§ 37 - Uddannelser på grønlandsk

Landsstyremedlem for Uddannelse har flere gange givet udtryk for at det skal være muligt at gennemføre en uddannelse for eksempel seminarieuddannelsen selv om man kun kan Grønlandsk. Landsstyret bedes udarbejde en liste med uddannelser som man ønsker skal kunne gennemføres udelukkende ved brug af grønlandsk.

Fredag d. 13. januar 2017
Nivi Olsen, medlem af Landstinget for Demokraterne
Emnekreds: Landstinget paragraf 37 spørgsmål, Sprog, Uddannelse.


(an)

I medfør af § 37 i Forretningsorden for Landstinget fremsætter jeg hermed følgende spørgsmål:

Spørgsmål til landsstyret vedr. uddannelser på grønlandsk:
  1. Landsstyremedlem for Uddannelse har flere gange givet udtryk for at det skal være muligt at gennemføre en uddannelse for eksempel seminarieuddannelsen selv om man kun kan Grønlandsk. Landsstyret bedes udarbejde en liste med uddannelser som man ønsker skal kunne gennemføres udelukkende ved brug af grønlandsk.
  2. Hvordan vil landsstyret realisere, at uddannelserne på ovennævnte liste skal kunne gennemføres udelukkende ved brug af grønlandsk, og hvad vil man estimere, at det kommer til at koste?
  3. Landsstyremedlem for Uddannelse har flere gange givet udtryk for, at man skal kunne gennemføre en ungdomsuddannelse som eksempelvis GU selv om man kun kan grønlandsk. Hvordan vil landsstyret sikre, at der er undervisningsmateriale og lærerkræfter til denne vision og hvad estimerer man, at denne vision vil koste at føre ud i livet?
  4. Hvordan hænger disse grønlandiseringsønsker fra landsstyremedlem for Uddannelse sammen med den nuværende uddannelsesplan?
  5. Hvordan hænger disse grønlandiseringsønsker fra landsstyremedlem for Uddannelse sammen med den udvikling som vort samfund befinder sig i med fokus på brancher som eksempelvis turisme og råstofudvinding, hvor det er nødvendigt at kunne andre sprog end grønlandsk for at få et job?


Begrundelse
I store lande som Kina, England, USA, Frankrig og Spanien er det naturligvis muligt at gennemføre en uddannelse selv om man kun taler sit eget sprog. Det skyldes naturligvis, at de pågældende sprog er så store og udbredte, som tilfældet er.

I mindre lande som for eksempel vores samarbejdspartnere i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island er det som oftest nødvendigt at kunne minimum engelsk ud over sit eget sprog for at være i stand til at kunne gennemføre en uddannelse. Det skyldes blandt andet, at en del af undervisningsmaterialet kun findes på engelsk, og at det er nødvendigt at kunne bruge internettet til research med mere.

Det er med andre ord nødvendigt at kunne tale andre sprog end sit eget, hvis man vil have en uddannelse. I mine og Demokraternes øjne vil det derfor være helt forkert, hvis vi herhjemme satser på at skabe uddannelser, der skal kunne gennemføres ved udelukkende at kunne begå sig på grønlandsk. I stedet bør vi alle arbejde hårdt for, at lære vores børn flere sprog, så de får så gode muligheder som muligt for at få lige præcis den uddannelse, de ønsker. Det er også baggrunden for, at Demokraterne gerne ser en opprioritering af engelsk i folkeskolen, så eleverne bliver præsenteret for dette verdenssprog så tidligt som muligt.

På den baggrund virker det ærlig talt en anelse urealistisk, når landsstyremedlem for Uddannelse mener, at det skal være muligt at gennemføre en uddannelse udelukkende på grønlandsk. Grønlandsk er et meget smukt sprog, som jeg selv holder utrolig meget af, men det er også et sprog, der udelukkende tales af os her i landet, Og vi er altså ikke særlig mange.

Med disse spørgsmål får landsstyret en mulighed for at uddybe sine tanker og visioner for rent grønlandsksprogede uddannelser, hvilket jeg ser meget frem til