Emne: Sundhedsvæsenet


Om spædbørnsdødelighed og mødredødelighed

Anna Wangenheim, medlem af Landstinget for Demokraterne
Mandag d. 10. maj 2021

Som led i bekæmpelsen mod spædbørnsdødeligheden i Grønland har man vedtaget WHO’s anbefalinger om et trygt/sikkert fødselsberedskab bestående af en jordemoder, en læge der kan udføre kejsersnit, personale til at assistere ved kejsersnit, en bioanalytiker og en operationsstue. Disse har været med til at bevirke, at spædbørnsdødeligheden og mødredødeligheden er faldet igennem årtierne

Er den Almenmedicinske Speciallæge ved at forsvinde fra Grønland

Lone Storgaard Hove, Speciallæge i almenmedicin, Regionslæge ved Dronning Ingrids Sundhedscenter
Tirsdag d. 23. marts 2021

Desværre må befolkningen nok vænne sig til et system hvor man nok kan få hjælp til de mest akutte tilstande. Men ikke kan få den tryghed det er at have en speciallæge som kender til patienterne og til de Grønlandske forhold. Det bliver en svær forringelse af sundhedstilbuddet

Første spadestik til håndtering af ny Coronavirus

Samarbejdspartiet
Tillie Martinussen, medlem af Landstinget for Samarbejdspartiet
Onsdag d. 20. maj 2020

Men vi ser helst ikke, at vi sparer på sundhedsvæsen, byggerier og uddannelse. Til gengæld ønsker vi, at man også benytter lejligheden til, at se på, om vi kan skabe en mere effektiv socialsektor, mere målrettede programmer til børn og unge, og ser, om vi kan omdanne administrativt tunge områder til lettere administrérbare muligheder i denne tid. Befolkningen i vort smukke land, og det meste af menneskene i resten af verden har vænnet sig til, at vi lever og arbejder anderledes. Det skal vi også her i Salen

COVID-19 Strategi

Landsstyret
Onsdag d. 20. maj 2020

Til trods for, at der er åbnet op for virksomhedskritisk personale er der store interesser fra erhvervslivet for fri bevægelighed mellem Grønland og Danmark samt mellem Grønland og udlandet. Mange af virksomhederne er afhængig af transport af personale mellem landene. Hertil er der omkring 6.000 borgere, der er bosiddende, men ikke er født i Grønland, hvor 1300 ikke er danske statsborgere. Ud over de 6000 der mange personer, der har familier i Danmark alle på anden vis har en stor tilknytning til Danmark, hvorfor det må forventes at flere ønsker at rejse til Danmark i den kommende tid

Coronakrisens betydning for Grønlands økonomi

Økonomisk Råd
Lørdag d. 18. april 2020

Det er helt afgørende at sikre, at landskassen har tilstrækkelig likviditet til at videreføre aktiviteter og understøtte økonomien. Den aktuelle situation er klart i budgetlovens forstand en usædvanlig situation, hvilket begrunder en gældsfinansiering. Det er imidlertid samtidigt klart, at det forstærker behovet for at få løst de langsigtede finansieringsproblemer på den anden side af coronakrisen

Her er lovgivningen om epidemikommissionen – hvad kan epidemikommissionen beslutte

Samarbejdspartiet
Tillie Martinussen, medlem af Landstinget for Samarbejdspartiet
Søndag d. 15. marts 2020

I det hele taget er vi i Samarbejdspartiet overbevist om, at myndigheder udenom politikerne, samt Epidemikommission og andre fagpersoner er i fuldt sving, med, at forberede vort samfund på den her globale pandemi. Ikke desto mindre mener vi, at det går for langsomt politisk med, at beslutte at forebygge spredning af smitte. Lad os antage at den allerede er i landet, og begynde at handle derefter. Indkald Inatsisartut til en ekstra samling, sørg for at skabe enighed om vidtgående tiltag og økonomiske pakker i det tempo vi overhovedet kan, og sørg for tiltag

Vi har ikke tidligere set et så upålideligt landsstyre

Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Lørdag d. 14. november 2015

En behandling af beslutningsforslaget blev i dag berostillet umiddelbart før en afstemning herom, eftersom det ansvarlige medlem af landsstyret ikke havde passet sit arbejde.

Besparelse af læger i mindre byer

Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 17. april 2015

Ittoqqortoormiut og Qaanaaq ligger meget langt fra de nærmeste byer, og kvalificeret lægehjælp er yderst nødvendigt. Får man ikke den rette behandling i så afsides områder, kan det handle om liv eller død

Vi kræver et nyt landsstyremedlem for sundhed

Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Aaja Chemnitz Larsen, medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 17. marts 2015

Vi har i familie og sundhedsudvalget forsøgt at holde møde med det nu ansvarlige landsstyremedlem for Sundhed, men det er indtil videre ikke lykkedes os. Grunden er at der helt klart er massive problemer indenfor det sociale område som bliver prioriteret af medlemmet for området

Tidlig indsats

Naja Lund, kandidat til Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 13. november 2014

Der er rigtig mange misbrugere af en eller anden form her i landet, dette må vi gøre noget ved. Misbrug er sjældent kun misbrugerens problem, hos de fleste misbrugere er misbrug noget der går igen, fra generation til generation.

Samfundets psykiske syge

Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 26. juni 2014

Én ud af 3 personer kan i løbet af sit livsforløb blive ramt af psykiske lidelser, mere eller mindre alvorligt. Det berører ikke blot den enkelte syge men har også store konsekvenser for familier og pårørende.

Sundhedsvæsenets samarbejde med det psykiatriske hospital i Risskov

Anne Marie Ulrik, cheflæge i sundhedsledelsen
Lørdag d. 1. juni 2013

Det daglige samarbejde med hospitalet i Risskov foregår via tæt kontakt mellem afdeling R3 og områdeledelsen for det psykiatriske område på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.

Sikkerheden for mor og barn er det vigtigste ved fødsler

Departementet for Sundhed
Onsdag d. 11. april 2012

Det er desværre nødvendigt at se på den fremtidige fødselsbetjening for at sikre mor og barn. Det er helt nødvendigt, at der er de rette ressourcer tilstede, hvis der skulle opstå komplikationer under fødslen. De gravide skal sikres et så godt graviditetsforløb som muligt og en sikker fødsel.

Folkesundhed blandt skolebørn – resultater fra HBSC Greenland undersøgelsen 2010

Birgit Niclasen, læge
Tirsdag d. 31. januar 2012

Temaet for rapporten for 2010 var folkesundhed hos skolebørn ud fra fokusområderne i ”Inuuneritta – lad os få et godt liv”, det grønlandske folkesundhedsprogram.
Tilknyttede tekster:

MR-scanner doneret til Grønlands Sundhedsvæsen

Departementet for Sundhed
Mandag d. 23. januar 2012

Fra efteråret 2012 vil patienter kunne blive scannet på DIH og skal således ikke længere sendes til Danmark. Dette giver både mulighed for at undersøge flere, og samtidig er det et stort fremskridt for behandlingstilbuddene i Grønland.

Hjertestartere

Astrid Fleischer Rex, Medlem af Grønlands Landsting for Demokraterne
Torsdag d. 15. december 2011

Hjertestartere bør opsættes i tyndt befolkede områder med relativt lange ambulanceresponstider, og bør placeres velkendte steder såsom bytorve, hæveautomater, ved postkasser og lignende.

Undersøgelse af radioaktiv forurening i Avanersuaq

Departementet for Sundhed
Tirsdag d. 6. december 2011

Ud fra en strålebeskyttelsesmæssig vurdering er der, med den nuværende brug af området, ikke behov for restriktioner for ophold i det forurenede område eller behov for oprensende foranstaltninger. Det vurderes også, at der ikke er behov for at gennemføre yderligere målinger af plutoniumindholdet i personer, som bor i Avanersuaqområdet.
Tilknyttede tekster:

Svar § 37.1 196/2011 Opfølgende spørgsmål om tuberkulose

Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 1. november 2011

TB er en sygdom, der rammer skævt i befolkningen, så nogle borgere, oftest de dårligst stillede, har større risiko for at få TB. Det gælder således bygdeboere, personer med dårlige sanitære forhold i boligen, arbejdsløse, hjemløse og personer som ryger eller som drikker meget alkohol.

Ikke tale om overbetaling til Rigshospitalet

Kurt Nielsen, Styrelseschef
Onsdag d. 26. oktober 2011

Der er ikke tale om, at der er sket overbetaling for de ydelser det grønlandske sundhedsvæsen har købt af Rigshospitalet i perioden 1995 - 2011. Grønland har fulgt betalingsreglerne i det danske nationale takstcirkulære. Det vi kan konkludere er, at det nu er muligt, at indgå en mere fordelagtig aftale med Rigshospitale.

4 opfølgende spørgsmål om tuberkulosebekæmpelsen

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Fredag d. 14. oktober 2011

WHO anbefaler endvidere, at informationskampagnernes effektivitet jævnligt skal undersøges. Jeg er glad for denne anbefaling. Det er mit indtryk, at vi i Grønland gennem mange år, i forskellige sammenhænge, har brugt betydelige ressourcer på informationskampagner, men yderst beskedne ressourcer på at undersøge kampagnernes effekt med henblik på at optimere fremtidige kampagner.

Sundhedsundersøgelsen i Avanersuaq er afsluttet

Departementet for Sundhed
Fredag d. 26. august 2011

Undersøgelsen fandt således ikke sygdomme, der kan sættes i forbindelse med udsættelse for radioaktivitet. Til gengæld viser undersøgelsen, at livsstilssygdomme er meget udbredte i Avanersuaq, og at der derfor er behov for at styrke den sundhedsfremmende indsats.
Tilknyttede tekster:

Karen Elise Jensens Fond støtter udbygning af telemedicin

Departementet for Sundhed
Tirsdag d. 19. juli 2011

Med Agnes kan telemedicinudstyret fremover bruges til intensiv overvågning i akutte situationer. Agnes indeholder også et videomodul, der kan bruges til videokonference. Videokonferencen vil blandt andet blive benyttet til at udføre telepsykiatri og til kommunikation mellem personalet i by og bygd.

Besvarelse af § 37 spørgsmål om tuberkulose

Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 4. maj 2011

Landsstyret og sundhedsvæsenet i Grønland har stor fokus på TB og på, at den grønlandske tuberkulosestrategi omkring opsporing og behandling er den bedst mulige.

Tuberkulosesituationen og den videre bekæmpelse af tuberkulose

Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 27. april 2011

De hidtidige tuberkulosestrategier har ikke haft den ønskede effekt på tuberkuloseforekomsten. I 2010 steg antallet af tuberkulosetilfælde til 114, hvilket er en meget høj forekomst. Stigningen skyldes primært et øget antal tilfælde i Nanortalik, Nuuk og Tasiilaq. I 2010 blev der også diagnosticeret det første tilfælde af tuberkulose med bakterier, der var modstandsdygtige for 2 af de 4 stoffer, der normalt behandles med

Ni spørgsmål om tuberkulosebekæmpelse

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Mandag d. 18. april 2011

I 2010 blev der konstateret 114 nye tilfælde af tuberkulose her i landet. Det er det højeste antal i 30 år. Hvert 10. barn i Grønland er i dag smittet. Grønland har i dag en tuberkuloseforekomst på omkring 200 nye tilfælde om året pr. 100.000 indbyggere. Niveauer på mere end 100 TB tilfælde pr. 100.000 indbyggere ses normalt kun i U-lande, typisk lande i Afrika.

Kan kampen mod TB vindes?

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Fredag d. 25. marts 2011

Grønland har i dag en TB forekomst på omkring 200 nye tilfælde om året pr. 100.000 indbyggere. Det er omkring 7 gange så højt som i andre vestlige lande. Niveauer på mere end 100 TB tilfælde pr. 100.000 indbyggere ses normalt kun i U-lande, typisk lande i Afrika.

Første skridt mod et tættere arktisk samarbejde om sundhed

Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 17. februar 2011

De arktiske lande står over for en række fælles udfordringer på sundhedsområdet. Det gælder bl.a. en stigende forekomst af livsstilsrelaterede sygdomme og udbredelsen af smitsomme sygdomme, psykiske sygdomme, misbrug og selvmord.
Tilknyttede tekster:

Åbningstale ved Arktisk Sundhedsminister

Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 16. februar 2011

Until this year, the structure of the health care system has been unchanged from the 1920s, despite the advantages provided by modern transportation and a well-developed telecommunication system. (Talen findes kun på engelsk).

Højeste antal TB tilfælde i 30 år

Landslægeembedet
Onsdag d. 26. januar 2011

2010 blev også året, hvor der her i landet blev konstateret det første tilfælde af multiresistent TB, hvilket vil sige, at bakterien har udviklet modstandsdygtighed overfor den almindelige TB medicin. Modstandsdygtige bakterier gør behandlingen meget vanskelig, og kan blive en alvorlig trussel både menneskeligt og økonomisk.

Sundhedsvæsenet takker for donationen

Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse
Torsdag d. 30. december 2010

A.P. Møllers donation har gjort det muligt at modernisere Dronning Ingrids Hospital på et langt tidligere tidspunkt, end det ville have været muligt, hvis Landkassen selv skulle finansiere byggeriet.

Behandlingen af hoved- halskræft i Grønland

Birgit Niclasen, læge
Onsdag d. 22. december 2010

Kræftbehandlingen for næsesvælgkræft er i dag den samme som i Danmark og følger den såkaldte DAHANCA protokol. Patienterne diagnosticeres i Grønland, men behandlingen udføres og styres på kræftafdelingen på Rigshospitalet. Efterbehandlingen sker i Grønland.

