Skal alle kunne tage alle uddannelser i Grønland på grønlandsk?

Det er utroligt problematisk at der i dag er unge der pga. mangelfulde dansk- eller engelskkundskaber ikke kan tage en uddannelse. Det er en ulykkelig situation for den enkelte unge, der måske må opgive sin drøm om en uddannelse. Og det er utroligt ulykkeligt for et samfund der har brug for de unges arbejdskraft.

Onsdag d. 26. februar 2014
Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit  
Emnekreds: Landstinget paragraf 37 spørgsmål, Sprog, Uddannelse.


(an)

I medfør af § 37 i Forretningsordenen for Landstinget fremsætter jeg følgende spørgsmål til landsstyret:

Spørgsmål
  1. Skal Formanden for landsstyrets åbningstale forstås sådan, at man skal kunne tage alle uddannelser i Grønland på grønlandsk – og dermed uden brug af andre sprog, heller ikke i forhold til undervisningen og materialebrug?
  2. Såfremt svaret på spørgsmål 1 er nej bedes det uddybet hvad landsstyret mener med at alle skal kunne tilbydes en uddannelse uanset sprogkundskaber
  3. Er det landsstyrets opfattelse, at der er andre faktorer end sprog, der i dag afskærer vores unge fra at komme videre i uddannelsessystemet, fx mangelfuld undervisning eller mangel på uddannede lærere?
  4. Er det landsstyrets hensigt i fremtiden at ændre på sammensætningen og timetallet af de sprog der i dag er undervisning i, i folkeskolen? Forventer landsstyret eksempelvis at intensivere brugen af engelsk eller indføre nye sprog, såsom kinesisk eller arabisk, der også er store sprog.
  5. Er det landsstyrets vision at uddannelsessystemet og den offentlige administration i fremtiden alene skal basere sig på grønlandsk som det eneste sprog? I så fald bedes det oplyst hvilken tidshorisont landsstyret arbejder med, før denne vision forventes realiseret.
  6. Såfremt landsstyret forventer at der også fremover vil være behov for mindst ét andet sprog i uddannelsessystemet og i den offentlige administration, hvilket eller hvilke sprog vil det da være?

Begrundelse:
Det er utroligt problematisk at der i dag er unge der pga. mangelfulde dansk- eller engelskkundskaber ikke kan tage en uddannelse. Det er en ulykkelig situation for den enkelte unge, der måske må opgive sin drøm om en uddannelse. Og det er utroligt ulykkeligt for et samfund der har brug for de unges arbejdskraft.

Det er dog min opfattelse at løsningen ikke er at indrette uddannelsessystemet ud fra at eleverne har modtaget mangelfuld sprogundervisning i Folkeskolen. Målet må være at vores unge kommer ud af Folkeskolen med et godt kendskab til flere sprog – og særligt til landets hovedsprog.

At kunne tale flere sprog, herunder også dansk, giver vores unge muligheder – såsom adgang til en række gode og internationalt anerkendte uddannelser i Norden og det øvrige udland.

Formanden for landsstyret angav i sin nytårstale, at alle unge i fremtiden skal kunne tilbydes en uddannelse, uanset sprogkundskaber. Et par måneder forinden udtalte Formanden for landsstyret til det danske dagblad ”Information” at hun gerne så at det engelske sprog kom op på lige fod med det grønlandske sprog. Med tanke på, at vi i dag har vanskeligt ved at smidiggøre administrationen og uddannelsessystemet med de eksisterende to sprog (dansk og grønlandsk), virker det voldsomt at skulle indføre et tredje sprog i landet, og dermed et ekstra ”andet-sprog”. Tidligere har der været forslag om at indføre engelsk som andetsprog og helt udfase det danske sprog af samfundet.

Såfremt der er tanker om at udfase det danske sprog af uddannelsessystemet og den offentlige forvaltning, bør dette gøres på en måde der er velforberedt og hvor endemålet er klart defineret. Det vil være en langstrakt proces, der kræver en stor og koordineret indsats og det vil være nødvendigt at inddrage alle i arbejdet med denne vision.

Og såfremt man agter at indføre engelsk som andet-sprog i uddannelsessystemet og i den offentlige forvaltning skal dette også gøres med meget omtanke. Det vil fx ikke hjælpe den grønlandsktalende borger, at han om 10 år bliver mødt af en engelsksproget medarbejder, fremfor en dansksproget medarbejder, når han henvender sig til kommunen. Det vil ikke mindske de sproglige frustrationer at erstatte et fremmedsprog med et andet, med mindre man samtidigt satser stort på sprogundervisning. Derfor vil det være nødvendigt at vi drøfter vores forventninger, visioner og tanker om sprogenes status og udvikling på en konstruktiv måde.