Folkesundhed blandt skolebørn – resultater fra HBSC Greenland undersøgelsen 2010

Temaet for rapporten for 2010 var folkesundhed hos skolebørn ud fra fokusområderne i ”Inuuneritta – lad os få et godt liv”, det grønlandske folkesundhedsprogram.

Tirsdag d. 31. januar 2012
Birgit Niclasen, læge
Emnekreds: Børns vilkår, Levevilkår, Sundhedsvæsenet.

Indholdsfortegnelse:
Ny rapport om børns sundhed
Hent hele rapporten her
FAKTAARK: ”Folkesundhed blandt skolebørn – resultater fra HBSC Greenland undersøgelsen 2010”
Livskvalitet
Selvvurderet helbred
Sygelighed og medicinbrug
Kostvaner
Fysisk aktivitet
Stillesiddende aktiviteter
Tandsundhed
Alkohol
Hash
Snifning
Rygning
Vold og mobning
Det sunde sexliv


Ny rapport om børns sundhed
En ny rapport omkring børns sundhed er netop offentliggjort. Rapporten hedder ”Folke-sundhed blandt skolebørn – resultater fra HBSC Greenland undersøgelsen 2010”. Health Behaviour in School-aged Children (HBSC) undersøgelsen i Grønland er en del af en international undersøgelse. HBSC undersøgelsen inddrager mere end 40 lande og støttes af Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

Hent hele rapporten her
Folkesundhed blandt skolebørn HBSC resultater

Rapporten er udgivet af Statens Institut for Folkesundhed og Departementet for Sundhed. I denne undersøgelse indgår cirka 40 % af alle skolebørn fra 5. til 10. klassetrin i Grønland.

Undersøgelsens resultater har allerede inden udgivelsen vakt stor interesse. Temaet i 2010 var at følge, i hvor høj grad folkesundhedsprogrammet Inuunerittas målsætninger er opfyldt blandt børn og unge. Resultaterne viser, at nogle af de målsætninger, der er sat, har været svære at opnå.

”Børn gør som de voksne gør, og ikke altid som de voksne siger. Mange af Inuunerittas mål er også meget ambitiøse, og det tager lang tid at ændre vaner. Derfor er det ikke så underligt, at vi ikke kan se markante ændringer i børns adfærd i denne rapport. Små skridt i den rigtige retning er selvfølgelig vigtige”, siger Birgit Niclasen, leder af HBSC undersøgelsen i Grønland.

”Det betyder ikke, at der slet ikke er sket en positiv udvikling, for det er der. Der er fundet en positiv tendens omkring børns egen opfattelse af deres livskvalitet og helbred. Flere børn vurderer deres livskvalitet som den bedst mulige og deres helbred som virkelig godt”, fortsætter Birgit Niclasen.

”Der er også fundet en positiv udvikling omkring kostvaner, specielt er andelen, der spiser slik dagligt, faldet. Men der er fortsat store forskelle i sundhedsvaner mellem piger og drenge og i forhold til hvor man bor”, fortsætter hun.

”Jeg vil gerne sige mange tak til de skoler, der har deltaget. Vi har allerede sidste år sendt små rapporter ud til dem. Vi håber, at disse rapporter bliver brugt på skolerne i det sundhedsfremmende arbejde. Vi håber også, at denne nye landsdækkende rapport vil blive læst og inddraget i folkesundhedsarbejdet lokalt”.

FAKTAARK: ”Folkesundhed blandt skolebørn – resultater fra HBSC Greenland undersøgelsen 2010”

HBSC undersøgelsen er en international spørgeskemaundersøgelse om skolebørns sundhed og sundhedsvaner. Grønland har deltaget i årene 1994, 1998, 2002, 2006 og nu i 2010.

Temaet for rapporten for 2010 var folkesundhed hos skolebørn ud fra fokusområderne i ”Inuuneritta – lad os få et godt liv”, det grønlandske folkesundhedsprogram.

Inuuneritta har følgende tre strategier, der har relevans for skolebørn:
  • at sikre tidlig indsats overfor unge med risiko- og misbrugsadfærd,
  • at højne børn og unges livskvalitet og trivsel,
  • at fremme børn og unges handlekompetence i forhold til en generel sund livsstil.

Nedenstående er udpluk fra rapportens resultater indenfor Inuunerittas fokusområder.

Livskvalitet
Over 70 % af børnene oplevede, at de havde en god livskvalitet. Der var lidt flere børn i 2010, der vurderede, at de havde den bedst mulige livskvalitet end i 2006.

Selvvurderet helbred
Flere drenge end piger vurderede deres helbred som virkelig godt, mens en større andel af de ældste elever vurderede deres helbred som nogenlunde eller dårligt.