Vold og alkohol fylder i sundhedsvæsenet

Departementet for Sundhed
Tirsdag d. 21. december 2010

Når det gjaldt personer, som blev behandlet for skader efter vold, var hele 62 % påvirket af alkohol. Der blev registreret 290 ulykkestilfælde og 71 tilfælde af vold ud af i alt 2.403 akutte henvendelser i perioden.
Tilknyttede tekster:

En hyldest til journalistik samarbejde – og den nye ombygning af DIH

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Torsdag d. 16. december 2010

Det er fuldstændig korrekt, at der har været en budgetoverskridelse i forbindelse med DIH-udvidelsen. Det er ligeledes fuldstændig korrekt, at det er noget skidt.

Nyt patienthjem i København

Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 15. december 2010

Frem for selv at opføre patienthjemmet har sundhedsvæsenet valgt at indgå en kontrakt om langtidsleje af bygningen. Patienthjemmet i Brønshøj vil blive solgt, når det nye patienthjem er klar til indflytning.

Landsstyret har fokus på det psykiatriske område

Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 30. november 2010

Medlem af landsstyret for Sundhed Agathe Fontain svarer på Astrid Fleischer Rex´s kritik om at sundhedssystemet ikke er godt nok, hvad angår det psykiatriske område.

Afmagt

Astrid Fleischer Rex, Medlem af Grønlands Landsting for Demokraterne
Mandag d. 29. november 2010

Men hvad gør vi, hvis vi ikke er gode nok til at spotte folk med psykiske lidelser? Hvad gør vi, hvis de psykisk syge ikke vil have hjælp?

Dansk kræftpakke kommer Grønland til gode

Departementet for Sundhed
Tirsdag d. 23. november 2010

Netop fordi vi selv er i gang med udarbejdelsen af en kræftredegørelse, som skal munde ud i en egentlig kræftplan for Grønland, er de erfaringer vi kan hente fra Danmark af meget stor værdi. De danske kræftplaner udgør et væsentligt input i forhold til vores eget arbejde på området

Undersøgelse for tuberkulose i Qaqortoq

Landslægeembedet
Fredag d. 1. oktober 2010

Med gennemsnitligt 71 TB tilfælde årligt i de sidste 5 år placerer Grønland sig på niveau med flere udviklingslande med en TB fore- komst på ca. 125 tilfælde pr. 100.000 indbyggere.

NunaMed konferencen 2010

Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 8. september 2010

I 1990’erne fandt børnelæge Inge Merete Nielsen under besøg på Østkysten flere børn med dårlig trivsel, gulsot, hudkløe og som havde besvær med at omsætte visse fødemidler. Børnene blev allerede syge i 1. levemåned og alle var døde, inden de nåede voksenalderen.

Sundhedstilstanden i korte træk

Departementet for Sundhed
Peter Bjerregaard
Fredag d. 3. september 2010

Så er der godt nyt for alle, som gerne vil vide mere om sundhedstilstanden i Grønland, men som ikke orker at give sig i kast med tykke videnskabelige rapporter. Konklusionerne fra Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2005-2009 foreligger nu i en populærrapport på dansk og grønlandsk.

Røntgenskib til Sydgrønland

Flemming Kleist Stenz, landslæge
Landslægeembedet
Torsdag d. 2. september 2010

Baggrunden er, at den hidtidige strategi for bekæmpelse af TB ikke har været tilstrækkelig. Med gennemsnitligt 71 TB tilfælde årligt i de sidste 5 år placerer Grønland sig på niveau med flere udviklingslande med en TB forekomst på ca. 125 tilfælde pr. 100.000 indbyggere.

Nyt børnevaccinationsprogram træder i kraft

Flemming Kleist Stenz, landslæge
Mandag d. 23. august 2010

Nyt børnevaccinationsprogram træder i kraft 1. september 2010, hvor vaccination mod hepatitis B (leverbetændelse) og alvorlige infektioner med pneumokokker bliver indarbejdet i børnevaccinationsprogrammet.

Aftale med Island om sundhedsfagligt samarbejde

Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 9. juni 2010

Samarbejdsorganet har til opgave at forberede og udvikle aftaler vedrørende akutte patienter, kroniske patienter, ambulante patienter, køb/salg af kirurgi og andre ydelser, rekruttering af sundhedsfagligt personale til Grønland, uddannelse og efteruddannelse af sundhedsfagligt personale, udvikling af sundhedsfremme, sundhedsforskning m.v.

Tuberkulosescreening i Kuummiut

Landslægeembedet
Onsdag d. 2. juni 2010

De sidste 5 år er der anmeldt gennemsnitlig 73 tilfælde om året svarende til en hyppighed på ca. 130 tilfælde pr. 100.000 indbyggere. Dette placerer Grønland på niveau med flere afrikanske og asiatiske lande.

Mere sundhed for pengene

Departementet for Sundhed
Torsdag d. 29. april 2010

I dag er sundhedsvæsenets budgetter ikke realistiske inden for flere områder, idet der ikke er sammenhæng mellem bevillingerne og det planlagte aktivitetsniveau. Samtidig kan man forvente, at sundhedsvæsenets økonomi i stigende grad vil komme under pres, ikke mindst på grund af den øgede forekomst af livsstilsrelaterede sygdomme.
Tilknyttede tekster:

Tillægsbevillingslov 2009 - Demokraternes ordføreindlæg ved 1. behandling

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Torsdag d. 22. april 2010

Fra Demokraterne finder vi det uholdbart, at en stor del af det omtalte beløb angår tilskud til aktieselskaber. Således bevilgede Finansudvalget 8 mio. kr. til Great Greenland A/S. Great Grenlands meget anstrengte økonomiske situation skyldes, at salget af sælskind er meget stærkt begrænset, hvorfor der sker en lageropbygning i virksomheden. Dette er uholdbart. Derfor vil vi fra Demokraterne opfordre landsstyret til at finde en løsning på problemet. Demokraterne er af den opfattelse, at såfremt det viser sig, at der i fremtiden ikke vil være et marked for sælskind, at selskabet bør afvikles.

Tale til psykiatridagen

Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 12. april 2010

Det skønnes, at der i Grønland er ca. 900 svært psykisk syge patienter, som er i kontakt med det psykiatriske system, og et ukendt antal patienter med mindre invaliderende psykisk sygdom som angst og lettere depression, der følges af distriktslæger udenfor det psykiatriske system.

Mini-seminar om sundhedsreformen

Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 10. februar 2010

Sundhedsreformen er et igangværende projekt, der kræver et stort engagement af alle involverede, ikke mindst de ansatte i sundhedsvæsenet. Fremlæggelserne fra de to pilotregioner: Sundhedsregion Qeqqa og Sundhedsregion Disko viser, at personalet arbejder loyalt og målrettet for at leve op til intentionerne med reformen, nemlig at levere den bedst mulige sundhedsbetjening til befolkningen uanset bosted.

Venteliste nedbringes med 311 operationer

Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 8. februar 2010

Jeg er meget tilfreds med, at vi nu får nedbragt ventelisten for operationer betydeligt. Afvikling af ventelisterne har høj prioritet i landsstyret. Hverken samfundet eller befolkningen kan være tjent med, at folk går rundt i årevis og venter på en operation med tabt arbejdsindsats og livskvalitet til følge.

Svar til jordmødre

Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 8. februar 2010

Jeg vil gerne understrege, at der bruges mange ressourcer på at rekruttere jordemødre. Den ledende jordemoder bruger således tre måneder om året af sin arbejdstid på rekrutteringsrejser, netop for at hun kan fokusere på rekruttering af jordemødre.

Læger skal bruge tiden på syge mennesker

Astrid Fleischer Rex, Medlem af Grønlands Landsting for Demokraterne
Mandag d. 1. februar 2010

Chefdistriktslæge i Nuuk Jesper S. Olesen siger i den seneste udgave af AG, at lægerne på lægeklinikken i Nuuk er trætte af at bruge tiden på at udstede uarbejdsdygtighedserklæringer. De vil hellere bruge tiden på at helbrede syge mennesker.

§-36 Spørgsmål: Sundhedsvæsenets boliger

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Mandag d. 1. februar 2010

Som et parallelt eksempel kan nævnes, at landsstyret har omdannet en del af boligerne i Tuapannguit til personaleboliger, fordi det på lang sigt vil spare mange penge.

Sundhedsregioner behandles på Efterårssamlingen

Departementet for Sundhed
Tirsdag d. 19. januar 2010

Strukturreformen af sundhedsvæsenet indebærer en regionalisering, hvor inddelingen af de nuværende 16 sundhedsdistrikter foreslås ændret til 5 regioner. Et væsentligt mål med reformen er at skabe større enheder, som skal gøre det muligt at samle ledelses- og administrationsopgaven af landets sundhedsdistrikter på færre enheder for dermed at få frigjort ressourcer og anvende disse mere optimalt på behandling, forebyggelse og pleje.

Første skridt mod en reform af sundhedsvæsenets struktur

Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 18. december 2009

Ændringen af sundhedsvæsenets struktur udgør en nødvendig reform af den nuværende 83 år gamle struktur. Ud over oprettelsen af regioner, bygger reformen også på øget brug af telemedicin og uddannelse af det fastansatte personale, som herefter vil kunne varetage nye opgaver.

§36-spørgsmål: Sundhedsvæsenets mulighed for at hjemtage og ansætte arbejdskraft fra udlandet

Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Isak Hammond, Medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 16. december 2009

Sundhedsvæsenet har igennem de seneste år igangsat en række initiativer udenfor Danmarks grænser, for at få flere fastansatte indenfor de områder, hvor rekrutteringsproblemerne har været størst. Her kan nævnes læger fra Polen, sygeplejersker fra Norge, Sverige, Island, Færøerne, Filippinerne og senest er der igangsat et arbejde med ar rekruttere personale fra Holland.

Uberettiget kritik af fødselsbetjeningen

Jens Otto Veje, Cheflæge
Sundhedsstyrelsen
Tirsdag d. 20. oktober 2009

I artiklen siger den ledende jordemoder, at det er muligt at skaffe jordemødre med sygeplejerske autorisation, hvis der afsættes penge til det. Sundhedsledelsen har i flere samtaler med den ledende jordemoder tilkendegivet at jordemødre med sygeplejerske autorisation kan ansættes i ledige sygeplejerskestillinger. Alligevel er det ikke lykkedes hverken den ledende jordemoder eller sundhedsledelsen at rekruttere jordemødre med sygeplejerske autorisation.

Vellykket sundhedspolitisk seminar

Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 13. oktober 2009

Ved seminaret stod en række fagfolk frem og fortalte om de udfordringer sundhedsvæsenet står over for blandt andet i forhold til økonomi, rekruttering, ventelister og livsstilssygdomme.

Mærkesager og målsætninger på sundhedsområdet

Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 7. oktober 2009

Reformen bygger på oprettelsen af sundhedsregioner, da større enheder vil gøre det muligt at rekruttere det nødvendige sundhedspersonale. Reformen bygger også på øget brug af telemedicin og uddannelse af det fastansatte personale, som herefter vil kunne varetage nye opgaver.

Landsstyreformandens åbningstale ved Efterårssamlingen 2009

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Landsstyret
Fredag d. 25. september 2009

Vi vil gennem den kommende klimaaftale sikre vore muligheder for fortsat økonomisk udvikling. Vi vil gerne have samme mulighed som andre lande, der har kunnet udnyttet deres oliepotentialer uden at betale afgifter. Det kan nemlig ikke være rigtigt, at når det bliver vores tur at vi så først skal betale i dyre domme for at kunne udlede CO2. Hvis det skulle ske vil der klart være tale om ulighed.

Bedre styring og skarpere prioritering

Karin Holler, Formand for Peqqinnissaq Pillugu
Torsdag d. 28. maj 2009

Den offentlige debat om sundhedsvæsenet, hvor politikere, patientforeninger, læger og sygeplejersker har gjort opmærksom på en række store problemer, er specielt interessant nu, hvor vælgerne skal sætte deres kryds. Sundhedsvæsenet har været under et voldsomt pres på grund af mangel på ressourcer – både når det gælder personale og økonomi. Knappe ressourcer kræver en skarp politisk prioritering og dygtige ledere. Og det er her, vælgerne har mulighed for at udøve deres indflydelse.

National kræftplan

Astrid Fleischer Rex, Medlem af Grønlands Landsting for Demokraterne
Tirsdag d. 5. maj 2009

Vi finder det også på sin plads at rette en stor og varm tak til afdøde Svend Junge for at have doneret en CT-skanner til Dronning Ingrids Hospital.

Hvad fejler “patienten”?

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Mandag d. 23. februar 2009

Det er vist blevet klart for de fleste, at det grønlandske sundhedsvæsen er presset til bristepunktet og at der skal ske ændringer i og omkring fremtidens sundhedsvæsen, så det ikke bliver til et sygdomsvæsen.

Absolut sidste udkald!

Karin Holler, Formand for Peqqinnissaq Pillugu
Onsdag d. 18. februar 2009

Særligt sygeplejersker kan vælge at lade sig ansætte via et vikarbureau. Her får den ansatte mere end det dobbelte i løn, og mere end en tredjedel af prisen er provenu til vikarbureauet - altså penge der ryger direkte ud af Grønland, og som ikke engang beskattes her i landet. Vore egne uddannede grønlandske sygeplejersker er i stigende omfang begyndt at lade sig ansætte via vikarbureau!

Det sunde liv

Demokraterne
Tirsdag d. 17. februar 2009

I lighed med de fleste andre folk i verden, så har vi grønlændere tillagt os nogle vaner, der er usunde for os. Nogle ryger, nogle drikker alkohol, nogle spiser chips, slik og kager. Demokraterne vil gerne gøre en indsats for, at de dårlige vaner bliver udskiftet med gode vaner. Vi håber med dette indlæg at sparke gang i en debat om vores livsstil og vores (dårlige) vaner.

