Nuna Job

Og dette forslag har i vores øjne 2 vigtige faktorer i sig. Det første er, at de unge får lov til at opleve en anden kultur og et andet arbejdsmiljø, og for det andet, at de får lov til at udfolde sig på andre sprog, blandt andet engelsk.

Tirsdag d. 29. marts 2011
Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Emnekreds: Sprog, Uddannelse.

Forslag til landstingsbeslutning om, at landsstyret i samarbejde med de ansvarlige myndigheder i Nunavut og Nunavik opretter et ”Nuna Job udvekslingsophold” for unge mellem 16 og 30 år.

Indledningsvis vil Demokraterne takke medlemmerne af Landstinget Jane Petersen og Juliane Henningsen for dette fremsatte forslag.

Fra Demokraterne har vi altid sagt, at vi går ind for at unge så vidt muligt skal have en mulighed for tage ud i den store verden og suge erfaringer til sig. Og dette forslag har i vores øjne 2 vigtige faktorer i sig. Det første er, at de unge får lov til at opleve en anden kultur og et andet arbejdsmiljø, og for det andet, at de får lov til at udfolde sig på andre sprog, blandt andet engelsk.

Når det er sagt, så vil vi fra Demokraterne komme med et par spørgsmål til forslagsstillerne.
  1. Hvilke kompetencer regner man med, at de unge får med sig hjem?
  2. Er det decideret sommerjobs, forslaget sigter efter?

Demokraterne mener at forslaget er støtteværdigt, men vi mener på den anden side, at det måske er lige voldsomt nok at sende 16-årige af sted på sådan en tur. Derfor mener vi, at man i udvalgsarbejdet bør fokuserer på dette.

Med disse ord bakker vi op om forslaget, og sender det til videre behandling i udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.