Danske journalisters valg!

De to landsdækkende aviser i Grønland, har for åbent skærm erkendt, at de arbejder på dansk, altså med dansk som arbejdssprog. Hvilke andre samfund har sådanne magtbeføjelser omkring journalister af anden herkomst?

Fredag d. 29. maj 2009
Finn Heilmann
Emnekreds: Journalistik, Landstingvalg juni 2009, Sprog.

Indholdsfortegnelse:
Danskerhad
To danske redaktioner
Grønlændernes valg!


Danskerhad
Se, alene overskriften, da vil vedkommende redaktør betragte det som værende på grænsen af, hvad man kan tillade sig. Men lad os nu lige få dokumenteret visse ytringer, og i særdeleshed, visse danske journalisters – om grønlænderen – bedre vidende produktioner, netop om det her samfunds egne folk.

Den 2. marts 2009 tilskrev en brevkasseredaktør for en landsdækkende avis mig - og dette tilskrevet mig midt om natten kl. 02.36 – følgende: ”Til Finn Heilmann. Vi bringer ikke dit læserbrev. Dit synspunkt om abortproblemet har du naturligvis ret til at have, men når synspunktet iklædes danskerhad og rascisme, ønsker vi ikke at bringe dit indlæg. Find et andet medie, som er villig til at løbe risikoen for at blive indklaget for Pressenævnet eller endog anmeldt til politiet. Med venlig hilsen, Erik Holmsgaard, Redaktionscef.”

Omhandlede læserbrev vedkommende anførte, det blev trykt i et af de landsdækkende aviser – uden efterfølgende sagsanlæg, det ville da også være abnormt, ikke en abort…!

Til redaktionen har jeg vedhæftet dokumentation for ovennævntes´ kamikaze-pilot-replik´, men den afstedkommer dog også en del spørgsmål; en del frustrationer om medmennesker; en del frygt! Jeg lever i det her land som indfødt, jeg lever på godt og ondt med det samfund jeg lever i – men lige pludselig er jeg kriminel omkring mine synspunkter i ytringsfrihedens navn, sågar af en dansk journalist, der end ikke kan sproget i det land han lever i! Og jeg erindrer endda, at det eneste svar han fik var, at jeg var i et forhold med en dansk, og tidligere også, og tidligere….

De to landsdækkende aviser i Grønland, har for åbent skærm erkendt, at de arbejder på dansk, altså med dansk som arbejdssprog. Hvilke andre samfund har sådanne magtbeføjelser omkring journalister af anden herkomst? En ting er, at man hos bageren kun kan købe brød med danske betegnelser, men at bekomme sig om, at jeg skulle ihave mig danskerhad og racisme, det er sgu´ racistisk fra en danskers side. At jeg tillod mig den kendsgerning, at der er visse elementer i det her samfund, der som offentligt ansatte prøver at sprede oplysning og information om for eksempel abortproblemet, uden at kende til hverken kulturen eller sproget, det er da de facto, man fra politisk hold bør forholde sig til. Jeg siger ikke, at det er de vedkommendes skyld, jeg siger bare, at en grønlandsk ledelse ville være bedre. Der er såmænd også andre områder, der har det bedre med en anden ledelse end af grønlandsk oprindelse, men når det drejer sig om holdningsbearbejdning for et helt samfund, så bør man sgu´ kunne det officielle sprog, ellers er det en énvejs kommunikation!

To danske redaktioner
De to danske redaktioner, der påstår de ingen politisk ståsted har, de har time´t op til valget. Formålet er meget klar, væk med det korrumperede Siumut-styre. En nybagt dansk journalist, der selv påstår kun at have været her i et par måneder, laver en alenlang artikel med Kuupik Kleist, om hvad hans visioner er. I for sig selv ingen problem, men hvor er de andre spidskandidater? Hvor er Kuupik Kleists historie, da han i sin tid var medlem af Landsstyret? Hvor er hans bilag? Hans famøse rejse til Kina, for at sælge transformerstationer til et rige, der sender raketter og satellitter til verdensrummet, hvad kostede den? Hvor er hans repræsentationsbilag fra den tid? Eller dengang han var udenrigsdirektør, hvilke bilag er gravet ned? Hvor er hans baggrund som en marxistisk-leninist, for det er jo hvad IA er etableret som? Eller vil man bare godtage, at IA er mere økonomisk-for-egen-vindings-skyld parti for partipamperne? Hvad med deres tidligere påstande om, at dobbeltmandater er ildeset, men dog godtages, jævnfør det at sidde i Folketinget og Landstinget inden for samme periode.

De to danske redaktioner i Grønland er demokratisk set et problem. Der er for megen Gl. Dansk i den redaktionelle holdning, og for lidt ´Kalaaleq Anneq´ (ja, det ved de fleste danske journalister end ikke hvad er). Men nu er det her indlæg jo ment som et udtryk for danskerhad med modsat fortegn, læs: det er en dansker der har ytret racismen, ikke mig! Men lige så galt, har de kringlet valget på KNR. De engagerer to cand.´ier (det er næsten som i Indien), der end ikke har læst på lektien, men alene beror deres såkaldte viden omkring ihukommet erindring, og ej dokumentation, smagsdommere hedder de vist i Danmark. Det er så dansk som det overhovedet kan være: de er (påstået) veluddannede, ergo må de vide bedre end pøbelen. Herregud, hvor er journalistuddannelsen?

Grønlændernes valg!
Det er meget muligt, at man tillader sig en redaktionel kommentar, men det er jeg vel efterhånden vant til, men prøv dog og betragt det som et opråb om, at det her er grønlændernes valg til Landstinget. Al verdens danskorienteret snak i Facebook er ikke et udtryk for et demokrati, men demagogi. Al verden i Grønland drejer sig om grønlænderens forhold, hvilket en dansk analyse alene ikke vil forstå. At De hr. Holmsgaard betragter mig som danskerhader og racist, det afstedkommer kun én ting: det er nationalisme fra den anden side. Hvem er det så, der graver grøfter? De gør! Jeg har de fineste bekendtskaber med danskere, dansktalende grønlændere og udenlandsktalende herboende i landet, selvfølgelig udover grønlænderen, men såfremt De ikke forstår det, så tag dog i det mindste og respektér landet De træder på, for jeg vil ikke trædes på af Dem!

Kære landsmænd! Det er på tide, at vi med oprejst pande tilkendegiver, at selv i familien kan der være gnidninger, selv i familien kan der være kolossale problemer, selv i familien kan der være svigt, selv i familien kan der være fråds, selv i familien kan der være vold, men familien må holde sammen i sidste ende, for kun familierne kan løfte samfundet, for kun familierne kan opdrage, ikke journalister - der udviser projektion. For hvad skulle de (danske journalister) ellers lave i et andet samfund, for kun heroppe bydes de velkommen, men desrespekt beholder de alligevel, og sviner os til. Kære landsmænd! Vores familie bliver krænket af danske journalister denne tid, så tag Jer dog sammen og vis dem hvad vi kan! Selv en dansk nissemand bruger de i deres kamp for deres egen selvtilstrækkelighed!

Kilde: Siumuts hjemmeside