Utilgiveligt at børn sulter

John Metz
Mandag d. 9. februar 2009

Vi hører i dag om sult blandt børn og unge, det er jo beskæmmende og ganske utilgiveligt at noget sådant kan forekomme i 2009. Vi hører i dag om vort sundhedsvæsen som er i forfald, i en sådan grad at man må råbe til himlen om hjælp – vi skriver 2009. Vi hørte forleden i Qanorooq, at en kvinde i Ilimanaq, som var opereret for cancer, kunne få 800 kroner hver 14 dag. Hvad fanden bilder politikerne sig ind?

Sundhedsvæsen anno 2009

Knud Erik Kleist, Kirurgisk overlæge på Dronning Ingrids Hospital
Mandag d. 9. februar 2009

Anno 2009 er status på Sana, at man ikke har plads til at modtage de uafviselige patienter til undersøgelse og behandling, men må lade patienterne ligge på gangene, forblive indlagt på sundhedscentrene på kysten eller simpelhen vente. De uafviselige patienter har diagnoser og symptomer på kræft, blødninger, betændelsessygdomme, knoglebrud samt invaliderende tilstande og risikograviditeter.

Sundhedsvæsenet i Grønland

Knud Erik Kleist, Kirurgisk overlæge på Dronning Ingrids Hospital
Torsdag d. 28. november 2002

Det er uanstændigt ikke at forholde sig til problematikken og blot skubbe de ikke-behandlede patienter foran sig, hvert år, indtil man kun kan tage de helt uafviselige (akutte) patienter og ingen til planlagt undersøgelse og behandling.

Sundhedsvæsenet i vadestedet

Lars Mosgaard
Torsdag d. 21. november 2002

Jeg har valgt at stemme på et nyt parti denne gang. Et parti, der ikke er tynget af fortiden

Brug af vikarbureauer uden effekt

Edvard Geisler
Torsdag d. 14. november 2002

Vi alle har ellers mange gode ideer, som ellers kan udnyttes bedre end hidtil ... Så godt valg den 3. december

Bedre vilkår på socialområdet

Ane Marie B. Pedersen
Torsdag d. 14. november 2002

Vi ønsker fødsler flyttet så tæt på barnets hjem som muligt. Normale fødsler bør kunne ske ved alle sundhedscentre, mens vanskelige tilfælde henvises til regionssygehusene. Ved regionssygehusene bør opbygges patienthoteller, således at familien kan indkvarteres

Grønland har ansvaret

Edward Geisler
Fredag d. 4. oktober 2002

Som en del af Grønlands aftale om indførelse af hjemmestyre overtog Grønland ansvaret for sundhedsområdet per 1. januar 1992. Dette gælder såvel det sundhedsfaglige ansvar som det økonomiske ansvar

Gode arbejdsforhold....

Lars Mosgaard
Tirsdag d. 1. oktober 2002

Det er befriende at høre i Radioavisen, at der i hjemmestyret er lydhørhed for gode arbejdsforhold

Grønland har ansvaret

Edward Geisler
Fredag d. 27. september 2002

Vi står foran en efterårssamling og dermed også drøftelse og vedtagelse af en finanslov for 2003. Jeg glæder mig meget hertil og venter spændt på, om der kan opnås støtte til ændrede prioriteringer der gør, at ventelistesituationen kan ændres

Politikerne er utroværdige om Sundhedsvæsenet

Knud Erik Kleist, Kirurgisk overlæge på Dronning Ingrids Hospital
Maybritt Andersen
Fredag d. 27. september 2002

Sundhedsvæsenet har stadigt vanskeligere ved at rekruttere faguddannet personale. Udover at betale en højere løn til vikarer fra vikarbureau, skal man også betale næsten det samme beløb til bureauet, og sundhedsvæsenet skal også betale dyrt til INI for vikarboliger, fordi sundhedsvæsenet ikke længere disponerer over sine egne boliger - som andre Hjemmestyrede selskaber

Farvel til Grønlands sundhed

Birgitte Nathanielsen
Fredag d. 20. september 2002

Det er efterhånden symptomatisk for tiltag i dette land - vi starter noget op, men så bliver det for besværligt, for krævende og koster penge - så må vi hellere lægge det i spækposen igen

Bjarne Hansen og psykiatrien

Jens Møller Hansen
Fredag d. 20. september 2002

I dag er der flere og bedre tilbud til de psykiatriske patienter end tidligere. Samtidigt sendes færre patienter til udlandet. Alt sammen uden øgede ressourcer. Der er tale om en god udvikling, som en kompetent leder har stået i spidsen for og - sammen med engagerede og dygtige medarbejdere - gjort til virkelighed.

Under al kritik

Anonym
Mandag d. 16. september 2002

Især når situationen ender så sørgeligt, ville man ønske sig en bedre hjælp og information, så det kun er selve sygdommen og dødsfaldet man skal forholde sig til, og ikke alle mulige spørgsmål om hvorvidt der er råd til at bo på patienthotellet, om man har midler til at få mad, transport etc.

Psykiatrien i Grønland lider under personalemangel

Bjarne Hansen
Fredag d. 13. september 2002

Man kan gøre sig mange tanker om hvorfor dette er tilfældet, og en af tankerne kunne være at psykiatrien er plaget af den samme nepotisme, som hærger for eksempel Nordjylland, som har samme problemer.

Alle mand til årerne - eller til pumperne?

Thomas Stensgaard
Fredag d. 6. september 2002

Det var vores håb, at den nye kystledelse havde set det som sit hovedmål at sikre og forbedre denne grundydelse. Det var derfor vi efterlyste en kystledelse fra mellemlederside. Men det begynder mere og mere at se ud, som om det meste af kystledelsens tid går med at få stumperne til at hænge sammen på driftssiden

Uddannelse og boligpolitik

Rune Broberg
Mandag d. 2. september 2002

Ove Rosing påpegede ganske rigtigt at Grønland har brug for flere børn, og at han med denne bagtanke prøvede at få flere til at lade være med at få en abort og få barnet i stedet. Hvad der bekymrer mig er det etiske perspektiv, som ligger i at en læge rådgiver en patient udfra egne politiske ideer og derved har større chance for at bevæge fokus fra patientens behov og situation.

Det dyre sundhedsvæsen

Sermitsiaq
Fredag d. 30. august 2002

Direktoratet har ret i, at vi mangler en aktiv sundhedspolitik med prioriteringer og målsætninger. Det er ikke nok, at der i koalitionsaftalen mellem Siumut og Atassut står, at ventelisterne skal nedbringes, hvis man ikke ved hvordan eller tager den tunge beslutning og prioriterer.

Politikerne må forholde sig til ventelisterne

Irene Jeppson
Fredag d. 30. august 2002

I dag venter 1.500 mennesker på at komme i behandling i det grønlandske sundhedsvæsen, mens 4.500 venter på at blive tilset af en speciallæge.

Organisering i sundhedsvæsenet

Felix Dalker
Nikolai S Christensen
Fredag d. 30. august 2002

Det er vigtigt at budgetterne bliver overholdt, men lige så vigtigt er det at udnytte budgetterne optimalt. Selvtillid er godt, men det er selvkritik også.

Kommentar til Sermitsiaqs indlæg om »de små uddannelser«

Ruth Lange
Fredag d. 30. august 2002

Det er med andre ord de uddannelsessøgende, der viser vejen og fortæller, at »en stor kulturel, uddannelsesmæssig og identitetskabende samfundsrelevans kan forsvare en lille uddannelse i Grønland«.

Almindelige bemærkninger til Forslag til Landstingsfinanslov 2003

Landsstyret
Tirsdag d. 20. august 2002

(Døgn)Institutionernes personale skal tiltrækkes og fastholdes gennem en rimelig aflønning, og ikke mindst gennem samfundets højere agtelse af de mennesker der arbejder til gavn for børn og unge som af forskellige grunde har vanskelige opvækstvilkår

Strukturproblemer i Grønlands Sundhedsvæsen

Hans Martin Johnsen
Fredag d. 2. august 2002

For mig at se er ubalancen mellem den service befolkningen i Nuuk får sammenlignet med i særdeleshed yderdistrikterne for stor

Lovforslag om psykologer endt i landsstyrets syltekrukke?

Asii Chemnitz Narup
Fredag d. 26. juli 2002

Meget tyder på, at det til dato har været nemmere at rekruttere og fastholde psykologer ansat i Sundhedsvæsnet. Det er i sig selv et positivt element. Men det giver stof til eftertanke, at det ikke er lykkedes for andre vigtige områder som skolepsykologisk rådgivning, de centrale sociale myndigheder og kommunerne?

Psykologer er psykologer

Conni Gregersen
Fredag d. 19. juli 2002

Norge har gjort det - også i de tyndt befolkede egne af landet er psykologdækningen rimelig god, så det kan godt lade sig gøre. Sundhedsvæsenet i Grønland har også gjort det. Der er yderst sjældent vakante psykologstillinger på SANA, så måske kunne andre lære noget derfra?

»Prøveballoner i blæsevejr«

Edward Geisler
Fredag d. 7. juni 2002

Jeg finder, at dette system er en medvirkende hindring i visse situationer. En overordentlig væsentlig del af mit arbejde og de forventninger, der er til mig som politiker, er, at jeg forholder mig til problemerne og bringer forslag frem til debat, der kan medvirke til en løsning

Om at have noget i sin magt

Atagu
Mandag d. 27. maj 2002

Grønland - Discount eller De Luxe? - Ligesom andre forbrugsgoder fås Grønland åbenbart i flere kvaliteter. Discount-udgaven er hvad man må nøjes med helt ude fra det yderste Qaanaaq og tæt ind til højborgen i Nuuk. De Luxe udgaven præsenteres i disse dage i Bruxelles

Der skal to til en tango

Birtha Bianco
Fredag d. 24. maj 2002

Man skulle tage det alvorligt, at vore organisationer kan blive nødsaget til at indgå overenskomster med vikarbureauerne. Så taler vi ikke om dyre løsninger på kort sigt

Dagsorden for Sundhedsvæsenet i Grønland

Finn G. Becker-Christensen
Fredag d. 10. maj 2002

Hjemtagelsen af SHV i 1992 var en forbrydelse mod det grønlandske folk. Nogle af de politikere, der var mest ivrige for hjemtagelsen, er stadig på fri fod og aktive i grønlandsk politik

For mange aborter? - Nej, for lidt prævention

Ulrik Pram Gad, post.doc. Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Fredag d. 10. maj 2002

Landsstyremedlemmet for Sundhed foreslog for nyligt brugerbetaling på aborter. Havde han haft de tre artikler over sit skrivebord forinden, burde han have vidst, at problemet kræver helt andre løsninger. Så selvom artiklerne har et par år på bagen, er de fortsat højaktuelle

Selvhjælpsgrupper og fjernhealing

Fatuma Ali
Fredag d. 3. maj 2002

Hun fortalte mig, at hun blev fjernhealet over telefonen af en healer, hun havde set i fjernsynet. Seancen havde kostet hende 300 kroner, og nu var hun i gang med at spare sammen til en seance til ...Er det det, man ønsker fra politisk side, når man siger, at borgerne selv må løse deres problemer?

Lægeklinikken er en grønlandsk institution

Marianne Arnfjord
Thomas Stensgaard
Fredag d. 19. april 2002

Vores første reaktion var forundring. ...For det første over tidspunktet. Bjarne arbejdede hos os fra marts til september 1996, så hvorfor skriver han først nu i 2002? ...For det andet så mindes vi faktisk ikke, at Bjarne ytrede sig på den måde, da han var hos os

Det moderne Grønlands kolonitid

Bjarne Hansen
Fredag d. 12. april 2002

Overalt støder man på danskere, der med stor forkærlighed for sig selv taler om, hvor meget de gør og især vil gøre for grønlænderne. Hvor betydningsfulde de er for det grønlandske samfund, og hvor meget de gerne vil lave om på, så alt kan blive meget bedre til grønlændernes store fordel

Et grønlandsk sundhedsvæsen

Finn G. Becker-Christensen
Onsdag d. 27. marts 2002

Som distriktslæge på Kysten vil jeg hellere undvære lægekolleger end dygtige sundhedsmedhjælpere. For min skyld må man gerne give dem titel af sygeplejersker. Bare de vil se bort fra danske faggrænser. Det vil de eller tør de ikke, når de har været vejen rundt om Peqqissaanermut Ilininniarfik (PI)

Udbud og efterspørgsel i tandplejen

Martin Bagger
Fredag d. 22. marts 2002

Jeg så gerne at tandplejens bevillinger blev øget mærkbart - indenfor en årrække fordoblet, og at der blev afsat et antal millioner til klinikbyggeri. Hvorvidt det er realistisk vil jeg lade andre afgøre, men vil som tandlæge anbefale, at der i hvert tilfælde tages stilling til, hvad man har tænkt sig med tandplejen.

Hvor køber du din sygeplejerske?

Birtha Bianco
Fredag d. 22. marts 2002

Det hedder videre, at driftsudgifterne typisk er steget mere end planlagt, og at der ikke i tilstrækkelig grad tages langsigtede hensyn. Den bevidstløse brug af vikarbureaupersonale er et skoleeksempel herpå.

Samlet tiltag mod tuberkulose

Edward Geisler
Fredag d. 22. marts 2002

Tuberkulosen er »blot« en markør for hvordan mennesker lever og har det. Det, der skal samarbejdes om er bedre vandforsyning, bedre ernæring, forbedring af hygiejniske forhold, renovering af eksisterende boliger, mulighed for nybyggere af selvbyggerhuse, forbedring af de sociale forhold generelt ...

Peqqissaanermik Ilinniarfik fortjener al mulig opbakning

Lene Gissel
Fredag d. 22. marts 2002

Nu er der lys forude, takket være en ihærdig, vedholdende og fremsynet indsats på flere planer i det grønlandske sundhedsvæsen. Med Peqqissaanermik Ilinniarfik, Center for Sundhedsuddannelser, som base, er der til dato uddannet 41 sygeplejersker, omkring 200 sundhedshjælpere, samt snart 38 sundhedsassistenter

Det var dog ligegodt .....

