grønland mindre! Og hvorfor ikke Windows på grønlandsk?

Vi må videre på grønlandsk. Det skal være et hædersmærke at kunne grønlandsk - ikke omvendt! Og lad os få et mere nuanceret debat uden racistiske undertoner og leflen for visse grupper i samfundet! Det er da ikke et problem at vi nu har et landsting hvor alle taler og forstår grønlandsk!