- Indholdsfortegnelse:
- Pædiatri
- Vækstkurver
- Den sekulære udvikling
- Undersøgelsens formål
- Vækst i Maniitsoq 1964-65
- Vækst i Maniitsoq 1996-97
- Resultater
- Diskussion
- Menarche
Op igennem 1990érne har sygehuset i Maniitsoq været et center for grønlandsmedicinsk forskning. Tre større forskningsprojekter er afsluttet og har resulteret i videnskabelige artikler i Ugeskrift for Læger. Det drejer sig om "Det akutte kirurgiske sygdomspanorama i Maniitsoq" publiceret i 1994, "Sygdomme og helbredsproblemer hos børn i Grønland" publiceret i 1998 og senest "Vækst i Grønland" publiceret 11. Februar 2002.
En detaljeret rapport om sidstnævnte har de sidste to år været tilgængelig på internet på adressen www.saven.suite. dk
Et engelsksproget resumé er optaget i den elektroniske udgave af British Medical Journal, som er et af verdens førende lægevidenskabelige tidsskrifter.
Pædiatri Det er læren om børnesygdomme. Dette lægespeciale er karakteriseret ved, at det drejer sig om individer i vækst. Centralt for børnelæger står studiet af vækstkurver. En børnelæge, der ikke interesserer sig for vækstkurver, kan sammenlignes med en præst, der ikke læser biblen.
Vækstkurver er ikke forbeholdt læger. I Maniitsoq har adskillige sundhedsmedhjælpere, sygeplejersker og andre medarbejdere været med til at gennemføre den nu publicerede undersøgelse.
Korrekt tolkning af vækstkurver overflødiggør mange andre langt dyrere undersøgelser. Optegning og tolkning af børns vækstkurver burde være en del af pensum for grønlandske sygeplejeelever.
Vækstkurver Kurverne kan konstrueres på mange forskellige måder. Det mest almindelige er, at man sætter børns højde eller vægt i forhold til alderen. Man kan også bruge andre legemsmål, i forhold til alderen, for eksempel armspænd eller siddehøjde
At optegne kurver kræver papir, blyant og tålmodighed. Det giver ingen respekt eller prestige hos kollegerne. I et grønlandsk sundhedsvæsen kørt efter grønlandske forhold burde vækstkurver alligevel have høj prioritet. Det har de ikke i det nuværende Sundhedsvæsen i Grønland. Det er synd.
Et barn, der følger sin kurve har ikke væksthormonmangel uanset, hvor lille eller kort det måtte være. Andre alvorlige sygdomme er også ret usandsynlige.
Omvendt hvis barnet ikke følger kurven, kan væksthormonmangel være én af mange sygdomsårsager.
Det forekommer, at grønlandske børn med kort vækst bliver henvist til Rigshospitalet, uden at der på forhånd er optegnet vækstkurver over et passende åremål. Siden jeg kom til Grønland i 1978 har det formodentligt kostet sundhedsvæsenet et millionbeløb.
Den sekulære udvikling I visse perioder vokser børn hurtigere end i andre perioder. Allerhurtigst vokser børn i spædbarnsalderen. Det første leveår vokser børn cirka 25 centimeter. I begyndelsen af skolealderen vokser børn cirka seks centimeter per år. Ved puberteten vokser børn igen hurtigere.
For piger er væksten oftest størst i alderen 11-13 år, for drenge 13-15 år.
Væksthastigheden i puberteten når ofte op på ti centimeter på et enkelt år. Piger holder oftest helt op med at vokse, når de er 15-16 år. Drenge når de er 17-18 år.
De nævnte regler gælder for børn i hele verden, men der kan være visse forskelle fra land til land. Der er også forskelle fra generation til generation.
Mange mennesker får børn, der bliver højere end dem selv, medens de ofte har forældre, der er mindre end dem selv. I Danmark er unge mænd (soldater) i dag gennemsnitligt mere end 10 cm højere end for 100 år siden.
I Grønland har udviklingen i voksenhøjde måske været endnu større. Grønlandske børn vokser også hurtigere end tidligere. Disse forhold kaldes den sekulære vækstudvikling.
Undersøgelsens formål Vækstkurver er det mest enkle, effektive og billige hjælpemiddel til rutinemæssig helbredsundersøgelse af tilsyneladende raske børn og kan have stor betydning ved kontrol af syge eller mistænkt syge børn. Hvis man skal undersøge mange børn, for eksempel skolebørn, som ikke klager over sygdomme, er det letteste og sikreste at undersøge, hvordan de vokser. Det kan man dog kun gøre, hvis man ved, hvordan normale grønlandske børn vokser. At undersøge dette har været formålet med vor undersøgelse.
Vækst i Maniitsoq 1964-65 I Maniitsoq har sundhedsplejerske Ellen Jørgensen og distriktslæge Preben Thomsen i skoleåret 1964 / 65 undersøgt 469 skoleelever i alderen 6-14 år. Den gang gik børn nok ikke længere i skole, så de ældste børn mangler i undersøgelsen.