Ole Lennert Poulsen
Søndag d. 17. marts 2002

Det skræmmer mig, at du ikke vil erkende hash problemet her i dagens Grønland. Du som burde vide meget mere end gennemsnittet, du som burde vide, hvor meget sundhedsvæsenet belastes af de sjæle, der efter længere tids brug af rusmidlet har udviklet psykose.

Vækst i Maniitsoq

Finn G. Becker-Christensen
Fredag d. 15. marts 2002

I visse perioder vokser børn hurtigere end i andre perioder. Allerhurtigst vokser børn i spædbarnsalderen. Det første leveår vokser børn cirka 25 centimeter. I begyndelsen af skolealderen vokser børn cirka seks centimeter per år. Ved puberteten vokser børn igen hurtigere.

Tuberkulosen i Nanortalik

Asii Chemnitz Narup
Tirsdag d. 12. marts 2002

Forekomsten af tuberkulose i Grønland kræver fortsat stor opmærksomhed fra sundhedsvæsnet og de bevilgende myndigheder. Der er specielt grundlag for stor opmærksomhed omkring Nanortalik, Qaqortoq, Narsaq og Upernavik distrikt

Strukturproblemer i sundhedsvæsenet

Finn G. Becker-Christensen
Fredag d. 25. januar 2002

Jeg har i mange år kæmpet for et grønlandsk sundhedsvæsen i Grønland. Men det er bare blevet mere og mere dansk efter hjemtagelsen. Alligevel har man nedsat en selvstyrekommission og taler om grønlandsk selvstyre - det er meningsløst.

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2002

Jonathan Motzfeldt
Onsdag d. 2. januar 2002

Det er mit håb, at de unge, der deltager i den politiske debat, som vi har set det i det sidste års tid, aktivt vil indgå i det politiske arbejde og bidrage til demokratiet med deres synspunkter og visioner for fremtiden. Vi har brug for de unge mennesker som aktive deltagere i demokratiet

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2002

Jonathan Motzfeldt
Onsdag d. 2. januar 2002

Det er mit håb, at de unge, der deltager i den politiske debat, som vi har set det i det sidste års tid, aktivt vil indgå i det politiske arbejde og bidrage til demokratiet med deres synspunkter og visioner for fremtiden. Vi har brug for de unge mennesker som aktive deltagere i demokratiet

Jordemødre på kysten de dårligtst betalte

Ejla Størup
Grethe Lind
Ruth Montgomery
Fredag d. 2. november 2001

Når man så ser på, at de faktiske udgifter ved vikarbureau-jordemødre er fire gange højere, og da en vikarbureau-jordemoder oftest er ansat i en kortere periode, betyder det, at skatten ikke forbliver i Grønland. Alt i alt er det altså meget dyrt for Grønland at ansætte via vikarbureau.

Jordemodermangel i Grønland - hvorfor?

Lise Fisker
Fredag d. 14. september 2001

Lønnen er ganske enkelt uanstændigt lav, - derfor mangler der jordemødre i Grønland.

Nu skal der gøres noget mod tobaksrygning

Gunnar Pallisgaard
Fredag d. 14. september 2001

På hospitalet, hvor jeg er ansat, diagnosticerer vi nye tilfælde af lungekræft flere gange om ugen, og patienterne bliver yngre og yngre. I denne uge var lungekræften kommet til en 39 årig ung mand

Et sundhedsvæsen med stigende udgifter

Gert Mulvad
Thomas Stensgaard
Torsdag d. 13. september 2001

Vi er ganske enige i, at det ikke er hensigtsmæssigt at opretholde 16 sygehuse, dvs sundhedsinstitutioner med egentlige sygehusfunktioner. Men vi mener samtidigt, at der er megen fornuft i at have sundhedsvæsnet repræsenteret der, hvor folk bor

Fødselsområdet bør have højeste prioritet

Ane Marie B. Pedersen
Fredag d. 31. august 2001

Grønland har haft et veludbygget net af jordemødre og fødselshjælpere, som har sikret både undersøgelser af gravide, som givet råd og vejledning om sund levevis. En genopbygning af fødselsområdet bør have højeste prioritet

Den sidste olie

Moses Olsen
Torsdag d. 23. august 2001

Jeg håber, at din interesse for Grønland ikke alene gælder personen Moses Olsen, men at interessen gælder de grundlæggende samfundsproblemer gerne krydret med eventuelle løsningsforslag

Almindelige bemærkninger til Forslag til finanslov 2002

Landsstyret
Onsdag d. 15. august 2001

Konjunkturerne for den grønlandske økonomi synes at være ved at vende - hvilket vil sige at Grønland er på vej væk fra en højkonjunktur mod en lavkonjunktur.

Fremskridt og fattigdom

Finn G. Becker-Christensen
Tirsdag d. 14. august 2001

Når det gælder jord og naturlige ressourcer ejer Grønland mere end de fleste andre lande. Det var emnet for en artikelserie, som jeg sidste år skrev til månedsbladet »Ret og frihed«. De tre oversigtsartikler findes på internet www.Retsforbundet.dk

Naivitet og mangel på overblik

Moses Olsen
Tirsdag d. 7. august 2001

Rent geografisk ville Danmark jo miste den største del af det danske rige. Derudover vil Danmark miste sin strategiske betydning i international politik. Den danske regering vil miste sine eneste trumfkort i udenrigspolitikken og bliver reduceret til en af de nordligste bygder i EU

Én gang til for Moses Olsen

Finn G. Becker-Christensen
Tirsdag d. 31. juli 2001

Jeg synes, Moses Olsen skal rejse sig fra lænestolen og tage en tur til Afrika. Jeg foreslår ikke, at han skal marchere mod kanoner. Jeg foreslår kun, at han skal tale med almindelige mennesker på hans egen alder, der stadig kan huske kolonitiden. Han kan jo tage en af de billige charterrejser derned

Voldsmænd bør konfronteres med ofre

Bodil Karlshøj Poulsen
Torsdag d. 5. juli 2001

Mit forslag er, at voldsmanden skal konfronteres med offeret og få en forklaring på, hvilke skader han har forvoldt. Voldsmanden, hvis samlever gemmer sig i krisecentret, ser ikke de synlige tegn på volden. Voldsmanden, der besøger sin kone/samlever på Sygehuset, ser hende pænt lappet sammen

Sundhedsdirektoratet og strejken

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 3. juli 2001

Pressemeddelelsen fra Jørgen Dreyer ignorerer, at der er tale om en fuldt lovlig strejke, der for sundhedsvæsenet blot er præget af, at ledelsen ikke har passet sit arbejde og sikret en aftale om nødberedskab

Vold som kommunikation?

Eskild Boeskov
Tirsdag d. 26. juni 2001

Hvorfor bliver alle disse voldsepisoder, ja selv grove voldsskader, ikke anmeldt til politiet og straffet? På sygehuset spørger vi altid de voldsramte, om de har anmeldt det eller ønsker at anmelde det. Ofte får vi det svar, at de lige vil tænke over det (det samme som at det ikke bliver anmeldt), eller at de ikke tør anmelde det af frygt for at få flere tæsk eller endda blive slået ihjel, hvad der tit har været trusler om

Uddan dig til lægesekretær

Taavannguaq Fleischer
Fredag d. 22. juni 2001

Der er nu oprettet et godt uddannelsesforløb for lægesekretærer. Vi går i medierne for at opfordre vores landsfæller, og ikke mindst de unge til at tage en lægesekretæruddannelse og herved lader dem forstå, at også lægesekretærerne har et attraktivt uddannelsestilbud

Sundhedsvæsenet i Grønland - prioritering endnu engang

Finn G. Becker-Christensen
Fredag d. 1. juni 2001

Enhver chefdistriktslæge, der har overblik over sit distrikt, ville hurtigt kunne meddele om ørepatienterne er begyndt at høre bedre, og om de har mindre øreflod efter operation. Det burde også være en overkommelig opgave for de lokale læger at se på om væksthormonpatienter vokser bedre efter indsat behandling

Er tænder noget man bare skal trække ud?

Martin Bagger
Torsdag d. 31. maj 2001

Det vil i så fald være langt billigere og - ud fra et folkesundhedsprincip - langt bedre at reducere tandplejen til en symptombehandlende enhed der trækker ømme tænder ud. Hvis ikke tandplejen får fred bliver det konsekvensen

Hvor er styringen

Sermitsiaq
Fredag d. 18. maj 2001

Det væsentlige er, at vi får en styring på de store grundliggende opgaver og kender økonomien. Landsstyret bør indføre stop for alle nye tiltag, indtil man har styr på udgifterne på de områder, man allerede har igang

Hvorfor prioritere?

Caroline Dalgaard
Fredag d. 18. maj 2001

Set med vore sygeplejeøjne og set i et samfundsøkonomisk perspektiv bør den livsnødvendige undersøgelse/behandling prioriteres således, at patienten ikke bliver yderligere syg/handicappet eller i værste fald dør

Lammet sundhedsvæsen

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 17. maj 2001

Landsstyret optræder igen formynderisk overfor befolkningen, hvis basale behov er et velfungerende sundhedsvæsen, et velfungerende skolevæsen og et socialt system, som kan samle os op, når vi ikke længere selv kan magte vores liv

Det grønlandske sundhedsvæsen

Lars Mosgaard
Fredag d. 11. maj 2001

Ret beset udføres derfor langt de fleste sundhedsydelser bedst og billigst i distrikterne, forudsat at personalet er der, og at det er sammensat passende bredt med en passende bred vifte af sundhedsfaglig kompetence

Prioritering i Grønlands Sundhedsvæsen

Jørgen Dreyer
Fredag d. 4. maj 2001

Det har i mange år været holdningen, at det var uetisk at tale om patienter og penge på samme tid. Man har postuleret, at i et rigt samfund er der råd til at give en ordentlig behandling til dem, der har behov for det

Hjemtransport af døde

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 1. maj 2001

Det forekommer noget kynisk, at ansvaret for et påbegyndt behandlingsforløb slutter, så snart behandlingen er mislykket, og patienten dør

Sundhedsbetjening i bygderne

Inuuti Fleischer
Torsdag d. 19. april 2001

Siden sundhedsmedhjælperuddannelsen blev »nedlagt« i 1994, er mangelen på sundhedsmedhjælpere blevet større og større ...

Sundhedsvæsenets bygdeservice

Lars Mosgaard
Torsdag d. 5. april 2001

En løsning på langt sigt vil være, at personer fra bygderne tager de nødvendige uddannelser og bagefter føler sig forpligtet til eller ligefrem har lyst til at vende tilbage til en bygdetilværelse

Beklagelig sundhedstjeneste i bygden

Kaj Oskar Larsen
Tirsdag d. 3. april 2001

Medicindepotforvalterens negligering af lægen og vurdering ud fra egne erfaringer var lige ved at koste én livet

Sundhedscenterdebat

Finn G. Becker-Christensen
Onsdag d. 14. marts 2001

Hvis man på sundhedscentret i Sisimiut har været i stand til næsten at udrydde en alvorlig sygdom som blindtarmsbetændelse og en almindelig sygdom som mellemørebetændelse, så vil jeg gerne se dokumentation. Ellers tror jeg ikke på det

Sundhedsvæsenet og landstingsmedlemmer

Alfred Jakobsen
Torsdag d. 22. februar 2001

Det er nødvendigt at genopfriske hvad landstinget besluttede i forbindelse med »prioriteringsdebat og strukturproblemer indenfor det grønlandske sundhedsvæsen« i landstinget den 31 maj 1999

Telemedicin og penge

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 20. februar 2001

Patienterne i yderdistrikterne kan med hjælp fra sundhedspersonalet det pågældende sted komme i kontakt med læger og specialister i Nuuk. Telekonsultationer gør det muligt at stille diagnoser, ordinere behandling eller træffe afgørelse om overflytning til et (andet) sygehus

Hvor er børnenes rettigheder?

Pîtánguaq Møller
Tirsdag d. 6. februar 2001

Som jeg forstår det, drejer det sig om børn, der er blevet forsømt på grund af alkoholmisbrug, hvilket landsstyremedlemmet allerede har gjort rede for i sin udtalelse. Jeg er sikker på, at det ikke kun finder sted i Ittoqqortoormiit, men i hele landet, ja, der findes endog mange børn, der forsømmes af den ene eller anden grund i hele verden. Det er derfor, jeg stiller spørgsmålet: Hvor er børnenes rettigheder?

MR-scanner på Landshospitalet?

