Sprog som kommunikationsmiddel og redskab til viden

Efter min mening er fremmedsprogede ikke et onde i Grønland, men en rigdom!

Torsdag d. 14. november 2002
Arkalo Abelsen
Emnekreds: Kultur og samfund, Politik, Sprog.

Efter min mening debatteres sprog for ensidigt, nemlig som kulturfaktor. Ingen underkender, at sprog er et af de vigtigste for et folks identitet og at sprog bestandigt skal udvikles og styrkes.

I sprogdebatten kommer man næsten aldrig ind på sprogets to andre funktioner: Som kommunikationsmiddel mellem mennesker og som redskab til fornyelse og til indhentning af ny viden. Så godt som alle grønlændere, der har en central placering i det grønlandske samfund har fået uddannelse i Danmark og kan benytte det danske sprog ud over grønlandsk. De har stor nytte af at kunne dansk i forbindelse med kommunikation med andre mennesker samt fornyelse i deres fag og søgen efter ny viden.

Tænk lidt på de mange mennesker, der kun kan få ny viden, hvis der er nogen, der kan oversætte til grønlandsk. Hvorfor er de højtuddannede så stille omkring den kendsgerning? Er det fordi, at de højtuddannede kun ønsker, at massen kun skal vide, hvad de synes, de skal vide?

Det er meget begrænset og vil altid være meget begrænset, hvor meget kun grønlandsksprogede får af læsestof m.m. Men kan man dansk ud over grønlandsk får man adgang til tusind gange så meget. Og kan man engelsk ved siden af, får man adgang til million gange så meget materiale. Lad os alle sammen lære dansk ud over vores eget sprog og gerne engelsk. På den måde bliver vi i stand til at undersøge alt og kommunikere med andre verdensborgere uafhængigt af tolkning eller oversættelse.

Efter min mening er fremmedsprogede ikke et onde i Grønland, men en rigdom!