Danmark, sig undskyld

Danmark undskylder over for det grønlandske folk, at vi ikke i sin tid modsatte os et forslag om at give en gruppe underprivilegerede børn, som levede på kanten af samfundet, chancen for en social opstigning.
Forslaget opstod i Grønland og blev behandlet og godkendt i Grønlands Landsråd, så vi handlede i god tro og tillid til at det var et gennemtænkt forslag uden forudseelige negative bivirkninger. I dag kan vi se, at Danmark aldrig skulle have støttet det forslag

Torsdag d. 20. august 2009
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Grønlands historie, Journalistik, Sprog, Sådan set.

Indholdsfortegnelse:
Et dansk skoleeksperiment
Lars Løkke Rasmussen egen formulering
Og hvad skete der rent faktisk dengang omkring de 22 børn?
En uønsket undskyldning
Hvis Danmark dengang havde sagt nej


Et dansk skoleeksperiment

  • ”Grønlandske børn får ingen undskyldning fra Lars Løkke, selvom de i 1950'erne blev skilt fra deres forældre i forbindelse med et dansk skoleeksperiment. ”

Det kan man i dag læse på DR Nyheder, Danmarks Radios internetavis. Det er angiveligt et citat fra KNR’s netavis. Men hvad skrev KNR?:

  • "Statsminister Lars Løkke Rasmussen siger nej til at give en officiel undskyldning til de 22 børn og deres familier, der i 1951 blev skilt fra hinanden som led i et skoleeksperiment.”

Et skoleeksperiment. Altså ikke et dansk skoleeksperiment. Det danske er DR-journalistens egen tilføjelse.

Lars Løkke Rasmussen egen formulering
Og hvad siger Lars Løkke Rasmussen i sit svar til Juliane Henningsen?:

  • "Vi må forstå det sådan, at børnenes ophold blev iværksat ud fra gode intentioner blandt de involverede parter i Grønland og i Danmark.”

Og hvad skete der rent faktisk dengang omkring de 22 børn?
Lars Løkke Rasmussens formulering er en forsigtig karakteristik af handlingsforløbet, som det findes beskrevet flere steder, og som er almen viden blandt folk i Grønland med interesse for landets historie og udvikling.
Læs for eksempel her, hvad Else Lidegaard har skrevet:
Med kristendommen indførte vi vores menneskesyn, med krav om varetagelse af "disse mine mindste små", som nogle århundreder senere igen førte til den tanke, at give nogle af de underprivilegerede børn, som levede på kanten af samfundet, chancen for en social opstigning, alene ved at give dem mulighed for at lære det danske sprog. Ideelt skulle man gå efter de bedst begavede, men de er svære at indkredse, hvor nøden er stor. Man valgte så godt, man kunne og gav børnene et ophold i Danmark i, hvad man som dansker anså for så gode danske plejehjem som muligt. I løbet af året lærte de dansk, og glemte stort set deres grønlandsk. Det sidste skulle nu nok hurtigt være kommet igen, hvis de var kommet tilbage til et rent grønlandsk miljø. Men hvilke menneskelige omkostninger ville det have medført at vende tilbage til et liv i stor fattigdom og ofte direkte nød, når man var blevet vant til en ordnet tilværelse i den danske velfærd? Og hvad var der blevet af det nys tilegnede danske sprog, som skulle sikre disse børn en anderledes fremtid fuld af muligheder? I et land, hvor det traditionelle fangererhverv oven i købet var på retur, ville de fleste mene, at det bedste valg for børnene var at forblive i den danske sammenhæng.

Forslaget om at ”give nogle af de underprivilegerede børn, som levede på kanten af samfundet, chancen for en social opstigning, alene ved at give dem mulighed for at lære det danske sprog” er antageligt opstået hos lokale folk, der arbejdede med disse børns problemer, og hos grønlandske politikere, der forud havde krævet, at der blev indført danskundervisning i skolen, hvor der siden Hans Egedes tid kun havde været undervist på grønlandsk.

Forslaget blev behandlet og godkendt i Grønlands Landsråd og derefter godkendt af Danmark.

Det er hvad man i dagens udgave af DR Nyheder kalder ”et dansk skoleeksperiment”.

Hvor ringe kan det blive, og hvor udbredt er denne tendentiøse journalistik I Danmarks Radio? - Jeg kan se, hvor skævt der skrives, når det drejer sig om Grønland. Er det anderledes og mere sobert, når det er andre emner og stofområder? – Jeg tvivler.

En uønsket undskyldning
Lars Løkke Rasmussen har afslået at give en undskyldning på Danmarks vegne. Og det skal Juliane Henningsen og en række grønlandske og danske medier måske være glade for.

For hvordan kan sådan en undskyldning komme til at lyde? - Efter det der – uden have gået meget dybden – kan trevles op om baggrunden for forløbet omkring de 22 børn, kan en undskyldning meget vel ende ud i denne formulering:
Danmark undskylder over for det grønlandske folk, at vi ikke i sin tid modsatte os et forslag om at give en gruppe underprivilegerede børn, som levede på kanten af samfundet, chancen for en social opstigning.

Forslaget opstod i Grønland og blev behandlet og godkendt i Grønlands Landsråd, så vi handlede i god tro og tillid til at det var et gennemtænkt forslag uden forudseelige negative bivirkninger. I dag kan vi se, at Danmark aldrig skulle have støttet det forslag.

Hvis Danmark dengang havde sagt nej
Hvis Danmark dengang havde sagt nej, så skulle vi såmænd også i dag aftvinges en undskyldning. Bare en omvendt undskyldning.

For så havde Danmark afslået at hjælpe en gruppe underprivilegerede børn, som levede på kanten af samfundet og skulle have chancen for en social opstigning.

Det viste sig nemlig senere, at det var gået disse 22 børn skidt. Flere af dem havde taget livet af sig og resten var vokset op i stor nød og elendighed.

Danmark kunne have gjort en forskel, men sagde nej. Og det selvom forslaget havde støtte i Grønlands Landsråd.

Ikke alene har Danmark ansvaret for at det gik disse børn så skidt. Man udviste også foragt for det folkevalgte Grønlands Landsråd ved at underkende deres indstilling.

Danmark, sig undskyld!

Læs også Den danske stat brugte grønlandske børn som forsøgskaniner