Knud Erik Kleist, Kirurgisk overlæge på Dronning Ingrids Hospital
Mandag d. 5. februar 2001

Allerede i 80'erne under det danske Sundhedsministerium indarbejdede man rum til CT- og MR-scannere i den fremtidige dispositions/perspektivplan for Dronning Ingrids Hospital. I 90'erne havde man allerede i Grønland et Sundhedsdirektorat, som direkte modarbejdede, at Landshospitalet fik sin nødvendige og i det daglige arbejde uundværlige CT-scanner

Tilbageskridt

Evald Brønlund
Torsdag d. 1. februar 2001

Jeg var på gennemrejse i Nuuk i slutningen af året. En af mine gode venner var lige kommet hjem fra hospitalet. Hans tænder var bundet sammen med ståltråd, og hans føde består af flydende kost. Hans kæber er brækket to steder, og han havde blå mærker over hele kroppen

For og imod alkoholforbrug i Scoresbysund

Frank Nielsen
Torsdag d. 1. februar 2001

Denne fundamentale menneskerettighed har børn ikke altid, - med mindre samfundet griber ind i de menneskerettigheder, som forældre har til at få - og have børn. Det kan være sådan, at samfundet må gribe ind, - f.eks. i retten til umådeholdent forbrug af alkohol, eller rusmidler

Dejá vue

Finn G. Becker-Christensen
Tirsdag d. 23. januar 2001

Man siger, at et folk har de politikere, som det fortjener. Ingen kan dog være tjent med de uduelige politikere, som er valgt til landstinget i Grønland. Et flertal i Landstinget anede ikke, hvad de havde med at gøre, da de forhandlede hjemtagelsen af SHV til Grønland. Få af dem har læst »Strukturrapport for sundhedsvæsenet i Grønland«, bestilt og betalt af Hjemmestyret, udarbejdet af PA Consulting Group 1999

Distriktspsykiatrien kræver flere ressourcer

Fatuma Ali
Fredag d. 12. januar 2001

På kysten er der indenfor de sidste 1½ år opbygget en distriktpsykiatrisk model, der, så længe vi ikke har en fast distriktspsykiater, kan køres videre ved hjælp af faste og Grønlandskendte vikarer. Alle byer er, på nuværende tidspunkt, garanteret et årligt besøg og de mest belastede byer (Aasiaat, Ilulissat og Maniitsoq) får to besøg i løbet af året

Moralens vogtere

Klavs Find
Fredag d. 15. december 2000

Derfor er det både hyklerisk og uværdigt at pege fingre af de abortsøgende kvinder i Grønland - hvad enten man vil profilere Kvindepartiet, eller man er landsstyremedlem med ondt økonomien

Vi skal diskutere de mange aborter

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 7. december 2000

Der er mennesker, der hævder, at nogle kvinder bruger retten til fri abort som prævention. Det er bare svært at tro, når vi ved, hvor ubehageligt det er - både fysisk og følelsesmæssigt. Men man kan godt forstå påstanden, når nogle kvinder møder op både fjerde og femte gang

Handicap demonstrationen den 23.oktober 2000

Forældregruppen til handicappede børn og unge
Torsdag d. 23. november 2000

Vi savnede virkelig Landstyremedlemmet for Sundhed, Alfred Jakobsen, han stod "bare" oppe i vinduet og så ned på os. Det er ellers hans direktorat som er "første" instans i forbindelse med at man får et handicappede barn eller bliver handicappet

Planløshedens tyranni

Sermitsiaq
Fredag d. 10. november 2000

De besparelser, som nu rammer sundhedsvæsenet, kommer fuldstændig umotiverede. Hele året har medarbejderne knoklet derudaf for nedbringe ventelisterne. Det har været det politiske mål. Men det har selvfølgelig også været dyrt. Nu siger man stop, og patienterne får at vide, at der ikke er råd til behandling

Om igen, Per Rosing-Petersen

Hans Martin Johnsen
Torsdag d. 19. oktober 2000

Rent personlig undrer jeg mig selvfølgelig over normeringen på Dronning Ingrids Hospital, selvfølgelig bør der ansættes en overlæge med speciale i pædiatri

Toppen af isfjeldet - Børnedødsfald i Grønland

Per Rosing Petersen
Torsdag d. 19. oktober 2000

Vort land har en større spædbørnsdødelighed i forhold til Kina og Sri Lanka, og endda har dobbelt så stor dødelighed i forhold til Nord Korea

Jordemødrene misbruges

Ruth Montgomery
Tirsdag d. 10. oktober 2000

Nu i år 2000, i skrivende stund er der én jordemoder fastansat i en uopsagt stilling i hele landet. Dette er undertegnede

Grønlandsk jordemoder fyret

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 5. oktober 2000

DET ER PÅ sin plads at rette en skarp kritik imod et sundhedssystem, der efterlader sine afdelingsledere med et administrativt arbejde, som den almindelige personalesituation ikke levner dem en chance for at udføre.

Frustration og alkohol er en farlig cocktail

Fatuma Ali
Fredag d. 23. juni 2000

Hvis voldscirklen skal brydes, er det en samfundsopgave at give de voldsramte familier en hånd, samtidig med at vi behandler dem som voksne ved at kræve/forvente noget af dem

Indførelsen af telemedicin i Grønland

Landsstyret
Lørdag d. 20. maj 2000

Evalueringen sker i samarbejde med National Center for Telemedicin i Tromsø, Norge, et af verdens førende telemedicincentre

Personalemangel i sundhedsvæsenet

Karoline Olsen
Torsdag d. 18. maj 2000

Til dato, hvor der er gået syv år, er der kun uddannet 28 sygeplejersker, hvoraf 15-20 i forvejen er sundhedsmedhjælpere

Sympati og velvilje er ikke altid nok

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 14. maj 2000

Det er Landstinget, der er landets øverste lovgivende myndighed - ikke Finansudvalget. Finansudvalget har kun mandat til at klare veldefinerede, uforudsete og uopsættelige bevillingsmæssige opgaver mellem vedtagelsen af de enkelte finanslove.

Patienterne tabte første halvleg

Peder Kern
Tirsdag d. 9. maj 2000

Det er derfor bedrøveligt at Finansudvalget satte DIH i tomgang med sin forhaling af en velmotiveret ansøgning, der ikke kan løse alle, men dog en væsentlig del af problemerne i sundhedsvæsenet. At der snart er givet flere forklaringer på afslaget, end der er medlemmer gør ikke sagen bedre.

Denne politiske politiseren...

Lars Mosgaard
Fredag d. 28. april 2000

For mig lyder det som om finansudvalget har modtaget et udmærket forslag til behandling, men at de partout skal finde på en god undskyldning for et afslag i stedet for at tage en egentlig beslutning, og i hvert fald for at slippe for at komme med en ordentlig begrundelse.

Hovsa...

Sermitsiaq
Fredag d. 28. april 2000

De hurtige løsninger baseret på at hente hjælp fra Danmark er virkeligheden, men stik imod det overordnede politiske mål om at vi selv skal klare os. Hvor er politikerne?

Voksende ventelister - et elendighedssymptom

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 20. april 2000

Politikerne ryster kritikken af sig og vralter videre i karrieren, ihærdigt stimulerende deres magt og position. Og vi kommer ikke nogen løsninger nærmere

Byggeriet stopper udviklingen

Sermitsiaq
Onsdag d. 19. april 2000

Landstingsmedlemmerne kan finde ud af at bevilge sig selv mere i løn, men kan de også finde ud af, at udføre det arbejde de er valgt til, nemlig at holde øje med, at landsstyret og den store administration udfører det arbejde, de er ansat til

Sundhedsvæsenet i Grønland

Finn G. Becker-Christensen
Mandag d. 7. februar 2000

Man kan ikke i Grønland få et SHV af samme kvalitet som det skandinaviske. Jeg behøver ikke at komme ind på årsagerne. De er indlysende. Alligevel kan SHV godt blive bedre end det er nu.

Mer-løn til præster giver ingen vækkelse

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 27. januar 2000

Undertiden ringer børn til politiet for at få hjælp til at neutralisere deres rasende og slåssende forældre. Der er selvmord, bevidstløse mennesker i vejkanten, vold, drabsforsøg, undertiden drab - og i alle tilfælde menneskelig fornedrelse af aller værste slags. Og altid er der tale om en nærmest sindssyg beruselse, der skaber total ansvarsforflygtigelse og ligegyldighed.

Forslag til tværpolitisk sundhedsforlig

Daniel Skifte
Onsdag d. 26. januar 2000

Sundhedsvæsenet bør skilles ud med sin egen administrerende direktør. Denne direktør skal have en solid faglig baggrund for sit arbejde, og skal lønnes derefter. Det er en overvejelse værd, om der skal indsættes en bestyrelse som buffer mellem det politiske system og sundhedsvæsenets øverste ledelse.

Det laver Landstingets Sundhedsudvalg!

Anders Andreassen
Tirsdag d. 18. januar 2000

Et andet væsentligt værktøj, som udvalget har mulighed for at benytte sig af, er at rejse rundt og besøge hospitaler m.m. for på den måde at danne sig et førstehåndsindtryk af udviklingstendenserne.

De syge er ikke vigtigere end andre

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 13. januar 2000

En væsentlig del af det ( Atassut ) kan tilføre landsstyret i sundhedspolitikken, er allerede besluttet i Landstinget. Men på grund af smøleri er det aldrig ført ud i livet. Skiftende landsstyremedlemmer for sundhed har ikke igangsat arbejdet eller ikke gjort det i det nødvendige tempo.

For Grønlands fremtid

Sermitsiaq
Fredag d. 7. januar 2000

Atassuts krav om løsning af de store sundhedsproblemer kan alle tilslutte sig, men det er ikke nok at stille krav om løsninger. Som ansvarligt oppositionsparti må Atassut være med til at pege på hvordan.

Vold skal erkendes som et politisk problem

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 6. januar 2000

I alt 60 mennesker blev behandlet på lægeklinikken. Mange af dem var alvorligt skadede. Nogle var fuldstændigt maltrakteret og ukendelige.

En række initiativer vil udbedre lægemanglen

Alfred Jakobsen
Torsdag d. 23. december 1999

Direktoratet har arbejdet målrettet med fremstilling af en ny rekrutteringspjece. Ligeledes er der etableret en hjemmeside på internettet samt udarbejdet en video om »Grønlands Sundhedsvæsen i en brydningstid«.

Landsstyret har ansvaret for lægekonflikten

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 7. december 1999

Det nytter ikke, at landsstyremedlemmet siger, at han ikke vil blande sig i forhandlinger. Det er han simpelthen nødt til, men han kan kun gøre det ved at forlange handling i landsstyret.

Der er penge til sundhedsvæsenets ansættelser

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 2. december 1999

AG har tidligere på denne plads kritiseret landsstyremedlemmet for ikke at markere sig tilstrækkeligt for at løse rekrutteringsproblemerne. Dengang var det Marianne Jensen. Nu er det Alfred Jakobsen, men intet er ændret. Bortset fra måske, at landsstyreområdet nærmest er helt forsvundet.

Den katastrofale lægemangel

Sermitsiaq
Fredag d. 19. november 1999

Landstinget må derfor kræve af landsstyret, at der nu udarbejdes langsigtede løsninger ... Alfred Jakobsen arbejder på løsningerne, men hvor lang tid skal vi vente, og hvor mange mennesker skal dø, før der sker noget. Et af hans problemer er imidlertid, at landstinget ikke vil tage stilling.

Paamiut er bedre end sit rygte

Fatuma Ali
Fredag d. 12. november 1999

Paamiut sygehus er i perioder hårdt ramt af lægemangel, og bliver betjent af lægerne fra Nuuks Lægeklinik. Der er nu på sygehuset installeret supermoderne telemedicinsk udstyr, og udsigterne er spændende.

Befinder du dig i en anden verden, Otto?

Ulrik Pram Gad, post.doc. Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Fredag d. 22. oktober 1999

Det er pinligt, fordi et menneske - som er blevet vist den tillid, at blive valgt til Landstinget - burde betale tilbage ved at gennemtænke sine forslag.

Vind en bolig i hjemmestyrets lotteri

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 30. september 1999

Stønnende af ubehandlet kræft (pådraget af rygning?) kan vi således flyve fra den ene yderlighed til den anden i vores søgen efter et sted at bo, en god skole, et godt sundhedsvæsen - et sted, hvor det ikke er nødvendigt at drikke sig fra sans og samling for at være til.

Befolkningens smertegrænse er nået

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 28. september 1999

Vi overtog med stolthed sundhedsvæsenet fra den danske stat i 1992. Det var helt nødvendigt at overtage det, var budskabet dengang. Den danske stat gjorde det ikke godt nok! I dag er der mange, der drømmer sig tilbage til de gode gamle dage med det danske sundhedsvæsen.

Sundhedsmedhjælperuddannelsen i Grønland bør genindføres

Karoline Olsen
Tirsdag d. 27. juli 1999

Vi kan ikke lave om på befolkningens bosættelsesmønster og de store afstande, og derfor mener jeg, at vi aldrig kan køre et sundhedsvæsen med samme standard som Danmark, Island og så andre lande.

Læger uden overenskomst

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 8. juli 1999

Men desværre har de seneste års udvikling inden for sundhedsvæsenet ikke ændret ved det efterhånden gamle udtryk om, at man skal have et godt helbred, for at blive syg i Grønland.

Sundhedsdebatten der er glemt / forbigået / overset

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Tirsdag d. 29. juni 1999

Det tjener det nyvalgte Landsting til ære, at medlemmerne ikke på så løst et grundlag og - for de nyvalgte - efter så kort tid i stolen, ønskede at kaste sig ud i en debat om så alvorligt et emne som problemerne i sundhedsvæsenet

Grønland uden sundhedspolitik

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 29. juni 1999

Derfor kære politikere. Vis mod. Vi kan ikke det hele. Vi har ganske enkelt ikke råd til det. I er nødt til at sætte jer ned og finde ud af, hvad det er I vil med sundhedsvæsenet. Det er ubehageligt, men nødvendigt.

Cheflæge: Grønlandske sundhedsmedhjælpere bedre end danske Jordemødre

Frederik Roed
Onsdag d. 16. juni 1999

Grønlandske sundhedsmedhjælpere er langt at foretrække mange steder i Grønland frem for f.eks. danske jordemødre, derfor er det tvingende nødvendigt at sundhedsmedhjælperuddannelsen genetableres i Grønland.

Ny sundhedspolitik klar om 10 måneder

Frederik Roed
Tirsdag d. 15. juni 1999

Landsstyremedlem for sundhed, Alfred Jacobsen er om 10 måneder klar med et nyt oplæg til Landstinget, der efter al sandsynlighed bl.a. vil indeholde klart bud på, hvordan der bør prioriteres indenfor sundhedsvæsenet.

Det syge væsen dræber

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 8. juni 1999

Giv befolkningen et bedre oplæg, end det du gav Landstinget. Vi skal ikke diskutere om visse aldersgrupper ikke skal kunne få behandling for visse sygdomme. Vi skal ikke diskutere om det ene menneske er mere værd frem for det andet. Vi skal have et debatoplæg, som tager udgangspunkt i de reelle forhold, der er i dag.

