Sprog i Grønland

Hvad er der egentlig i vejen med at være et to-sproget samfund. Der findes mange tosprogede samfund i verden, hvis vi ser bort fra Åland som gerne vil efterligne Grønland, så er det ikke et problem at man bruger to sprog i et samfund. Det mener jeg ej heller er et problem i Grønland, eller bør i hvert fald ikke være det

Fredag d. 15. november 2002
Esmar Bergstrøm
Emnekreds: Kultur og samfund, Politik, Sprog.

Hvad er der egentlig i vejen med at være et to-sproget samfund. Der findes mange tosprogede samfund i verden, hvis vi ser bort fra Åland som gerne vil efterligne Grønland, så er det ikke et problem at man bruger to sprog i et samfund. Det mener jeg ej heller er et problem i Grønland, eller bør i hvert fald ikke være det. Vi er nogle få mennesker i Grønland og har så mange gode kvaliteter. Bare det at vi kan samarbejde på tværs af sproglige barrierer er så stor kvalitet i sig selv. Hvorfor skal vi i Grønland forhindre folk i at stille op til et landstingsvalg og eventuelt blive valgt, for derefter at nægte vedkommende at udføre sit hverv som landstingsmedlem. Hvis vi skal kalde os selv et demokratisk samfund, så er vi også nødsaget til at acceptere at der er et mindretal der også kan blive repræsenteret i landstinget. Det er ikke forbudt at tale grønlandsk fra talerstolen i folketinget, der er også andre samfund der tillader flere sprog bliver talt fra deres talerstole.

Hvordan kan det være at denne debat igen dukker op her til valget. Er det fordi Hans Enoksen er bange for ikke at kunne forstå hvad der bliver sagt? I så fald har han to meget gode muligheder. Den ene er at deltage i den aftenskoleundervisning som Nuup Kommunea tilbyder gratis og få tillært sig det danske sprog, eller hvis han ikke mener at han har tid, ja så kan han nøjes med at bruge tolk som hidtil, hvis der er noget der bliver oversat forkert, så bliver der såmænd gjort opmærksom på dette.

Der er også mange andre der benytter sig af aftenskolemuligheden. Nogle endda i så stort omfang at de ligefrem vil have lov til at aflægge den folkeskole eksamen som de aldrig fik som unge. Dette for at give dem selv mulighed for at udvikle sig til fordel for sig selv og Grønland, denne mulighed er man nu i gang med at tage fra folk, fordi man vil spare den del af uddannelsesstøtten væk. Man siger at niveauet ikke er højt nok til at være berettiget til støtte, hvorfor skal der i det hele taget være en nedre grænse og for den sags skyld bør der heller ikke være en øvre grænse. Jeg mener at al uddannelse er god sund og en stor fordel for menneskets personlige udvikling.

En yderligere forstærkelse af sprogets brug, ville fortsat være, at satse hårdt på det engelske, således at, man også kan klare sig i verden udenfor Grønland. Ved at lære sprog lærer man også lidt om hverdagen i det land sproget kommer fra. Dermed har man meget bedre muligheder for at komme med nye ideer og nytænkning. Ens egne kommunikationsmuligheder bliver også langt bedre. Så derfor lad være med at lukke folk med sunde ideer ude fra landspolitik, men udvid din horisont og tag ved lære af andre.

Siumut taler meget om at vi skal til at handle mere med Canada. Der har man endda tre sprog. De klarer det fint. Norge, Sverige, Finland er også lande der bruger flere sprog. Der arbejder man netop for at styrke minoriteternes sprog, ligesom vi gør her.

Det glæder mig også at man endelig har stiftet en forening der skal arbejde for et flersproget Grønland. Jeg ville ønske at det var min idé, for den er virkelig god.

Jeg vil også ønske foreningen alt godt i fremtiden, samt håber jeg at de vil få nogle gode kræfter til at drive foreningen.