Selvstyret får ny identitet

Sproget er journalistens vigtigste værktøj. Det er med sproget man når sine læsere, lyttere og seere. Derfor skal sproget være klart, velformuleret og umiddelbart forståeligt. Det kan ingen ude fra diktere og lave om på - undtagen altså, hvis man er journalist i Grønland. Så lader man en tilfældig beslutning i et tilfældigt sammensat Landsting og landsstyre bestemme, hvilke ord, der skal anvendes i det daglige arbejde, når man henvender sig til sine dansksprogede læsere, lyttere og seere.

Tirsdag d. 3. november 2009
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Journalistik, Landsstyret, Oprindelige folk, Sprog.

Indholdsfortegnelse:
Landsstyret vil styre sproget
Og journalisterne makker ret
Hvorfor kun på dansk og ikke på engelsk?


Landsstyret har udsendt retningslinjer for Grønlands Selvstyres fremtræden i offentligheden.

Det kan der være gode grunde til. I den sammenhæng er der ikke forskel på en offentlig institution og alle andre virksomheder.

Landsstyret overskrider dog en vigtig grænse, når de udstikker retningslinjer for hvilke danske ord, der skal udskiftes med grønlandske i forhold til omtale af Grønlands Selvstyre.

Det ville være ganske uhørt og vække almindelig latter, hvis for eksempel Mærsk, Lego eller Folkekirkens Nødhjælp begyndte at udstikke retningslinjer for, hvilke gængse danske betegnelser for virksomhedens aktiviteter, der for eftertiden skal erstattes med nogle andre, firmaopfundne og for de fleste helt uforståelige ord.

Alligevel sker det en sjælden gang helt at sig selv at ord udskiftes, fordi en virksomhed har frembragt noget enestående. For eksempel blev Sonys ”Walkman” hurtigt en fællesbetegnelse for små transportable afspillere. Og Lego er for længst blevet er ord i de fleste sprog, og anvendes rask væk i sammenhænge, der ikke har noget med produktet Lego at gøre.

Landsstyret vil styre sproget
Landsstyret dekreterer følgende: ”En anden ændring er, at logoets navnetræk ikke står på dansk, men udelukkende på grønlandsk og engelsk. Ved indførelsen af Selvstyret har Naalakkersuisut valgt at lade begrebet Landsstyre falde bort og lade betegnelsen 'Naalakkersuisut' være officielt gældende på grønlandsk og dansk, skriver Tusagassiivik.”

Ved et tidligere dekret er andre gængse danske begreber blevet erstattet af grønlandske ord, når der anvendes dansk i offentlig sammenhæng. Læs Orientering om Selvstyrets nye betegnelser

Nu kunne man trække på skulderen og finde det ligegyldigt og dårligt gennemtænkt, men journalisterne i Grønland har slugt det råt, klappet hælene sammen og makket ret.

Og journalisterne makker ret
Det kan være én af forklaringerne på, at det går så skidt i den grønlandske presse - den lakajagtige måde journalisterne ter sig på i forhold til landsstyret og Landstinget.

Sproget er journalistens vigtigste værktøj. Det er med sproget man når sine læsere, lyttere og seere. Derfor skal sproget være klart, velformuleret og umiddelbart forståeligt.

Det kan ingen ude fra diktere og lave om på - undtagen altså, hvis man er journalist i Grønland. Så lader man en tilfældig beslutning i et tilfældigt sammensat Landsting og landsstyre bestemme, hvilke ord, der skal anvendes i det daglige arbejde, når man henvender sig til sine dansksprogede læsere, lyttere og seere.

Man bruger ord, man dårligt kan udtale, ikke kan huske at stave til og ikke ved, hvad betyder. Journalisten skal hver gang spørge sig selv: Hvad er det nu landsstyre hedder på grønlandsk og hvordan er det nu det staves?

Hvor er den faglige stolthed og hvor er hensynet til de mennesker, man foregiver at arbejde for?

Hvorfor kun på dansk og ikke på engelsk?
Og så det indlysende og mest pinlige spørgsmål: Hvorfor skal det hedde noget grønlandsk på dansk, men ikke på engelsk?

Og svaret: Fordi de dansksprogede i Grønland er der mange års tradition for at behandle som skidt, også hvis man selv er dansksproget journalist, fastboende i Grønland.

Men grønlandske ord i det engelske? ”Vores kolleger i udlandet ville tro, at vi var tossede og i lommen på magthaverne!”