Vækst i Maniitsoq 1996-97 I Maniitsoq i perioden 2. december 1996 - 21.oktober 1997 har jeg sammen med mine medarbejdere, blandt andet distriktslæge Dines Basu, undersøgt 599 børn svarende til 78,2% af kommunens 766 skolebørn. Som anført har en række sundhedsmedhjælpere og sygeplejersker medvirket.
Undersøgelserne har fundet sted i sundhedsplejen på sygehuset og på byens to skoler. Børn fra de tre bygder i kommunen er undersøgt lokalt i forbindelse med lægekonsultationsrejser. Hvet barn er kun undersøgt én gang. Af byens 562 skolebørn deltog 72% og af de tre bygders 204 skolebørn deltog 95%.
Af de undersøgte elever er ti ikke medtaget i analysen af forskellige årsager, for eksempel igangværende eller tidligere væksthormonbehandling.
Materialet omfattede herefter 589 af distriktets børn. Af disse havde 537 børn alle både grønlandsk far og grønlandsk mor, medens 52 børn havde mindst én forælder, som ikke var grønlænder. De sidste er ikke med i den artikel, der nu er publiceret i Ugeskriftet.
Materialet kom herefter til at bestå af 266 drenge og 271 piger, alle med både en far og mor, som var grønlændere. På undersøgelsestidspunktet var børnene 6-19 år gamle. Bortset fra de yngste klasser er pigerne spurgt om menarche, det vil sige tidspunkt for første menstruation.
Børnene blev undersøgt med tøj, men uden fodtøj. Vi har hos alle undersøgt vægt, stående højde, siddehøjde og armspænd fra spidsen af tredje finger til tredje finger.
Undersøgelsen var i forvejen godkendt af Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland.
Resultater Undersøgelsen viste, at nutidens grønlandske drenge indtil 14 års alder følger de seneste danske kurver for stående højde. Herefter planer de grønlandske kurver ud således, at middelsluthøjden er cirka syv centimeter under den danske. Grønlandske piger følger indtil 11 års alderen de danske kurver. Herefter planer væksten ud mod en sluthøjde cirka fem centimeter under den danske.
Danske børnelæger interesserer sig ikke meget for vækstkurver, men mere for vævsprøver, biokemi og laboratorieprøver. Derfor er der ingen nye danske vækstkurver. De seneste er 30 år gamle.
For et år siden prøvede jeg at finde ud af, hvordan det er gået med væksten hos de formodentlige mange børn, der på Rigshospitalet er behandlet med væksthormon. Heri indgår et desværre ukendt antal grønlandske børn. Det var umuligt at få nogle oplysninger. Det skyldes måske, at resultaterne har været meget beskedne.
Diskussion I det grønlandske materiale fra 1965 blev der ikke skelnet mellem rent grønlandske skolebørn og andre, men formodentligt var der dengang færre ikke rent grønlandske skolebørn end i dag.
De to undersøgelser viser, at både 14 års drenge og piger i Maniitsoq i løbet af 32 år har øget deres stående højde med mindst ti cm. Det betyder ikke, at deres sluthøjde (voksenhøjde) er blevet tilsvarende større. Den sekulære vækstudvikling betyder, at børns vækstkurver ændrer facon, typisk med tidligere indtrædende vækstspurt. I forhold til ældre generationer, er de tidligere udvoksede.
Det er velkendt, at grønlænderes eller inuits højde for alder er lavere end europæeres, men at vægt for højde er større. Det fremgår af den tidligere undersøgelse i Maniitsoq og bekræftes af den nye. Med hensyn til detaljer for vægt, siddehøjde og armspænd vil jeg henvise til internetadressen: www.saven.suite.dk
Menarche Alderen for pigers første menstruation er en milepæl for udvikling, vækst og sluthøjde. Menarchealder hos kvinder i Grønland er tidligere omtalt af den kendte distriktslæge Alfred Bertelsen. Tiden for menstruationens begyndelse angaves som 15 år og 6 måneder for ublandede eskimoer, formodentligt ved 1900-tallets begyndelse.
Det skal bemærkes, at menarchealder er arvelig. En kvinde med sen menarche har tendens til at få døtre med sen menarche.
Gennemsnitlig menarchealder var i vor undersøgelse 12,7 år.
Menarchealder er nu i Maniitsoq tre måneder lavere end i den seneste danske undersøgelse. Denne viste, at menarchealder i Danmark for fødselsårgangene 1923-1969 faldt fra 14,2 år til 13,1 år.
Hvis en pige lider af kortvækst er det en fordel, hvis hun får sen menarche. Så har hun længere tid til at vokse. Efter menarche vokser piger kun cirka otte centimeter.
Formodentlig er både bedre ernæringstilstand og mindre sygelighed end tidligere årsagen til den sekulære udvikling. Den kan således bruges som en indikator for befolkningens helbredstilstand.
Selvom nærværende materiale er rent grønlandsk, hvis der er noget, der hedder sådan, så kan man dog ikke udelukke, at en tiltagende blanding mellem europæere og grønlændere (inuit) også spiller en rolle for den sekulære udvikling.
|