Sundhedsdedatten der blev væk

Sermitsiaq
Fredag d. 4. juni 1999

Men nu hvor politikerne ikke vil tage stilling til sund hedspolitikken, vil vi opfordre læserne til at komme med deres syn på sagen. Landsstyremedlem Alfred Jakobsen siger klart, at han nu vil spørge befolkningen, patienterne, brugerne af sundhedsvæsenet.

Om prioritering i sundhedsvæsenet

Lars Mosgaard
Tirsdag d. 1. juni 1999

En seriøs debat om prioritering i sundhedsvæsenet må hilses velkommen, som noget nødvendigt. Men man må forberede sig og sætte sig ind i forhold omkring etik, moral, demokratiske borgerrettigheder m.m.

Prioriteringsdebat og strukturproblemer indenfor det grønlandske sundhedsvæsen - forelæggelsesnotat

Alfred Jakobsen
Mandag d. 31. maj 1999

Selv om vi er et lille samfund, må vi fortsætte og øge befolkningstilvæksten og selvforsyningen i solidaritet og med respekt for miljøet og vore levende ressourcer

Prioriteringsmodeller i sundhedsvæsenet

Landsstyret
Mandag d. 31. maj 1999

Fremlagt på Landstingets forårssamling 1999 under debatten om prioritering i sundhedsvæsenet.

Oplæg til prioriteringsdebat indenfor sundhedsvæsenet

Alfred Jakobsen
Mandag d. 31. maj 1999

Spædbørnsdødeligheden har for årene 1991-1995 været på 28,5 pr. 1.000 levendefødte. Dette er højt sammenlignet med andre lande. Således ligger Danmark på 5,0 for samme periode.

Prioriteringsdebat og strukturproblemer indenfor sundhedsvæsenet

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 31. maj 1999

Ledelsen af sundhedsvæsenet lider helt åbenbart af et lemming-syndrom. De kaster sig i samlet flok og i en uafladelig strøm ud over kanten af gamle, ubrugelige svar på stadig flere uløste problemer.

Sektorpolitiske temaer

Landsstyret
Lørdag d. 29. maj 1999

Som i resten af den vestlige verden præges vort samfund af kravsinflation. Kravsinflationen består i, at landsstyret løbende præsenteres for nye krav om forbedring af servicen og de velfærdsmæssige foranstaltninger, øgede erhvervstilskud og yderligere garantistillelser, efterhånden som behovene indfinder sig

Landsstyrets politisk - økonomiske redegørelse 1999

Landsstyret
Lørdag d. 29. maj 1999

Landsstyret lægger således ikke op til, at der med eet slag gennemføres et samlet opgør med ensprissystemet, men at der i stedet igangsættes en gradvis proces med lempelser af enspris-princippet. Det bør ske ud fra en politisk afvejning af fordelene ved mere omkostningsægte priser og de sociale og regionale ulemper i det enkelte tilfælde

Vi skal gøre os klar til den store omvæltning

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 13. maj 1999

Alle monopoler skal væk - på land, til vands og i luften. De er med til at fastholde høje omkostningsniveauer på alle områder, og de bærer - sammen med ensprissystemet - en væsentlig del af skylden for, at intet af det, vi foretager os her i landet, kan konkurrere på prisen. Det gælder kød, fisk, husbyggeri - hvad som helst.

Transmedica er ikke løsningen

Finn G. Becker-Christensen
Onsdag d. 31. marts 1999

Grønland har en større spædbørnsdødelighed end de lande som Grønland med rette eller urette ønsker at sammenligne sig med, fx. Skandinavien og Nordamerika. Årsagen er ikke sikkert kendt, men det er nærliggende at tro, at det skyldes geografiske forhold, levevilkår og sundhedsvæsenets struktur.

Sundhedspolitik efterlyses

Sermitsiaq
Fredag d. 26. marts 1999

Faktisk er rapporten en alvorlig anklage mod det eksisterende sundhedssystem. Den er bemærkelsesværdig, fordi den i skarpe vendinger kritiserer og afslører det system, som betaler rapporten

Hospital i Kangerlussuaq

Knud Erik Kleist, Kirurgisk overlæge på Dronning Ingrids Hospital
Søndag d. 21. marts 1999

De fastansatte medarbejdere, der med betydelig personlig omkostning holder hjulene i gang, må få en dårlig smag i munden over, at man i stedet for at forbedre forholdene hjemme, hellere vil betale firmaer udefra i pose og sæk - udenom de almindelige faglige overenskomster indgået for Grønland.

Anmeldelse af "Strukturproblemer i Grønlands sundhedsvæsen"

Aqqaluk Petersen
Tirsdag d. 16. marts 1999

Rapporten bør være pligtlæsning, ikke kun for det nye landsstyremedlem for sundhed (tillykke med det), men for alle med interesse for og indflydelse på vores allesammens sundhedsvæsen. Den kan danne et udmærket udgangspunkt for den nødvendige renovering og udvikling af sundhedsvæsenet.

Kommentar til "Strukturproblemer i Grønlands sundhedsvæsen"

Finn G. Becker-Christensen
Hans Martin Johnsen
Søndag d. 14. marts 1999

Sandheden er en hel anden. Direktoratet råder over et enormt datamateriale. Vi selv, vore lægekolleger og først og fremmest lægesekretærer har brugt oceaner af tid på at udfylde de såkaldte registreringsskemaer for indlagte patienter.(De ambulante er ikke med). Skemaerne er gode nok, men direktoratet har ikke orket at bearbejde dem.

Rapporten "Strukturproblemer i Grønlands Sundhedsvæsen"

Knud Erik Kleist, Kirurgisk overlæge på Dronning Ingrids Hospital
Onsdag d. 10. marts 1999

At de sundhedsfaglige ressourcer i situationer ikke udnyttes optimalt skyldes afgørende, at normeringerne i de forskellige faglige arbejdshold (eks. operations- og narkosesygeplejersker) er så snævre, at blot et forfald på grund af sygdom, kursus eller patientledsagelse under overflytninger kan få følger for resten af hospitalets funktion.

Løsningsforslag og deres opbygning

Landsstyret
Onsdag d. 3. marts 1999

Der bør hurtigst muligt igangsættes et analysearbejde, som skal kortlægge præcise reallønsforskelle mellem Danmark og Grønland. Endvidere bør analysen omfatte forskelle mellem Grønland og Færøerne, Norge, Sverige, Finland, Island samt evt. den arktiske del af Canada

Der er mangel på personale i stort set alle faggrupper

Landsstyret
Onsdag d. 3. marts 1999

Sygeplejerskerne er en af de grupper, hvor det faktiske lønniveau adskiller sig markant i negativ retning fra det danske. For sygeplejersker er der tale om bruttolønforskelle på op til 6.000-7.000 kr. pr. måned

Sundhedsvæsenets styring af økonomi og ressourcer må betegnes som mangelfuld

Landsstyret
Onsdag d. 3. marts 1999

På baggrund af indtryk og analyser er det vores opfattelse, at en egentlig styring af økonomi og ressourceforbrug i det grønlandske sundhedsvæsen ikke finder sted

Urealistiske og/eller manglende konkrete målsætninger

Landsstyret
Onsdag d. 3. marts 1999

Derfor er det i denne sektor måske mere vigtigt end i nogen anden sektor, at der er formuleret klare mål, præstationskrav og retningslinier, som embedsmænd, politikere, personale og befolkning kan forholde sig til. Sådanne rammer findes stort set ikke i det grønlandske sundhedsvæsen

Den grønlandske sundhedssektor befinder sig i en alvorlig krise

Landsstyret
Onsdag d. 3. marts 1999

Nu kunne man måske tro, at de høje omkostninger skyldes et generelt overforbrug i sundhedsvæsenet, men som det fremgår af nedenstående illustration, er Grønland i hvert fald ikke personalemæssigt overnormeret set i forhold til befolkningens størrelse og set i forhold til de øvrige nordiske lande og danske amter. Faktisk ligger Grønland væsentligt lavere for alle faggrupper

Sammenfatning af rapportens konklusioner og anbefalinger

Landsstyret
Onsdag d. 3. marts 1999

Den overordnede sundhedspolitiske vision er, at Grønland skal have et velfungerende sundhedsvæsen i fortsat udvikling, og at kvalitetsniveauet skal ligge på dansk/nordisk standard. Skønsmæssigt vil det koste ca. 3 gange så meget pr. indbygger som i Danmark at realisere visionerne - dvs. drifts- og anlægsbudgettet skal op på ca. 1,5 mia. kr. pr. år

Strukturproblemer i Grønlands sundhedsvæsen

Landsstyret
Onsdag d. 3. marts 1999

Såvel internt i sundhedsvæsenet som i Grønland i al almindelighed har man i en lang periode været klar over, at sundhedsvæsenet befinder sig i en situation, som er særdeles problematisk. Sektorens problemer har løbende og jævnligt været kraftigt eksponeret i medierne, og politikere, embedsmænd, arbejdsgrupper, personale og befolkningen har debatteret årsager og løsningsmuligheder uden dog for alvor at få afdækket disse i en struktureret og dokumenteret form

Væk med faggrænser!

Finn G. Becker-Christensen
Fredag d. 26. februar 1999

Lægeforeningen bør sende en stor tak til sygeplejerskerne i Qaqortoq, som i Sermitsiaq nr. 6, 1999, blev interviewet om lægemangel. Den artikel vil sikkert blive brugt i de kommende overenskomstforhandlinger, hvor man vil forsøge at pumpe de lægelønninger op, som i forvejen er nogle af de højeste i verden.

I det grønlandske sundhedsvæsen kan een læge til 3600 borgere på kysten umuligt selv undersøge og behandle sine patienter. Det overlades i vid udstrækning til sygeplejersker og sundhedsmedhjælpere.

Inge K Chemnitz
Onsdag d. 17. februar 1999

Hanna Vestenaa, Minna Olsen

En ny grønlandsk sundhedspolitik

Finn G. Becker-Christensen
Søndag d. 7. februar 1999

Sundhedspolitiske diskussioner i Grønland drejer sig næsten altid om personalemangel. Det er trættende. Lægemangel vil jeg slet ikke komme ind på her, fordi den kender vi ikke noget til i Maniitsoq, hvor jeg har været så heldig at få et tre måneders vikariat. Noget af tiden skal jeg måske lånes ud til et andet distrikt, fordi der er for mange læger i Maniitsoq.

Opgaven skal løses bedre

Sermitsiaq
Fredag d. 8. januar 1999

Generelt har de folkevalgte svigtet befolkningen ved ikke at være ærlige og fortælle hvad vi kan, og hvad vi ikke kan. Man vil det hele halvdårligt i stedet for at prioritere opgaverne og gøre det godt. Det bliver de nyvalgte landstings fornemste opgave at foretage denne prioritering.

Enkeltpersoner har ikke ansvaret alene

Frank Nielsen
Tirsdag d. 5. januar 1999

Når der i dag er problemer med at skaffe udsendt personale, er det altså fordi løn og arbejdsforhold i Grønland for udsendte efterhånden er ringere, end lønforholdene og arbejdsforholdene er, hvor de udsendte kommer fra. Det gælder boliger, det gælder ansættelsesvilkår, det gælder skoler, det gælder børnehaver og så videre.

Atter nej til forskelsbehandling

Kurt Kristensen
Torsdag d. 17. december 1998

Kommunalbestyrelsen peger på, at sundhedsvæsenet selv kan være med til at løse problemerne, blandt andet ved at opføre personaleboliger og oprette selvejende daginstitutioner. Det er løsninger, som andre store arbejdspladser har valgt.

Stadig ingen forskelsbehandling, tak...

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 17. december 1998

Marianne må pakke sin klasseideologi sammen og finde sig i, at der ikke findes genveje til en løsning på et problem, der skyldes en veg og henholdende boligpolitik gennem mange år, en fuldstændig apatisk og gennemsigtig skolepolitik (folkeskolen) og en enøjet erhvervspolitik, der har fokuseret på havets ressourcer uden særlig opmuntring til det landbaserede erhvervsliv.

Lad os løse en opgave ad gangen

Fatuma Ali
Fredag d. 27. november 1998

Når psykiatrien i Grønland fungerer, d.v.s. når vi ikke længere kun tænker på indlæggelse, når der behov for behandling, og når vi ikke længere overflytter patienter til Danmark, fordi vi mangler ressourcer på Al, så er tiden inde til at planlægge en lukket psykiatrisk afdeling i Grønland.

Inuusuttut Inaat i Aasiaat som hjem for psykisk syge

Laila Ramlau-Hansen
Tirsdag d. 24. november 1998

Vi kan ikke lade denne chance gå fra os. Vi har her en indflytningsklar institution til de psykisk syge, som vi har en forpligtelse til at tage hjem. Vi kan ikke blive ved med at eksportere de stakkels mennesker ud af landet. Det er ganske umenneskeligt, når vi lægger dem i spændetrøje, fylder dem med medicin og sender dem til Danmark, hvor de ikke kan tale med personalet, siger Anders Nilsson

Det kræver et godt helbred...

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 5. november 1998

PÅ BAGGRUND AF flere og flere midler til en egentlig rekrutteringsindsats, mærker direktoratet for sundhed en "stigende interesse for Grønland fra de øvrige nordiske lande". Flotte ord, der endnu ikke har vist sig i form af ansættelser. Og mere ordflom kan man læse i "Sundhedsredegørelse 1997/98", hvor der står, at det er "landsstyrets målsætning at bevare et velfungerende sundhedsvæsen i fortsat udvikling". En sætning, der er en hån mod de medarbejdere, der trods alle odds forsøger at give den bedste service til patienter i landet.

Udskriv nu det valg

Sermitsiaq
Fredag d. 30. oktober 1998

På sundhedsområdet vil ventelisterne bliver længere, udgifterne til vikarer og evakueringer stiger, og samtidig med at man lukker sengepladser på Dronning Ingrids Hospital og rundt om på kystsygehusene på grund af personalemangel stiger brugen af de dyre senge på Rigshospitalet.

