Ikke krav om at anklageskrift/ankemeddelelse skulle foreligge på grønlandsk, som var tiltaltes modersmål

Højesteret udtalte, at der hverken af de gældende grønlandske regler eller af menneskerettig­hedskonventionen kan udledes et krav om, at et anklageskrift skal foreligge på tiltaltes mo­dersmål.
Højesteret lagde til grund, at T1 forstod også den del af anklageskriftet, der alene forelå på dansk, og at ankemeddelelsen i forbindelse med forkyndelsen var blevet forklaret for T2 på grønlandsk.

Mandag d. 16. februar 2009
Højesteret
Emnekreds: Retsvæsenet, Sprog.

Kendelser afsagt den 4. februar 2009
Anklagemyndigheden
mod
T1
og
Anklagemyndigheden
mod
T2

Grønlands Landsrets kendelser i to straffesager blev ophævet og sagerne hjemvist til realitetsbehandling, da der ikke var krav om at anklageskrift/ankemeddelelse skulle foreligge på grønlandsk, som var de tiltaltes modersmål.

T1 og T2 havde begge grønlandsk som modersmål. T1 fik forkyndt et anklageskrift, som for en dels vedkommende alene forelå på dansk. T2 fik forkyndt en ankemeddelelse, der skriftligt alene forelå på dansk. Efter hjemmestyrelovens § 9, stk. 1 og 2, er det grønlandske sprog hovedsproget, men både grønlandsk og dansk kan anvendes i offentlige forhold. Den gældende retsplejelov for Grønland bestemmer i kapitel 2, § 1, stk. 1 og 2, at retssproget i Grønland er både grønlandsk og dansk, men at der bør ske oversættelse, hvis f.eks. en part ikke forstår det anvendte sprog.

Det var for Højesteret navnlig spørgsmålet, om T1 og T2 havde haft krav på, at anklageskrift/ankemeddelelse i sin helhed skulle foreligge på grønlandsk i skriftlig form.

Højesteret udtalte, at der hverken af de gældende grønlandske regler eller af menneskerettig­hedskonventionen kan udledes et krav om, at et anklageskrift skal foreligge på tiltaltes mo­dersmål. Artikel 6, stk. 3, litra a, i Den Europæiske Menneskeret­tighedskonvention bestemmer, at en­hver, der er anklaget for en lovovertrædelse, skal have ret til at blive underrettet snarest mu­ligt, udførligt og på et sprog, som han forstår, om indholdet af og årsagen til den sigtelse (til­tale), der er rejst mod ham. Artikel 6, stk. 3, litra e, bestemmer, at en tiltalt har ret til veder­lagsfri bistand af en tolk, hvis han ikke forstår eller taler det sprog, der anvendes i retten. Det fremgår af menneskerettighedsdomstolens praksis, at det er særlig vigtigt, at en tiltalt forstår anklageskriftet, og at det påhvi­ler et lands myndigheder at sikre, at den tiltalte besidder de nødvendige sproglige forudsætninger for at forstå an­klageskriftet, jf. herved dom af 19. de­cember 1989 i sa­gen Brozicek mod Italien, dom af samme dato i sagen Kamasinski mod Øst­rig og dom af 18. oktober 2006 i sa­gen Hermi mod Italien. Det fremgår af den sidstnævnte dom, at artikel 6 ikke nødvendigvis kræver skriftlig over­sættelse i de tilfælde, hvor oversæt­telse er påkrævet.

Højesteret lagde til grund, at T1 forstod også den del af anklageskriftet, der alene forelå på dansk, og at ankemeddelelsen i forbindelse med forkyndelsen var blevet forklaret for T2 på grønlandsk.

På denne baggrund hjemviste Højesteret begge sager til realitetsbehandling.