Ondt i sproget? Så er gode råd dyre!

Har dit Sundhedsministerium ikke overset, at den nordiske sprogkonvention forpligter Danmark til, at nordiske statsborgere, uanset om de er bosat i Danmark, kan anvende deres eget sprog ved henvendelse til f.eks. sundhedsmyndighederne? Og at omkostningerne til tolkning skal afholdes af det offentlige? Det gælder ganske vist kun for sprogene norsk, svensk, finsk og islandsk altså ikke grønlandsk.

Onsdag d. 2. marts 2011
Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Emnekreds: Sprog.

Indholdsfortegnelse:
Kære Bertel Haarder,
Derfor dette brev.
Får fatale følger
Hvor er anstændigheden
Norsk og ikke grønlandsk


Åbent brev til sundhedsminister Bertel Haarder (V) om selvbetalt tolk for grønlændere, der går til lægen

Kære Bertel Haarder,
En ændring af sundhedsloven træder i kraft den 1. juni 2011. Fra denne dato skal man betale for tolkebistand ved læge- og hospitalsbesøg, hvis man har boet i Danmark i mere end syv år.

De nye regler vil bl.a. ramme grønlændere, som er bosat i Danmark, og som har behov for tolkning ved kontakt med sundhedsvæsnet. Det har vakt bekymring i Grønland.

Derfor dette brev.
Nu vil du måske indvende, at vi grønlandske politikere selv bærer skylden, hvis grønlændere, som har bosat sig i Danmark, ikke formår at klare sig på dansk. Blev danskundervisningen måske ikke i en årrække nedprioriteret i den grønlandske folkeskole?

Jo, må jeg svare, og det var dumt. Men ville selv den bedste undervisning have sat den grønlandske del af kongerigets indbyggere i stand til at tale med en læge? Lad mig svare med et spørgsmål: Ved du, hvad diagnosen røde hunde hedder på engelsk?

Får fatale følger
I Danmark taler de fleste ubesværet engelsk. I de fleste sammenhænge. Men hånden på hjertet: Hvor mange danskere kender de engelske betegnelser for bihulebetændelse, udflåd eller hjerteflimmer? Og kan forklare om en smerte er stikkende eller murrende?

Netop når det gælder læge- og sygehusbesøg, kan det være fatalt, hvis en patient ikke fuldt ud kan beskrive sine symptomer og forstå lægens anvisninger. Og det kan være svært på et fremmedsprog.

I en leder i Ugeskrift for Læger har man advaret mod de nye regler. »Diskriminerende og farlige«, kalder man dem.

Af samme grund skriver jeg ikke kun til dig på vegne af grønlænderne i Danmark. Deres interesser ligger mig på sinde, men jeg er heller ikke blind for de problemer, loven vil skabe for nydanskere i mere traditionel forstand. Eller blind for, hvordan love af denne art vil påvirke Danmarks (og dermed Rigsfællesskabets) anseelse.

Regeringens begrundelse for at indføre krav om betaling for tolkning var, at det skal skabe incitament for herboende udlændinge til at tilegne sig danskkundskaber og styrke integrationen. Javel så. Incitament! Lær dansk eller betal selv for tolk, når du får brug for lægehjælp hvis du da har råd.

Loven blev vedtaget i 2004, men skulle først træde i kraft syv år senere, for som det hedder i lovbemærkningerne at give de berørte mulighed for at indstille sig på kravet. Nu, hvor de syv år næsten er gået, skulle det vel så være muligt at se, om loven har virket efter hensigten. Om incitamentet har styrket nydanskernes danskkundskaber og fremmet integrationen. Det er der vel ikke for alvor nogen, der tror?

Hvor er anstændigheden
Til gengæld er der næppe tvivl om, at kravet vil afholde mange, ikke mindst mange økonomisk svagtstillede fra at søge læge i tide eller bede om tolkebistand. Det kan vise sig at blive dyrt for samfundet, når misforståelser fører til fejlbehandling. Men nu var formålet med lovændringen selvfølgelig heller ikke at spare penge, men at motivere til integration!

I Grønland har vi stadig den grundopfattelse, at enhver skal have lige adgang til sundhedsvæsnet, uanset hudfarve eller sprog. Uanset om man er født her i landet eller er kommet hertil udefra.

Bevares, også Grønland har været plaget af populistiske partiers nationalistiske udfald mod mennesker, som ikke fra fødslen har været en del af vort samfund. Selv ikke de værste er dog gået så langt som til at afkræve f.eks. danskere, bosat i Grønland, betaling for tolkning. Hverken inden for sundhedsvæsnet eller i andre dele af den offentlige forvaltning.

»Giv os Danmark tilbage« opfordrede Dansk Folkeparti på et tidspunkt i en kampagne.

En af mine danske venner betroede mig for nylig, at han fristes til at sige det samme. Men at det Danmark, han savner, er det Danmark, som behandlede enhver menneskeligt og ordentligt. Uanset hudfarve og oprindelse. Det anstændige Danmark, som han sagde.

Norsk og ikke grønlandsk
Jeg forstod, hvad han mente, men måtte alligevel protestere. Det anstændige Danmark findes stadig, og vil altid eksistere, så længe der findes danskere, som ham selv. Og dem er der heldigvis stadig mange af. Rigtig mange, faktisk.

Men når jeg ser en lov, som den vi her taler om, dukker tanken jo alligevel op. Ikke som et kampråb, for den kamp må danskerne selv tage. Men som en stille bøn: Giv os Danmark tilbage!

P.S. Har dit Sundhedsministerium ikke overset, at den nordiske sprogkonvention forpligter Danmark til, at nordiske statsborgere, uanset om de er bosat i Danmark, kan anvende deres eget sprog ved henvendelse til f.eks. sundhedsmyndighederne? Og at omkostningerne til tolkning skal afholdes af det offentlige?

Det gælder ganske vist kun for sprogene norsk, svensk, finsk og islandsk altså ikke grønlandsk. Men de enkelte dele af Rigsfællesskabet skal vel ikke stilles ringere end den øvrige del af det nordiske samarbejde eller skal vi?

Forslag til Landstingslov om Sprogpolitik
Det betaler sig at kæmpe for sin ret
Brev til Institut for Menneskerettigheder
Sproglige rettigheder i Grønland, Rigsfælleskabet og Norden