Tre tvivlsomme sager

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 29. september 1998

Det handler om sundhedsvæsenets overskridelser på finansloven, om den manglende effekt af det kommende boligfinansieringstilbud for private og sidst nyheden om, at 87 procent af alle flypassagerer ikke betaler deres billet.

Uha, 42 millioner i merforbrug!

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 22. september 1998

Vi har nemlig et sundhedsvæsen, der bemandingsmæssigt for en stor del bygger på vikarer. Der er langt fra fastansatte nok, og tre-ugers vikarer, som vi har mange af, er dyre. Vi må betale, hvad de vil have, og vi flyver dem frem og tilbage, indkvarterer dem dyrt og uhensigtsmæssigt og får i yderdistrikterne næppe det helt store udbytte af dem, fordi den gamle sundhedsstruktur kræver grønlandsk indsigt og faglige forudsætninger i usædvanlig bred forstand.

De psykisk syge svigtes

Fatuma Ali
Fredag d. 18. september 1998

Ved Landstingets forårssamling blev det besluttet at bevilge et distriktspsykiatrisk team (også kaldet lokalpsykiatrisk) pr. januar 1999, bestående af en psykiater og en sygeplejerske. Denne beslutning fandt bifald hos mig, for jeg er stærkt tilhænger af at de psykisk syge får ordentlig hjælp, der hvor de hører til.

Sundhedsvæsenet bliver ikke regionaliseret

Jens Brønden
Tirsdag d. 8. september 1998

- Jeg mener helt klart, at den nye ordning - den centrale model - vil betyde bedre service for patienterne over hele landet. Og for bygderne bliver det et tigerspring ind i bedre tider med bedre service og bedre behandling. Blandt andet derfor er det så nødvendigt med telemedicin.

Jordemoderens placering i sundhedsvæsenet skal styrkes

Esther Hammeken
Fredag d. 4. september 1998

For at sikre den optimale tryghed for familier, er det nødvendigt, at der gøres noget ved den katastrofale mangel på jordemødre. Normeringen er på 22 jordemødre plus en afdelingsjordemoder, hvilket efter min opfattelse er for lavt. Af disse 22 er der seks fastansatte (plus afdelingsjordemoderen), fem vikarer mens resten er ubesatte.

Maybritt Andersen, Marianne Arnfjord

Ruth Lange
Torsdag d. 3. september 1998

Jette Mohr Lyberth

Penge gør det ikke alene

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 1. september 1998

Det er rigtigt, at penge ikke løser rekrutteringsproblematikken alene. Der skal et nyt og moderne sundhedsvæsen til, hvor den væsentlige lægefaglige ekspertise, som det tidligere har været foreslået, i bedste fald placeres centralt. I næstbedste regionalt.

Sundhed koster penge

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 25. august 1998

ET AF PROBLEMERNE i det grønlandske sundhedsvæsen er, at der ikke er sket en hammerslag. Der er blevet snakket i en uendelighed. Der har været debatter i aviserne, kun afbrudt af kortere perioder, hvor debattørerne har været nødt til at trække vejret. Men der er ikke sket noget som helst. Bortset fra Marianne Jensens charmerejser, hvor hun ikke har haft meget andet at tilbyde end sit eget smil. Og det er ikke nok til at bemande et betrængt sundhedsvæsen ved Verdens ende med.

Manglende ledelse i sundhedsvæsenet

Ove Rosing Olsen
Fredag d. 21. august 1998

Vi må nødvendigvis også gøre op med at så godt som alle sundhedsydelser er gratis. Det er de jo ikke i virkeligheden. Vi har i dag en meget forvænt befolkning, for hvem systemet mere eller mindre er et tag-selv-bord. Dette bevirker, at alle små dagligdags skavanker, som vil gå over af sig selv, skal ses af en sundhedsfaglig person og helst en læge.

Yderligere forstærkning af indsatsen er nødvendig

Landsstyret
Onsdag d. 19. august 1998

Landsstyrets målsætning er en stabil og effektiv drift af sundhedsvæsenet med de til rådighed værende ressourcer, således at den enkelte patient kan garanteres en behandling inden for en given tidsperiode. Med de nuværende store rekrutterings- og flaskehalsproblemer er det imidlertid ikke muligt at opstille sådanne garantier.

Den permanente personalemangel i sundhedsvæsenet

Landstingets Sundhedsudvalg
Onsdag d. 19. august 1998

Men sådan opfattes det ikke af den arbejdskraft vi har så stærkt brug for, og som skal sige farvel til lige netopen bolig, et arbejde til ægtefællen og institutionspladser til børnenepå det sted hvor de bor i Danmark eller andre steder uden for Grønland. Vi får dem ikke til Grønland, hvis vi byder dem ringere udenomsvilkår end dem de står for at skulle rejse fra.

Derfor går det galt

Mads Hansen
Fredag d. 14. august 1998

Der er to love som hjemmestyret under ingen omstændigheder kan lave om på. Den ene er tyngdeloven og den anden er loven om udbud og efterspørgsel, jævnfør en tidligere artikel af Anders Nilsson - har du penge kan du få, har du ingen må du gå...

Befolkningens sundhed

Sermitsiaq
Fredag d. 14. august 1998

Landsstyremedlem for økonomi Daniel Skifte og SIK's formand Jess G. Berthelsen tager befolkningen og medlemmerne som gidsler, når de siger, at hvis sundhedspersonalet skal have bedre vilkår, skal alle andre også. De tager en hel befolknings sundhed som gidsel for at presse deres egen fordelingspolitik igennem. En politik der bygger på lighed.

Vi kan ikke ansætte folk på de vilkår

Marianne Jensen
Fredag d. 14. august 1998

Det er så nemt at "vaske hænder" og give Landsstyreområdet for Sundhed skylden for alle problemerne. Det er hverken rigtigt eller retfærdigt. Problemet kan kun løses, hvis der er vilje til stede hos samtlige de aktører, der har en rolle i løsningen af de enkeltvise problemstillinger.

Sundhed år 2000 - undergang for sundhedsvæsenet

Maliinannguaq M. Mølgaard
Tirsdag d. 11. august 1998

De mange penge, vi bruger til lægevikarer og andre afløsere i dag, bør vi bruge til andre alternative løsninger. Det er jo de samme penge, vi har til rådighed, og hvis vi ikke finder andre måde at bruge dem på, vil vi langt fremover ikke slippe af med den store personaleudskiftning. Derfor bør vi gøre lønnen mere konkurrencedygtig, hvis det er der, hunden ligger begravet. Alt i alt vil det være bedst for samfundet, hvis vi kan få fastansatte læger og sygeplejersker.

Hvor godtfolk er, kommer godtfolk til

Finn G. Becker-Christensen
Tirsdag d. 11. august 1998

På grund af de problemer, som Sundhedsdirektoratet har været ude af stand til at løse, må man alt i alt nære begrundet tvivl om Direktoratets egnethed til at lede Grønlands Sundhedsvæsen. Jeg foreslår, at man tilbyder Direktoratet en prøveperiode af et års varighed til at få SHV til at fungere. Hvis det ikke lykkes, må andre tage over.

Ulven kommer

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 11. august 1998

I den allerseneste uge er der fra en række kompetente sider igen blevet slået alarm. Selv om vi mange gange tidligere har hørt "Ulven kommer", har de seneste dages debat gjort et dybt indtryk på den grønlandske befolkning.

Befolkningen har opgivet at protestere

Karna Jokumsen
Fredag d. 7. august 1998

Hvis sygeplejersker skal vælge mellem ophold i Grønland, Norge, Sverige eller mere eksotiske himmelstrøg som eksempelvis Saudi Arabien og Kuwait, så falder valget i øjeblikket desværre - men af gode grunde - meget sjældent på Grønland.

Frygter at sundhedsvæsenet smadres

Sermitsiaq
Fredag d. 7. august 1998

Der er penge nok i systemet. Jeg tror ikke på, at det ændrer så meget på tallet på bundlinien. For i dag bruges der kolossale summer på evakueringer, vikarer og så videre. Penge som hellere må bruges til at give personalet en ordentlig løn og et ordentligt familieliv.

Sygt sundhedsvæsen

Sermitsiaq
Fredag d. 7. august 1998

Vi har ikke brug for et landsstyre, som ikke vil løse landets egne problemer. For en gangs skyld kan sorteper ikke sendes videre. Normalt plejer landsstyremedlemmerne at rose sig af, hvor godt de løser opgaverne, som de har overtaget fra staten. Men det gælder ikke sundhedsvæsenet.

Ansættelseskompetence til kommunerne

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 14. juli 1998

CENTRALT MÆRKER de enkelte medarbejdere for eksempel ikke på egen krop, hvor fortvivlet det er ikke at have haft en læge i flere måneder. Centralt mærker personalet ikke, hvor frustrerende det er, at man som gravid er nødt til at være i Nuuk, alene vel at mærke, i flere uger, før man frisk kan rejse hjem dagen efter en vellykket fødsel. Blot fordi der ikke er hverken læge eller jordemoder i ens by.

Lighed koster

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 9. juli 1998

Gå dog væk fra det snæversynede lighedsprincip og se på de enkelte problemer hver for sig. Giv lægerne, sygeplejerskerne, jordemødrene, og alle de andre grupper, vi mangler, den løn, der skal til for, at de vil blive i deres stillinger i mere end 14 dage. Det kan befolkningen kun være tjent med.

Formynderi over HIV-smittede

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Onsdag d. 10. juni 1998

DET ER IKKE en behagelig tanke, at enkelte mennesker sidder og bestemmer over liv og død. Men sådan er det vel i spørgsmålet om medicinering af HIV-patienter i Grønland. I alt fald i Sisimiut, hvor distriktslæge Ove Rosing Olsen bestemmer, hvem der skal have den kostbare kombinationsmedicin, som gør livet og tilværelsen for HIV-patienter meget, meget bedre.

Det syge væsen

Aqqaluk Petersen
Mandag d. 4. maj 1998

Der foreslås desuden en opnormering i Ilulissat, så der bliver ansat en almen kirurg. Hvor man vil skaffe sådan en fra, ved jeg ikke, ligesom jeg ikke er sikker på, at den type kirurger overhovedet uddannes mere. Redegørelsen er præget af disse kommunale hensyn, der vel igen er dikteret af de øjeblikkelige politiske muligheder.

Ordførertale ved Redegørelse for hjemtagning af den psykiatriske behandling

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Lørdag d. 2. maj 1998

Her er et eksempel på, hvor "unuanceret og firkantet" landstingets partier - efter A/G's opfattelse - tirsdag arbejdede sig gennem debatten om hjemtagning af de psykiatriske patienter fra Vordingborg

Redegørelse om regionalisering - en mindretalsudtalelse

Lars Mosgaard
Torsdag d. 30. april 1998

Anbefalingerne vil allerede på ret kort sigt medføre en eksplosion i udgifterne til de sekundære sundhedsydelser, samtidig med at den primære sundhedstjenestes service direkte afsmalnes med betænkelige forringelser til følge.

Regionalisering

Knud Erik Kleist, Kirurgisk overlæge på Dronning Ingrids Hospital
Torsdag d. 30. april 1998

I dag giver man indtryk af, at patienterne skal kunne tilbydes samme behandlingsstandard som i Danmark, og behandlingen bedømmes således også efter kriterier i det danske patientklagenævn. Imidlertid er hverdagen i det grønlandske sundhedsvæsen en helt anden.

Hjemtagning af psykiatriske patienter

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 30. april 1998

UNUANCERET og firkantet arbejdede Landstingets partier sig tirsdag gennem debatten og hjemtagning af psykiatriske patienter fra Vordingborg. Debatten tog sit udspring i en redegørelse, der er blevet udarbejdet siden Landstingets hensigtserklæring om hjemtagelse af den psykiatriske behandling.

Redegørelse om regionalisering af sundhedsvæsenet i Diskoregionen

Landsstyret
Torsdag d. 30. april 1998

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at en regionalisering kombineret med en styrkelse af grundspecialerne på Dronning Ingrids Hospital, tilstedeværelse af et basispersonale i regionen, det nødvendige apparatur og telemedicin kombineret med ekstern ekspertise, forventes at være vejen frem.

Som jeg så det - en kirurgs tilbageblik

Erik Amdrup
Onsdag d. 15. april 1998

For år tilbage fungerede det danske hospitalsvæsen i alt væsentligt til patienters og personales tilfredshed. Sådan er det ikke mere. Dagligt udsættes hospitalsvæsnet for berettiget kritik, mens frustration og håbløshed breder sig blandt de ansatte

Lad os tale om problemerne i sundhedsvæsenet

Ruth Heilmann, Medlem af Landstinget for Siumut
Torsdag d. 9. april 1998

Vi har flere gange prøvet at skabe mulighed for, at de gravide fra bygderne tager deres familie med til byen, når de skal føde, men der har aldrig været penge til at realisere drømmen.

Hvor mange sundhedsmedhjælpere kan assistere ved fødsler nu?

Sofie Berthelsen
Onsdag d. 1. april 1998

Et af de største problemer her i Grønland, men som negligeres, er sundhedsmedhjælperfunktionen.

Telemedicin i Grønland

Thomas Stensgaard
Tirsdag d. 24. marts 1998

I løbet af 1998 planlægges der på baggrund af indhøstede erfaringer og fremkomne ønsker og ideer for videreudviklingen af telemedicin i 1999 og evt. længere frem, herunder skal der ikke mindst planlægges for en evt. involvering af bygder i udvalgte distrikter.

Redegørelse om hjemtagning af den psykiatriske behandling

Landsstyret
Mandag d. 23. marts 1998

Alternativ 1 beskriver en model, hvor der etableres 2 nye afsnit á 15 senge, mens den nuværende åbne psykiatriske afdeling i sin nuværende form bevares. I alternativ 1 er anlægsudgifterne beregnet til at andrage kr. 106 mio, inklusive 50 nye personale boliger.

