Sprog er til kommunikation mellem folk

Grønlands Hjemmestyre har i over 30 år haft muligheden for at sikre, at alle børn og unge fik en tryg og kærlig opvækst med en god folkeskole, hvor de blandt andet kunne have lært de nødvendige sprog, som kunne have gjort dem i stand til at gennemføre såvel håndværksmæssige som akademiske uddannelser. Resultatet er som bekendt ikke særligt godt.

Fredag d. 6. august 2010
Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Emnekreds: Danskere i Grønland, Kultur og samfund, Oprindelige folk, Sprog.

Susanne.

Du spørger i Sermitsiaq 30: "Nu hvor vi er et anerkendt folk, er det så ikke på plads, at landet også anerkender vores oprindelige sprog grønlandsk?" Jo absolut! Men hvad skal denne anerkendelse bestå af?

En del af selvstyrevalgkampagnens indhold var løfterne om, at den grønlandske befolkning skulle anerkendes som et folk og at grønlandsk skulle være landets officielle sprog. Der var ikke et løfte om, at grønlandsk skulle være landets eneste sprog. Der var heller ikke nogen debat om, hvilket af de fire grønlandske sprog, der var det oprindelige sprog og om det af den grund så skulle være det officielle sprog. Ja, det blev end ikke nævnt, at der var flere grønlandske sprog og slet ikke, at det grønlandske folk ikke kunne kommunikere på det samme grønlandske sprog, at borgerne i henholdsvis nord, øst, syd og vest ikke kunne tale sammen og slet ikke skrive sammen.

Du siger, at Grønland ikke er et dobbeltsproget land. Men Grønland er jo heller ikke et enkeltsproget land, for det grønlandsk sprog er jo ikke tilstrækkeligt i alle sammenhænge. Hvis det grønlandske sprog skulle kunne være tilstrækkeligt, skulle det kunne bruges til administrationen af landet og uddannelser skulle kunne tages på sproget og alle skulle kunne kommunikere sammen på sproget såvel mundtligt som skriftligt. Du beskriver i dit indlæg, at det ikke kan lade sig gøre. Men hvad mener du, der skal ske?

Jeg forstår udmærket, at den del af befolkningen, der har grønlandsk som eneste sprog føler sig distanceret og urimeligt behandlet, fordi de ikke har fået muligheden for at lære andre sprog. Jeg mener, at denne befolkningsgruppe holdes som gidsler i et magtspil, der pudsigt nok har mange dobbeltsprogede politikere som fortalere. Det er desværre nok her, du skal finde svaret på dit spørgsmål "Hvorfor er det sådan".

Du spørger, hvornår vi bliver en gensidigt respekteret befolkning i Grønland. Det vil tage lang tid og kræve et godt sammenhold i befolkningen. Man skal blandt andet undlade at stemme på de politikere, der udnytter sprogene til at splitte befolkningen i Grønland samt de, der ikke ønsker at grønlandske børn og unge lærer andre sprog, så de kan få en uddannelse. Vi skal altid huske på, at sprog skal bruges til at kommunikere med. Det skal ikke bruges til at skabe splittelse i befolkningen.

Forestil dig, at alle, der var vokset op i Grønland siden Hjemmestyret overtog ansvaret for undervisningsområdet (det gjorde de i 1979), havde lært at tale, læse, skrive grønlandsk, dansk og engelsk og at alle, der var borgere i Grønland, havde haft muligheden for at lære grønlandsk, dansk og engelsk. Så ville du ikke have brug for at stille dit spørgsmål, for der ville være den gensidige respekt og solidaritet befolkningen imellem. Det er derfor, jeg foreslår, at der udarbejdes en nutidig skole- og sprogpolitik. Der er brug for en skolepolitik, der sikrer, at børn og unge lærer sprog og der er brug for en sprogpolitik, der ikke skaber ufred mellem befolkningsgrupperne.

Grønlands Hjemmestyre har i over 30 år haft muligheden for at sikre, at alle børn og unge fik en tryg og kærlig opvækst med en god folkeskole, hvor de blandt andet kunne have lært de nødvendige sprog, som kunne have gjort dem i stand til at gennemføre såvel håndværksmæssige som akademiske uddannelser. Resultatet er som bekendt ikke særligt godt.

Jeg mener, det er en meget grov form for omsorgssvigt, at fornægte børn og unge muligheden for at lære andre sprog, og dermed forhindre dem i at få en uddannelse.

Det kan ikke understreges for tit, at sprog skal bruges til kommunikation mellem folk og ikke til at splitte folk. Når det omsider lykkes, vil du ikke have brug for at spørge "Hvorfor er det sådan" for der vil være den nødvendige respekt folk imellem.