Fremmedsprog er nødvendige for at tage en uddannelse

Denne gang er det Partii Naleraq. I sidste valgkamp var det Partii Inuit, og før det var det Siumut. Det er en ærgerlig holdning at have, da en nedprioritering af danskundervisningen vil betyde, at vores børn vil få sværere ved at tage en uddannelse.

Tirsdag d. 11. november 2014
René Caspersen, Kandidat til Landstinget for Demokraterne
Emnekreds: Landstingsvalg november 2014, Oprindelige folk, Sprog, Uddannelse.

Jeg bliver så trist, når sprogdebatten raser. Vi er alle enige om, at grønlandsk er det officielle sprog her i landet. Sådan skal det være. Det er en selvfølgelighed. Men det er nu engang bare sådan, at grønlandsk bliver talt af så få mennesker i verden, at der ikke i væsentlig grad bliver produceret undervisningsmaterialer på grønlandsk. Det betyder, at man er nødt til at kunne andre sprog for at få en uddannelse. I mange tilfælde er man også nødt til at rejse ud i verden for at få en uddannelse. Det er nemlig sådan, at det her i Grønland er muligt at tage 3 kortere videregående og 11 bachelor og kandidatuddannelser. Hvis man ønsker at tage en videregående uddannelser der falder udenfor disse 14, så skal man til udlandet. Vælger man at læse i Danmark, Sverige, Norge (måske Island og Finland) så er uddannelsen gratis. Vælger man at læse i et andet land vil man skulle betale for uddannelsen. ”Er du ansøger fra Grønland, og ønsker at studere uden for de nordiske lande skal du ud over § 8 også være opmærksom på § 15 i uddannelsesstøttebekendtgørelsen, som siger at du kun kan få fuld dækning af undervisningsafgifterne på en støtteberettigende uddannelse, når en lignende uddannelse ikke kan følges uden betaling af undervisningsafgifter og udgifterne ikke kan afholdes af andre offentlige myndigheder.” Men uanset hvad man vælger, skal man først igennem en ungdomsuddannelse. Her foregår undervisningen i mange fag på dansk, og hovedparten af undervisningsmaterialet er på dansk. Nøglen til at få en uddannelse er med andre ord, at man kan et andet sprog end grønlandsk. Når vi nedprioriterer danskundervisningen, så gør vi det simpelthen vanskeligere for vores børn at tage en uddannelse. Og det vi har allermest brug for i fremtiden er veluddannede unge. Det er vi politikere godt klar over, og derfor undrer det mig altid, når nogle politikere vil have nedprioriteret det danske sprog. Denne gang er det Partii Naleraq. I sidste valgkamp var det Partii Inuit, og før det var det Siumut. Det er en ærgerlig holdning at have, da en nedprioritering af danskundervisningen vil betyde, at vores børn vil få sværere ved at tage en uddannelse.