Uddannelsen for sygeplejersker er ingen katastrofe

Sygeplejerskerne i Maniitsoq Sundhedsdistrikt
Tirsdag d. 10. marts 1998

Det er utroligt, at Finn G. Becker-Christensen føler sig berettiget til at kritisere lærerne ved Peqqissaanermut Ilinniarfik, lærere, der netop sikrer Grønland uddannelse af sundhedspersonale. Flere af lærerne er grønlandske sygeplejersker eller sygeplejersker, der har arbejdet i byer og bygder langs Grønlands vestkyst.

Den grønlandske sygeplejerskeuddannelse er en katastrofe

Finn G. Becker-Christensen
Torsdag d. 5. marts 1998

Selv har jeg haft en stor del af mit virke for Grønlands sundhedsvæsen i bygderne, hvor jeg gennem årene har løst mange opgaver i samarbejde med fremragende lokalt personale, sygeplejersker, sundhedsmedhjælpere, fødselshjælpere og medicinaldepotbestyrere.

Idéoplæg til nystrukturering af sundhedsvæsenet

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 4. januar 1998

Det der ikke kunne klares ved tillægsbevillinger blev finansieret ved den form for lånoptagning, der går under betegnelsen patientventeliste. Hvis vi antager at hver patient på ventelisten repræsenterer en udgift på 50.000 kroner, så har vi i dag en lånoptagning på 130 millioner kroner i patienter, der venter på en behandling.

Læger koster penge

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 12. december 1997

I går, onsdag, rejste to læger fra Narsaq, hvorefter byen er uden læge indtil videre. En hel by med masser af mennesker, unge og gamle, som kan blive ramt af en hvilken som helst sygdom, der kræver hurtigt og dygtig lægebehandling.

Før og efter - rapport efter besøg på Vordingborg Amtshospital

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 30. juni 1997

Der var en helt anden stemning i det grønlandske patientafsnit end den vi mødte sidste år. Det er svært under et besøg på nogle få timer, at registrere skiftet hos patienterne, men det var tydeligt at det daglige personale var glade over de forbedrede fysiske rammer.

Om aflønning og uddannelse af sygeplejersker

Sygeplejestuderende v/Peqqissaanermut Ilinniarfik
Mandag d. 24. marts 1997

Hvis man fremdeles fra Landsstyrets side ønsker, at det grønlandske sundhedsvæsen i højere grad skal kunne bemandes med grønlandsk uddannnede og grønlandsksprogede dygtige sygeplejersker, som kan arbejde til gavn og glæde for hele den grønlandske befolkning, må man i sagens interesse tilbyde de sygeplejersker, som skal være med til at oplære os som studerende, anstændige ansættelsesvilkår.

Ekkocardiografi via telemedicin

Per Baunsgaard
Tirsdag d. 18. februar 1997

Der har på nuværende tidspunkt været 18 patienter, hvor der er overført ekkocardiografi. Kvaliteten af billederne har været utrolig god, så det er virkelig noget, der har en fremtid. Diagnostisk har det været yderst tilfredsstillende. De patienter, der ved ekkocardiografi er vurderet til operation, er blevet det på den transatlantisk stillede diagnose.

Pilotprojekt baseret på videokonference-udstyr

John Lassen
Tirsdag d. 18. februar 1997

Fiskenæsset har nu en ugentlig konsultationsdag, hvor patienterne kan komme "til lægen" via videokonferenceudstyret, med den lokale sygeplejerske som bisidder.

Telemedicin er nu en realitet i Grønland

Karl O. Karlsen
Tirsdag d. 18. februar 1997

Som det måske vil være nogle bekendt, blev der tidligere i år på centralt niveau besluttet at starte et forsøgsprojekt i telemedicin i Grønland. Den direkte årsag var John Lassens præsentation af området ved den sundhedspolitiske konference i Ilulissat i marts, og i særdeleshed Tromsøkollega Steinar Pedersens veloplagte indlæg om erfaringerne i Nordnorge

Mage til forvrøvlet argumentation og bagvendt beslutning er det sjældent at møde

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 13. februar 1997

Nuuk Kommunalbestyrelse vil hellere opereres og kureres af arbejdsfolk i blå kedeldragter end af faglært sundhedspersonale i hvide kitler

Nuuk: - Nej til forskelsbehandling på hvide kitler og blå kedeldragter

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 13. februar 1997

Kommunalbestyrelsen i Nuuk afviser kategorisk et afpresningsforsøg fra landsstyremedlem for sundheden Marianne Jensen.

Ting af betydning for en bedre sundhed i bygderne

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 29. august 1996

Det er svært at skaffe uddannet arbejdskraft til bygderne. Også jordemødre har fået smag for det lette liv i byerne, og sundhedsmedhjælpere er vi simpelt hen holdt op med at uddanne. Nu uddanner vi i stedet vores egnerigtige sygeplejersker, og det er en almindelig forventning at disserigtige sygeplejerskerikke har et liv i bygderne placeret højest i deres karriereplan.

Alene-sygeplejerske på et sygehus normeret til 3 sygeplejersker

Lisbeth Høy
Onsdag d. 17. juli 1996

Et andet stort forsømt område var det forebyggende arbejde. Jeg tænker her især på de mange provokerede aborter, volden, spiritusmisbruget, seksualovergrebene, selvmordene

Nye arbejdsmetoder på en sygeplejestation

Ida Buch-Lorentsen
Onsdag d. 17. juli 1996

I loven som er trådt i kraft pr. 1/1 1996 står der bl.a., at sygeplejerske ikke må diagnosticere og behandle patienter, dette må kun læger. Da der jo ikke er læge her i bygden, har vi valgt, at løse problemet på denne måde:

Om at sætte navn på kritikken - og lidt om telepsykiatri

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Tirsdag d. 18. juni 1996

Og jeg tør godt vædde en halv meter hæfteplaster på, at heller ikke Landsstyret har nedprioriteret behandlingen af de psykiatriske patienter.

Ingen besparelser med telemedicin

Laila Ramlau-Hansen
Tirsdag d. 18. juni 1996

Tværtimod vil jeg mene, at telemedicin vil give en central vurdering men en decentral behandling, således at det fortsat er lægen på stedet, der har kompetancen, men ovenikøbet får lægen på stedet en form for efteruddannelse i kraft af den viden han får af speciallægen, mener John Lassen.

De psykisk syge skal hjem

Laila Ramlau-Hansen
Tirsdag d. 18. juni 1996

Og politikere ønsker jo at opnå resultater, som kan måles af vælgerne inden næste valg. Derfor får områder som psykiatriske patienter ikke den prioritering, som de vitterlig fortjener, mener Marianne Jensen.

Telemedicin har vi haft i mange år

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Tirsdag d. 4. juni 1996

Når udvikling af telemedicin startede netop i Nordnorge så skyldes det et ønske om at skaffe en mere lige adgang for befolkningen til sundhedsvæsenet. Vi har præcis det samme problem hos os: Omkring halvdelen af tiden på Dronning Ingrids Hospital går med at reparere på befolkningen i Nuuk - selv om Nuuks indbyggere kun udgør 20% af den samlede befolkningen.

Betænkning afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg på Landstingets forårssamling 1996

Landstingets Sundhedsudvalg
Mandag d. 3. juni 1996

I dag er ventelisten oppe på 2170 patienter med en gennemssnitlig ventetid på godt 12 måneder. Af disse patienter har 64% ventet i mere end et halvt år på behandling, 40% har ventet i mere end et år på behandling og 17% har ventet i mere end to år på behandling.

Telemedicin og udvikling af sundhedsvæsenet

Lars Mosgaard
Lørdag d. 1. juni 1996

Jeg kan dog forudse problemer på grund af, at telemedicinen under indtryk af tidens euforiske stemning og som politisk springbræt, introduceret af gamle manegeklovner til nye tricks, ser ud til at blive brugt ud over, hvad teknologien i sig selv kan bære.

Magter vi en hjemtagelse af de psykiatriske patienter?

Bodil Davidsen
Merethe Lehmkuhl
Onsdag d. 29. maj 1996

Man kan kun håbe, at de ansvarlige politikere og embedsmænd vil begynde at se realistisk på de meget store problemer, vi oplever på kysten for psykiatriske patienter og disses pårørende, og dermed skabe nogle bedre vilkår, således vi kan betjene denne patientkategori lige så godt og professionelt som andre.

Hvordan bor de grønlandske psykiatriske patienter på Amtshospitalet i Vordingborg?

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Onsdag d. 29. maj 1996

Det er svært at forestille sig, at mennesker har gode muligheder for at blive raske under disse trange kår.

Ledere og andet godtfolk

Aqqaluk Petersen
Onsdag d. 15. maj 1996

Her blev den grønlandske offentlighed præsenteret for den nyeste kreation: Det personaleløse sundhedsvæsen, hvor patienterne kan få udleveret en håndbog og Peqqinnissaq ved indgangen i stedet for at blive behandlet af læger, sygeplejersker og sundhedsmedhjælpere.

Dronning Ingrids Hospital: Lands- eller Landsbyhospital?

Peder Kern
Onsdag d. 1. maj 1996

Det synlige indtryk fik vi ved "venteliste-afviklingen". Med god timing til det forestående valg blev der anvendt 25 mill kr. for at dæmme op for de værste behandlingsmæsssige undladelsessynder. Allerede nu er der dog flere der venter på behandling end før.

Pressemeddelelse 14. Februar 1996 efter en finansudvalgsrejse til Sydgrønland

Finansudvalget
Onsdag d. 14. februar 1996

Herudover må Finansudvalget, bl.a. på baggrund af besøg på sygehusene i Sisimiut, Narsaq og Qaqortoq, konstatere at der er betydelige samarbejdsproblemer indenfor sundhedsvæsenet. Finansudvalget finder, at der som oftest er fremført en saglig kritik fra sygehusenes personale, og er overbevist om at personalet ønsker at bidrage til en forbedring af forholdene.

Er brandmands-tandlæger løsningen?

Lene Frøsig
Fredag d. 26. januar 1996

Grønlands Tandlægeforening kan ikke blive ved med at acceptere disse tilstande. Ligesom folk i Narsaq og Upernavik må vi kræve, at forholdene bliver bragt i orden. Den tandpleje, som er bygget op i løbet af 1980-erne, er ved at smuldre. Børnene dengang havde en bedre tandpleje end børnene har nu. Det kan man ikke være bekendt.

Hvad fejler Grønlands sundhedsvæsen?

Personalet på Sygehuset i Qaqortoq
Torsdag d. 25. januar 1996

Hver gang en patient sendes til Nuuk, koster det over 5000 kr. alene i billetudgift og det dobbelte, hvis der skal en ledsager med. D.I.H. er imidlertid også ramt af besparelser og underbemanding og har måttet sende et stigende antal patienter til Rigshospitalet. Det er endnu dyrere, og beløbet hertil er da også blevet skåret ned i den nye finanslov. Så hvor ender Sorteper? De optimistiske ord fra landsstyreområdet om et bedre sundhedsvæsen virker mildest talt tomme.

Sundhedsdirektoratet uansvarligt

Knud Erik Kleist, Kirurgisk overlæge på Dronning Ingrids Hospital
Tirsdag d. 9. januar 1996

Direktoratet for Sundhed, miljø og forskning har ingen føling med, hvordan sundhedsvæsenet fungerer, og direktoratet administrerer hen over hovedet på personalet i sundhedsvæsenet. Direktoratet's "vi alene vide"- holdning rammer sygdomsforebyggelsen, -opsporingen og -behandlingen. Den rammer patienterne.

Skal? - Skal ikke? - sygeplejerske i Grønland

Karen Buhl
Søndag d. 31. december 1995

Men noget man burde tænke over - ved at blive gjort opmærksom på det - er boligsituationen. Den er håbløs ! I annoncerne står: "Bolig stilles til rådighed efter gældende regler". - Og mundtligt får man at vide, at det godt kan være, man må bo på hotel eller sømandshjem i den første tid. "Den første tid" var for mit vedkommende to måneder på sømandshjemmet.

Stop hundehængning i Grønland ...

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 31. december 1995

For nogle år siden var der en voldsom demonstration i Sverige. En gruppe - sikkert velmenende, men - meget vrede ældre damer gik frem og tilbage foran den danske ambassade med nogle store skilte, hvor der stod malet "STOP HUNDEHÆNGNING I GRØNLAND" - det var også det de gik og råbte.

Må - Må ikke - bruge sygeplejerskernes vikarbureau?

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 30. november 1995

Som det fremgår af nedenstående citater kunne ingen uden for Direktoratet for Sundhed, Miljø og Forskning forstå det anderledes end at adgangen til at anvende Dansk Sygeplejeråd's Vikarbureau var fjernet

Hvilket Sundhedsvæsen ønsker vi egentlig?

Knud Erik Kleist, Kirurgisk overlæge på Dronning Ingrids Hospital
Torsdag d. 30. november 1995

Paradoksalt nok har der nok aldrig været så mange penge i sundhedsvæsenet, og aldrig har tilstanden været så kaotisk. Ansvaret ligger alene hos den øverste ledelse i sundhedsvæsenet.

Stop den offentlige hetz

Marianne Jensen
Mandag d. 13. november 1995

Landsstyreområdet for Sundhed, Miljø og Forskning er omorganiseret og under opbygning til en SAMLET og HANDLEKRAFTIG organisation

Når folkestyret trækkes rundt ved næsen

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 9. november 1995

I Landsstyret, i Finansudvalget og i Landstinget kunne vi ikke gøre andet end at skrive checken ud. Der er ingen alternativer, syge mennesker skal behandles, sundhedsvæsenet skal bevares intakt.I et privat firma var den samlede direktion blevet bedt om at tømme skrivebordet og stille firmabilen.