Ingen apartheid i Grønland, tak

Grønlands nationalistiske parti Siumut prøver nu igen at puste til de gløder, som partiet håber på vil udvikle sig til et flammende bål af nationalisme. Siumut mener helt seriøst, at et stort mindretal i vort samfund – herunder fire nuværende medlemmer af Landstinget – skal udelukkes fra at tale fra talerstolen i Landstinget. Hvad mon det næste bliver? Skal folk også udelukkes fra at stemme? Fra at ytre sig i den offentlige debat? Hvor går grænsen for nationalisterne i Siumut?

Onsdag d. 10. februar 2010
Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Emnekreds: Love og konventioner, Oprindelige folk, Politik, Rigsfællesskab og selvstyre, Sprog.

Grønlands nationalistiske parti Siumut prøver nu igen at puste til de gløder, som partiet håber på vil udvikle sig til et flammende bål af nationalisme. Siumut mener helt seriøst, at et stort mindretal i vort samfund – herunder fire nuværende medlemmer af Landstinget – skal udelukkes fra at tale fra talerstolen i Landstinget. Hvad mon det næste bliver? Skal folk også udelukkes fra at stemme? Fra at ytre sig i den offentlige debat? Hvor går grænsen for nationalisterne i Siumut?

En af vor tids største statsmænd Nelson Mandela sad i fængsel en stor del af sit liv i Sydafrika. Hans ”forbrydelse” var, at han bekæmpede apartheid-systemet. Et system, der betød, at sorte mennesker ikke havde de samme rettigheder som hvide. Hele systemet var rodfæstet i landets love. Nelson Mandela blev løsladt 11. februar 1990 og det var begyndelsen på enden for apartheid. Desværre er det ikke alle, der har lært af historien…

I de fleste samfund kan man finde yderliggående partier, der ikke skyr nogen midler for at sætte en nationalistisk dagsorden. Det er dog sjældent, at disse partier reelt forsøger at omsætte deres nationalistiske følelsesporno til egentlige lovforslag. Formentlig fordi partierne inderst inde godt kan se, at forslagene vil stride mod grundlæggende menneskerettigheder.

Her i landet er det desværre lidt anderledes. Grønlands nationalistiske parti Siumut har således varslet et lovforslag om, at man kun må tale grønlandsk fra talerstolen i Inatsisartut. Dette kyniske forslag stiller partiet velvidende, at det vil udelukke fire nuværende medlemmer af Inatsisartut fra at ytre sig fra talerstolen. Forestiller Siumut sig, at disse demokratisk valgte personer skal stoppe med at deltage i den demokratiske debat i Inatsisartut? Vil Siumut forbyde visse mennesker den demokratisk sikrede ret at stille op til Inatsisartut? Jeg har desværre ikke svarene, men jeg vil gerne gøre det helt klart, at Demokraterne tager stærkest muligt afstand fra Siumuts ønske om at indføre apartheid-lignende tilstande i vort land. Hos Demokraterne er vi skuffede over, at landets næststørste parti finder det passende at sætte ekstrem nationalisme over demokrati og menneskerettigheder.

Hos Demokraterne vil vi gerne være med til at styrke det grønlandske sprog. Vi vil gerne være med til at kæmpe for, at endnu flere af vore ikke-grønlandsk kyndige medborgere får mulighed for at lære sproget. Men vi tror på frivillighed. Vi vil ikke tvinge nogen til noget. Og vi vil slet ikke fratage et stort mindretal af grønlændere deres menneskerettigheder og deres ret til at deltage i demokratiet. Vi håber, at Siumut vil genoverveje sit forslag, og at genovervejelsen vil føre til, at partiet beslutter sig til fremover at føre deres nationalistiske korstog med udgangspunkt i, at alle mennesker skal have lige muligheder og lige rettigheder.

Derudover har Demokraterne noteret sig, at fagforbundet SIK bakker Siumuts forslag op. Det virker som bestilt arbejde og Demokraterne vil tillade sig at stille spørgsmålstegn ved om formandens holdning er dækkende for medlemmernes. Når det er sagt, så vil vi opfordre SIK til at koncentrere sig om at føre fagforeningspolitik frem for at agere som et yderligtgående og nationalistisk parti. Formanden for SIK bør huske på at adskille sine personlige meninger fra fagforbundets.

Læs kommentarer:
Dummere end politiet tillader
Farvel Grønlandisering?