§36-spørgsmål: Hvor mange engelsklærere mangles der i børneskolen?

I folkeskolen er der ansat lærere, der har vidt forskellige læreruddannelser fra forskellige lande og med et forskelligt indhold. Ude på folkeskolerne vil det derfor være muligt, at finde lærere, der underviser i engelsk som linjefagsuddannede, mens andre underviser i engelsk uden linjefag, men med andre sproglige kompetencer. Der vil også være lærere, der underviser i faget uden de nødvendige kompetencer og støtter sig til lærerbogsmaterialet og lærervejledning i den daglige undervisning.

Onsdag d. 25. november 2009
Malik Berthelsen, Borgmester i Qeqqata Kommunia
Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Emnekreds: Landstinget paragraf 36 spørgsmål, Sprog, Uddannelse.

Indholdsfortegnelse:
Begrundelse:
Svar på § 36 spørgsmål vedr. engelsklærere til folkeskolen
Svar på spørgsmålet om: "Hvor mange engelsklærere mangles der i børneskolen?"
Svar på spørgsmålet om: "Hvordan vil man komme over dette problem?"
Svar på spørgsmålet om: "Er der mulighed for at løse problemet ved at hente lærere uden for Danmark?"


Spørgsmål til landsstyret: Hvor mange engelsklærere mangles der i børneskolen?

Hvordan vil man komme over dette problem? Er der mulighed for at løse problemet ved at hente lærere uden for Danmark?

Begrundelse:
Under behandlingen af punkt 103 den 11. november vedrørende eventuel start af engelskundervisning fra 1. klasse brugte landsstyret manglende engelsklærere som undskyldning til at afvise forslaget.

På denne baggrund vil jeg vide, hvor mange lærere, det drejer sig om. Endvidere vil jeg vide, hvilke planer landsstyret har for at løse dette problem.

Hvis vi har så megen mangel på engelsklærere, at man ikke ser sig i stand til at starte undervisningen før 4. klasse, og hvis rekruttering af lærere fra Danmark ikke kan udfylde behovet, ser jeg ingen andre udveje, end at finde andre veje for at løse problemet.

Derfor vil jeg spørge, om det er muligt at rekruttere lærere uden for Danmark.

Man kan måske sætte spørgsmålstegn ved, at disse lærere ikke kan tale grønlandsk eller dansk, men jeg ser ikke dette som hindring for vore børns bedre talefærdigheder i engelsk. Det er nemlig ingen særsyn, at ikke dansktalende børn bliver undervist af ikke grønlandsktalende undervisere.

© an
Svar på § 36 spørgsmål vedr. engelsklærere til folkeskolen
Landsstyret vil gerne takke landstingsmedlem Malik Berthelsen, Siumut for de stillede spørgsmål omkring engelsklærere til folkeskolen.

Svar på spørgsmålet om: "Hvor mange engelsklærere mangles der i børneskolen?"
Som følge af at kommunerne den 1. januar 2001 overtog læreransættelserne har KANUKOKA hvert år udarbejdet en opgørelse for blandt andet lærernormeringen og tilgangen af nye lærere ved by- og bygdeskolerne. For skoleåret 2007/08 var der i alt 1.257 normerede lærerstillinger. Der blev samlet set ansat 53 flere lærere i skoleåret 2007/08 i forhold til det foregående år.

Ved byskolerne steg antallet med 42 lærere og 11 ved bygdeskolerne. KANUKOKA har i deres statistik ingen opgørelser over lærermangel opgjort i faggrupper som eksempelvis engelsk, grønlandsk, dansk og matematik. Der vil skulle gennemføres en større skriftlig undersøgelse, hvis denne statistik skulle etableres.

I folkeskolen er der ansat lærere, der har vidt forskellige læreruddannelser fra forskellige lande og med et forskelligt indhold. Ude på folkeskolerne vil det derfor være muligt, at finde lærere, der underviser i engelsk som linjefagsuddannede, mens andre underviser i engelsk uden linjefag, men med andre sproglige kompetencer. Der vil også være lærere, der underviser i faget uden de nødvendige kompetencer og støtter sig til lærerbogsmaterialet og lærervejledning i den daglige undervisning.

Jeg kan med glæde oplyse, at rektor på Ilinniarfissuaq meddeler, at der de seneste år kan spores en stigende interesse fra de lærerstuderende for at vælge engelsk som linjefag.

Svar på spørgsmålet om: "Hvordan vil man komme over dette problem?"
Der arbejdes vedvarende fra flere sider på at tiltrække kvalificerede lærere fra andre steder end Grønland.

Tiltagene drejer sig eksempelvis om:
  • kurser, oplæg og rekrutteringsdage i Danmark
  • løbende godkendelse af lærereksaminer fra andre lande
  • brug af ekstern konsulent ved leder- og lærerrekruttering (til efterskolerne)
  • samarbejde mellem Inerisaavik og Den amerikanske Ambassade i Danmark i regi af Joint Committee fra 2007 til 2009

Landsstyret vurderer, at vi i Landstinget bør være varsomme med at påføre folkeskolen ny og flere opgaver, eksempelvis engelsk fra 1. klasse, så længe kommunerne på nuværende tidspunkt har vanskeligheder med at besætte den nuværende lærernormering.

Det er samtidig væsentlig at påpege, at børn mest effektivt lærer fremmedsprog, når de kan læse og skrive på deres modersmål. Skrive- og læseteknikken støtter hermed barnet i at udvikle og fastholde det nye fremmedsprog. Folkeskolen kan således anvende de nuværende engelsklærerne bedst muligt, når engelskundervisningen introduceres på det nuværende klassetrin.

Svar på spørgsmålet om: "Er der mulighed for at løse problemet ved at hente lærere uden for Danmark?"
Landsstyret har i tilknytning til arbejdet i Joint Committee haft fokus på rekruttering af udenlandske engelsklærere til folkeskolen. Her rejste en lærer med engelsk som modersmål rundt i byer og bygder og som afslutning på pilotprojekt, blev der udarbejdet en evalueringsrapport ”Rejselærer i engelsk”.

Hovedkonklusionen i evalueringsrapporten var, at samarbejdet med en engelsklærer med engelsk som modersmål på mange områder var frugtbart, og at eleverne havde udbytte og glæde af undervisningen.

Der var imidlertid også en række problemstillinger forbundet med at have udenlandske undervisere på skolerne. For underviseren var det en ganske stor omstillingsproces at fra et andet land til en mindre grønlandsk by eller bygd. Forskelle i kultur, mentalitet og fritidsmuligheder var blandt andet nogle af barriererne.

Desuden voldte det manglende fællessprog i det daglige samarbejde med kollegaer samt for socialt samvær i fritiden, visse problemer. Da lærerjobbet i dag omfatter udvidet samarbejde med både lærerkolleger, ledelse og forældre, er derfor af stor betydning for lærergerningen, at den ansatte enten behersker grønlandsk eller dansk og engelsk.

Afslutningsvis kan det nævnes at det en særdeles omfattende opgave at rekruttere undervisere på store geografiske afstande. Her er det ikke kun vigtigt, at lærerne er fagligt dygtige, men det kræver særlige personlige egenskaber at kunne fungere som en god underviser i Grønland i by eller bygd.