Samlet set vurderer de ældste piger deres eget helbred som dårligst.

Sygelighed og medicinbrug
57 % af børnene havde været fraværende fra skolen én eller flere dage i den sidste måned på grund af sygdom - 11 % havde været fraværende i 5 eller flere dage.

Piger tog medicin oftere end drenge. Hovedpine var den almindeligste grund til at tage medicin, og 41 % af pigerne og 29 % af drengene havde taget medicin mod hovedpine i den sidste måned.

Kostvaner
Fra 2006 til 2010 sås generelt, at flere børn spiste frugt og grønt, og færre spiste slik og drak sodavand. Den mest positive udvikling sås i Nuuk.

Andelen af børn, der levede op til Ernæringsrådets 10 kostråd, varierede meget fra kostråd til kostråd og med store forskelle mellem børn i byer, bygder og Nuuk.

Flere bygdebørn spiste ofte traditionelle grønlandske fødevarer (sæl, hval, fugle), mens de sjældnere spiste frugt, grøntsager og kartofler. Derudover drikker de oftere sodavand dagligt end børn fra Nuuk.

Fysisk aktivitet
Ernæringsrådet anbefaler, at både voksne og børn skal være i bevægelse mindst en time dagligt.

I alt 27 % af skolebørnene efterlevede Ernæringsrådets anbefaling om 1 times daglig fysisk aktivitet alle ugens dage mod 29 % i 2006. Færrest af de ældste børn levede op til anbefalingen, men flere af de ældste dyrkede hård fysisk aktivitet efter skoletid.

Flere drenge var hårdt fysisk aktive 4 timer eller mere ugentligt, og flest børn i Nuuk var hårdt fysisk aktive.

Stillesiddende aktiviteter
18 % af drengene og 16 % pigerne brugte fire timer eller mere på fjernsyn, video eller DVD dagligt, mens en fjerdedel af både drenge og piger brugte en halv time eller mindre dagligt.

Tandsundhed
60 % af børnene børstede tænder 2 gange dagligt i 2010 mod 50 % i 2006.

Færre børn i bygderne og færre drenge børstede tænder dagligt.

Alkohol
For alle unge mellem 11 og 16 år var andelen, der aldrig havde været fulde, lidt mindre i 2010 end i 2006.

Samtidig var der var lidt flere børn i 2010, der havde været fulde mere end 3 gange.

Inuunerittas mål om, at andelen af unge, der har oplevet at være fulde før det 14. år, skal falde til 10 %, synes således svært at nå i programperioden.

Hash
Andelen af 15-17-årige, der havde prøvet hash, var 19 %.

Inuunerittas målsætning om, at andelen af 14-17-årige, der har prøvet at ryge hash, skal reduceres til under 10 % ser altså ligeledes ud til at være svært at nå i programperioden.

Snifning
Der sås ingen udvikling i andelen af skolebørn, der nogensinde har prøvet at sniffe fra 2006 til 2010. Målsætningen om at ”Andelen af unge, der har prøvet at sniffe, reduceres mest muligt – og principielt til nul” er endnu langt væk.

Rygning
For rygning er Inuunerittas mål, at færre bliver rygere, og at flere holder op med at ryge.

I 2010 var der for alle årgange fra 11 til 16 år lidt flere børn, der havde prøvet at ryge end i 2006.

Blandt de ældste børn røg halvdelen hver dag både i 2006 og i 2010.

Vold og mobning
Inuuneritta fokuserer på forebyggelse af vold med mål om, at vold skal begrænses, om et børne- og ungdomsliv uden vold og om at styrke borgernes ansvarsfølelse og omsorgskompetence.

I 2010 som i 2006 havde en ud af 4 børn været oppe at slås inden for det seneste år, hvoraf knapt 9 % har været oppe at slås mere end 2 gange.

Drenge og de yngste børn havde hyppigst været i slagsmål.

En større andel af børn havde ikke følt sig mobbet i 2010 end i 2006.

De omkring 10 %, der følte sig mobbet, oplevede dog hyppigere mobning.

Det sunde sexliv
Inuunerittas strategier indenfor emnet sexliv bygger på, at enhver seksuel handling skal være baseret på lyst, gensidighed og fravær af seksuelt overført sygdom, at enhver graviditet skal være ønsket og at fremme befolkningens handlekompetence i forhold til sunde sexvaner.

Andelen af 15årige, der angav at have haft samleje, var 59 %, og steg til 77 % af 17årige.

Flere piger end drenge havde haft samleje.

Langt størstedelen brugte prævention ved sidste samleje, hyppigst kondom (52 %) og p-piller.