Sundhedsvæsenet i Grønland

Man kan ikke i Grønland få et SHV af samme kvalitet som det skandinaviske. Jeg behøver ikke at komme ind på årsagerne. De er indlysende. Alligevel kan SHV godt blive bedre end det er nu.

Mandag d. 7. februar 2000
Finn G. Becker-Christensen
Emnekreds: Sundhedsvæsenet.

Jeg læste engang (jeg husker ikke hvor), at Grønland er det land i verden, der er skrevet flest bøger om i forhold til antallet af indbyggere. Det kan ikke undre, at når der skrives så meget, er det ikke alt, som er sandt.

Senest har der i Atagu 6. februar 2000 været en artikel om Sundhedsvæsenet (SHV) af Anette Kjærgaard og Jesper Veber Knudsen (OBS). Titlen var : Ingen udsigt til bedring. Jeg vil tillade mig en en kommentar.

Maniitsoq
De ting som rapporteres fra Maniitsoq er både rigtige og forkerte. Den sygehistorie som tages frem vedrørende en kompliceret fødsels er korrekt . Ingen ved dog sikkert, om moderens fyldte blære ved fødslen er årsagen til lille Ninas nuværende problemer.

Jeg synes ikke, at enkelte sygehistorier med navns nævnelse er egnede for en principdiskussion om SHVs kvalitet. Da sygehistorien nu er taget frem (med forældrenes tilladelse), vil jeg alligevel sige, at komplikationerne ved Ninas fødsel har berørt mange af sygehusets medarbejdere dybt. Da jeg 29. december 1999 skulle operere en patient i Maniitsoq med graviditet uden for livmoderen, var det første jeg sagde til narkosesygeplejersken: Husk at tømme patientens blære.

Ellers har jeg ikke opereret meget i de sidste 10 år i Maniitsoq. Det har heller ikke været nødvendigt. En række kirurger kvalificerede på specialistniveau har gjort tjeneste ved sygehuset. Andre medarbejdere bla.a. sygeplejersker har været dygtige til narkose. Derudover har der været ansat en række læger og speciallæger, som hver på deres felt har været dygtige. Indtil nu er det altså gået meget godt med rekrutteringen. Hvis man i fremtiden ikke kan få disse medarbejdere udefra, må der findes andre løsninger.

Spædbarnsdødeligheden
Sygehuset i Maniitsoq har på internettet en hjemmeside (www.pilattuut.suite.dk<>) med et særligt "link" til fødsler i Grønland. Her står kendsgerningerne. I Danmark er dødeligheden i første leveår ca. 5 per 1000 levendefødte. Grønlands spædbarnsdødelighed er ca. 4 gange højere end den danske. Men man kan spørge om sammenligningen med Danmark er rimelig. Den højere spædbarnsdødelighed i Grønland skyldes måske først og fremmest bosætningsmønstret.

Af statistiske årsager og på grund af de små fødselsårgange i Grønland svinger spædbarnsdødeligheden fra år til år. I 1998 var spædbarnsdødeligheden 21 promille. Dette tal er måske alligevel højt, men det bør ikke stå alene. Det bør ses på baggrund af den globale spædbørnsdødelighed, hvor WHO rapporterer et tal for spædbarnsdødeligheden, som er ca. 3 gange højere end det grønlandske.

Overjordemoder Esther Hammeken i Nuuk har oplyst, at man oplever en stor stigning i antallet af for tidligt født børn, som kommer til DIH. Det lyder mærkeligt. Grønlands Statistik publicerer hyppigheden af nyfødte med lav fødselsvægt i Grønland, dvs. mindre end 2500g. Den er som i Danmark, nemlig ca. 5%. I Grønland blev der i 1998 kun født 37 lavvægtige børn, dvs. mindre end 4%. Det svarer nok nogenlunde til antallet af for tidligt fødte.

Politisk korrekthed i SHV
Det er nok rigtigt, at grønlænderne i 1992 havde store forventningerne til et bedre SHV. Forventningerne var urealistiske og er ikke blevet indfriet. Måske er vi her inde på det, som professor Paldam for nylig har beskæftiget sig med i Atagu. Jeg tror ikke, at det kun er i diskussioner om økonomi, at deltagerne har pålagt sig selv så skarpe krav til politisk korrekthed, at de ikke diskuterer centrale problemstillinger. Det sker også i sundhedsdebatten.

Politikerne eller i hvert fald politikernes rådgivere burde have vidst bedre forud for SHVs hjemtagelse i 1992. Men de undlod at se sandheden i øjnene og fortælle den til befolkningen.

Man kan ikke i Grønland få et SHV af samme kvalitet som det skandinaviske. Jeg behøver ikke at komme ind på årsagerne. De er indlysende. Alligevel kan SHV godt blive bedre end det er nu.

De undskyldninger, som grønlandske politikerne har, dem giver jeg ikke fem flade ører for. Man skulle meget hellere se realiteterne i øjnene og indrette SHV på et grønlandsk niveau. Glem alt om lægemangel i Danmark. Lad være med at støvsuge det danske lægearbejdsmarked med kanonlønninger. Flere og flere danske læger er værdiløse i grønlandsk sammenhæng, ligesom mine egne kvalifikationer bliver mere og mere irrelevante i dansk sammenhæng.

Mit råd til Grønland er: Glem alt om autorisationer og eksamensbeviser, der kan godkendes i Danmark og EU. Dem om det.

Giv en anstændig løn til de lokale medarbejdere, som kan og vil tage et ansvar både med hensyn til fødselshjælp og alle de øvrige opgaver. Det er den eneste måde, hvis man vil have en solid og stabil arbejdskraft og få SHV til at fungere.

Jeg synes i øvrigt, at Kjærgaard og Veber Knudsens artikel var velskrevet.
OBS: Artiklen er fjernet igen efter ønske fra forfatterne.
Det meste af den kan læses i Sermitsiak den 4. februar 2000.