Voice of Greenland

Idag sukker alle efter mere og bedre undervisning i dansk og engelsk - også de unge. En ny radiokanal kan gøre dette til sin mærkesag. Undervisningskanalen som kommer de unges ønsker og behov imøde.

Mandag d. 16. februar 2015
Gerda Vilholm, Demokraterne Tasiilaq
Emnekreds: Aviser, radio og TV, Medier, Sprog, Uddannelse.


Skolen i Qaanaaq, juni 2000
(an)

Den 12. februar skriver Søren Lennert Mortensen på knr.gl at KNR nu ved købet af radiokanalen Voice of Greenland vil etablere en ny kanal der skal komme de unges ønsker i møde.

Søren Lennert Mortensen skriver blandt andet:
Indenfor de gældende lovmæssige og økonomiske rammer, ønsker KNR at formidle bedst muligt indenfor radio, tv og nyheder - det er vores største ambition og det er faktisk det vi arbejder på at realisere.

Søren Lennert Mortensen præciserer ikke hvad man har tænkt sig at sende på denne kanal, men jeg tillader mig at gætte:

Vi har allerede masser af rock og pop: På KNR kan vi høre Tusattaat, på DR P3 kan vi høre masser af pop, På DR´s TV-kanaler kan vi høre MGP og X-Factor.
Det er i hvertfald ikke underholdning vi mangler.

Hvad er det vi - og de unge - mangler? Jo, for en del år siden besluttede KNR at følge DR´s eksempel og sløjfe undervisningsprogrammer i radioen.
Idag sukker alle efter mere og bedre undervisning i dansk og engelsk - også de unge.
En ny radiokanal kan gøre dette til sin mærkesag. Undervisningskanalen som kommer de unges ønsker og behov imøde.
Tak til Søren Lennert Mortensen