Den kommende debat omkring sprogpolitikken skal koncentreres omkring fakta og ikke være nationalistiske holdningskrige

Man bør samtidigt overveje om, der i Grønland er mangel på folk, der taler grønlandsk eller om der reelt set er mere mangel på fastboende, der taler og forstår dansk og engelsk.

Torsdag d. 3. december 2009
Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Emnekreds: Sprog.

Det var med stor glæde, at jeg læste IA ungdoms indlæg i Sermitsiaq nr. 47, Vort sprog er samfundets virkemiddel. Det er godt, at ungdommen tager initiativer, tænker over tingene, formulerer sig og giver udtryk for deres meninger. Der bliver nemlig også brug for ungdommens deltagelse i den kommende debat omkring sprogpolitikken.

IA’s ungdomsorganisation udtaler at ”Vort sprog er samfundets virkemiddel” og gør opmærksom på, at den kommende debat omkring en sprogpolitik efter deres mening skal tage udgangspunkt i indsamlet viden og fakta frem for følelsesladede meningstilkendegivelser.

Her mener jeg, at IA ungdom peger på noget meget vigtigt. Den kommende debat skal primært koncentreres omkring fakta og ikke være nationalistiske holdningskrige.

At sproget er samfundets virkemiddel kan vi vel alle være enige om.

Men hvilken rolle skal sproget spille?

Skal sproget bestemme over samfundet eller skal samfundet bestemme over sproget. Skal sproget være bestemmende over samfundets udvikling og muligheder? Skal sprogets begrænsninger have ret til at begrænse samfundets udvikling, begrænse uddannelsesmulighederne for samfundets børn og unge eller begrænse samarbejdsmulighederne med den øvrige verden? Eller skal samfundet for at sikre samfundets forbliven og udvikling stille krav om sprogets udvikling og brugbarhed? Skal samfundet kunne vælge det bedste sprog til formålet? Skal samfundet kunne vælge de bedste sprog til at sikre samfundets udvikling og beståen.

Efter min mening skal det naturligvis være samfundet, der bestemmer over sproget og ikke omvendt og jeg finder det helt naturligt at stille spørgsmålene: Hvad kan og skal vi som samfund bruge det grønlandske sprog til? Hvad kan og skal vi bruge det danske sprog til og hvad kan og skal vi bruge det engelske sprog til? Jeg mener, at sprogdebatten skal koncentreres om disse tre sprog.

Man bør samtidigt overveje om, der i Grønland er mangel på folk, der taler grønlandsk eller om der reelt set er mere mangel på fastboende, der taler og forstår dansk og engelsk.

Med Selvstyret kom definitionen af det grønlandske sprog som Grønlands nationalsprog og det skal naturligvis respekteres.

Men er det muligt at have grønlandsk som nationalsprog og så samtidigt have andre sprog som primære administrations- og uddannelsessprog?

Ja, det er muligt, for det er vel reelt set det, vi har haft siden Hjemmestyret indførelse. Man har bare ikke ønsket at erkende det og ej heller ønsket, at indlæringen af de forskellige sprog blev maksimeret.

Nogle vil mene, at nu hvor grønlandsk er nationalsproget, er det selvfølgeligt grønlandsk, der skal benyttes og så må de, der ikke kan sproget altså bare lære sproget.

Lad os så se på tanken om, at alle i Grønland skulle lære grønlandsk. I 1998 offentliggjorde tidligere direktør for Sulisa A/S Anne-Marie Petersen en vurdering af, hvad det ville kræve at skulle give 5000 tilkaldte tilstrækkelige kundskaber til at beherske grønlandsk som arbejdssprog. Der skulle eksempelvis bruges 600 lærere. Bare dette faktum er jo nok til at indse, at det ikke er muligt. Men for lige at understrege umuligheden oplystes, at udgifterne til løn og understøttelse for de nødvendige 1000 undervisningstimer var over 700 millioner kroner.

Ideen med at alle lærer grønlandsk er altså ikke helt realistisk.

Jeg foreslår, at vi bliver enige om, at det er det grønlandske, det engelske og det danske sprog, vi vil benytte i Grønland og at vi vil gøre så meget som muligt for at alle lærer de tre sprog.

Børn og unge skal naturligvis lære alle tre sprog i folkeskole og i gymnasiet. Fritidsundervisningen kan så benyttes af de voksne til at lære de tre sprog.

Jeg foreslår, at KNR benyttes i sprogundervisningen.

Jeg håber, at debatten om sprogpolitikken vil blive omfangsrig og at så mange som muligt vil deltage og jeg håber, at vi når frem til, at det er ligegyldigt om en person siger Kaffi, Kaffe eller Coffee. Vedkommende vil blive bedømt på hvorledes vedkommende er som mennesker og borger i Grønland og ikke på hvilket sprog vedkommende foretrækker at benytte.