Sproget kan være et listigt redskab

Grønland har "dødsdømt" to truede sprog ved at omdefinere dem til dialekter.

Onsdag d. 6. januar 2010
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Grønlands historie, Kultur og samfund, Sprog, Sådan set.

Lige nu, hvor debatten kører om brug af forskellige sprog, er det vigtigt at understrege de underfundige muligheder i brugen af det enkelte sprog.

Hvad er for eksempel forskellen på et sprog og en dialekt?

Dansk, norsk og svensk regnes for tre forskellige sprog, mens vi i Danmark anser sønderjysk for at være en dialekt. Internationalt set er det næsten omvendt.

Jeg har personligt langt lettere ved at forstå svensk og norsk (og tysk) end ved at forstå sønderjysk, så i mine tanker er sønderjysk et sprog på linje med for eksempel færøsk.

Af historiske grunde ønsker hverken sønderjyderne eller resten af Danmark at anerkende sønderjysk som et sprog, der tales af et mindretal i Danmark. Derfor regnes det for en dialekt af dansk.

Vi ser lidt det samme i Grønland, hvor ”Thule-eskimoisk” og østgrønlandsk ude i den store verden regnes for særskilte sprog. Ligesom de folk fra Vestgrønland, der som en del af deres arbejde skal kommunikere med folk, der taler ”Thule-eskimoisk” eller østgrønlandsk, oftest har samme oplevelse som jeg, når jeg en sjælden gang hører rigtig sønderjysk: at der er tale om to særskilte sprog, som har visse træk til fælles med vestgrønlandsk.

Som noget nyt (før var det ”interessant” at der blev talt tre forskellige slags grønlandsk i Grønland), så er man begyndt at definere vestgrønlandsk som Grønlands officielle sprog, og de to andre sprog i landet er nedgraderet til dialekter.

Betyder det noget? – Ja, det betyder, at man i det officielle Grønland fraskriver de to befolkningsgrupper deres sproglige rettigheder. I henhold til internationale konventioner har de nemlig dobbelte sprogrettigheder. De har ret til undervisning på deres eget sprog og de har ret til undervisning på et andet sprog, der sikrer dem mulighed for en videregående uddannelse (og der rækker det vestgrønlandske ikke særlig langt).

Men det har de ikke, hvis de kun taler en dialekt.

Så lille er respekten i det officielle Grønland for de sproglige mindretal i henholdsvis Nord- og Østgrønland. For nu drejer det sig i højere grad om penge end om kultur.

Grønland har "dødsdømt" to truede sprog ved at omdefinere dem til dialekter.