Vort sprog er samfundets virkemiddel

En sprogpolitik skal ikke alene være udtryk for en selvforherligelse og hævdelse over eget sprog og identitet – men skal i stedet give udtryk for en vilje til sproglig integration samt involvering og give en ramme for, at vi samtidig siger nej til intolerance som alene beror på sprog.

Onsdag d. 4. november 2009
Inuusuttut Ataqatigiit Suleqatigiiffiat, Inuit Ataqatigiits Ungdomsafdeling
Emnekreds: Sprog.

Under første behandlingen i Landstinget af forslaget om den fremtidige sprogpolitik i Grønland blev det åbenlyst for alle, at debattens forløb og dens udgangspunkt i alt for høj grad bygger på følelser. Fra Inuit Ataqatigiit’s ungdomsorganisation finder vi derfor anledning til at udtale følgende.

Fra IA’s ungdomsorganisation mener vi, at den debat om den fremtidige sprogpolitik som man iøvrigt også ønsker at det omgivende samfund deltager i, bør tage sit afsæt i indsamlet viden og fakta frem for følelsesladelige meningstilkendegivelser.

Det grønlandske sprog er ikke blot ét af blandt mange som har overlevet i årtusinder. Som kommunikationsværktøj er det grønlandske sprog den kraft og virkemiddel som også kan bringe samfundet videre nu hvor vi er godt i gang med at implementere overgangen til Selvstyre.

En sprogpolitik skal ikke alene være udtryk for en selvforherligelse og hævdelse over eget sprog og identitet – men skal i stedet give udtryk for en vilje til sproglig integration samt involvering og give en ramme for, at vi samtidig siger nej til intolerance som alene beror på sprog.

Det er IA’s ungdomsorganisations absolutte opfattelse, at en formulering af en sprogpolitik for et samfund med en sammenhængskraft, forudsætter en aktiv debat og deltagelse af hele befolkningen, organisationerne, foreningerne, sprogforskere og af andre.

Hvis vi som samfund har en vision eller drøm om sprogets eviggyldige eksistens og sprogets udviklingsmuligheder, er vi først og fremmest nødt til at være bevidste om at vi frem for alle og kun vi selv, er herre over sprogets anvendelses- og overlevelsesmuligheder.

I IA’s ungdomsorganisation er vi fuldstændig klar over, at det kun er de stærkeste sprog og sprog som tales i folkerige stater som overlever i fremtiden. Vi vil derfor gerne give udtryk for, at en vigtig forudsætning for vort sprogs overlevelsesevne og udviklingsmuligheder ligger i, at vi - i en mere og mere globaliseret verden, hvor mange sprog konkurrerer og præger hverandre, snarest går i gang med en teknisk videreudvikling af sproget.

Endvidere er det vigtigt at slå til lyd for en større debat omkring det grønlandske sprogs indplacering og større anvendelse i uddannelsesinstitutionerne.

I forhold til sprogundervisning i folkeskolen bør undervisningens kvalitet og læringsmål kontinuerligt evalueres.

Ikke mindst bør vi alle deltage aktivt i en debat om det grønlandske sprogs rolle og placering i det offentlige rum såsom: i dagligvarebutikker, hos det offentlige samt andre steder, hvor borgere bliver betjent med serviceydelser.

Det er ikke længere nok at stille sig tilfreds med, at vort sprog er lig med vor identitet. Vi er også nødt til at erkende, at der er et skisma mellem vor daglige sproganvendelse i hjemmene set i forhold til deltagelsen i det offentlige rum, eksempelvis i medieverdenen, i uddannelserne, i arbejdslivet, indenfor fritidssektoren o.s.v. På nævnte steder er anvendelsen af det grønlandske sprog minimal eller svagt.

Såfremt vore børn skal vokse op med lyst til at bruge det grønlandske sprog som middel, skal institutioner som også er med til at opdrage børn være bedre til at se vigtigheden af at det grønlandske sprog anvendes korrekt, eksempelvis i daginstitutioner, fritidshjem, i foreningsliv m.m.

Lad os som eksempel blot nævne børns videoforbrug af tegnefilm på andre sprog end eget modersmål – for blot at nævne én dagligsdags forehavende.

Vort sprog er en vigtig del af vor identitet – det kan ingen løbe fra, men vi ønsker brændende fra IA’s ungdomsorganisation at det omgivende samfund i debatten omkring en sprogpolitik også inkluderer sprogets vigtige betydning som samfundets virkemiddel .

Til slut kan vi ikke mindst lade være med at rose følgende virksomheder for at de gør en aktiv indsats for at undervise i det grønlandske sprog: Tele Greenland A/S samt Nukissiorfiit’s hovedkontor. Disse virksomheder viser med deres gode eksempel, at de er på omgangshøjde med tidens krav fra det omgivende samfund og at de har forståelse for hvor vigtigt det grønlandske sprog indtager i samfundet.

IA’s ungdomsorganisation er allerede i gang og vil gerne invitere til en større debat om det grønlandske sprogs nuværende status og om den fremtidige sprogpolitik og kan afslutningsvis informere om, at der i løbet af november måned vil blive arrangeret borgermøder desangående.

God debatlyst !