Hvilket Sundhedsvæsen ønsker vi egentlig?

Paradoksalt nok har der nok aldrig været så mange penge i sundhedsvæsenet, og aldrig har tilstanden været så kaotisk. Ansvaret ligger alene hos den øverste ledelse i sundhedsvæsenet.

Torsdag d. 30. november 1995
Knud Erik Kleist, Kirurgisk overlæge på Dronning Ingrids Hospital
Emnekreds: Sundhedsvæsenet.

Det grønlandske sundhedsvæsen er inde på en farlig kurs. Situationen for Landshospitalet i Grønland, Dr.Ingrids Hospital, er alvorlig og i fremtiden katastrofal for det grønlandske sundhedsvæsen. Sundhedsvæsenet har nogle helt basale opgaver, som i dag ikke udføres og i fremtiden ikke vil kunne udføres. Direktoratet for Sundhed, Miljø og Forskning har fra 1996 fjernet adgangen til at anvende et vikarbureau, der alene har været anvendt til at skaffe sygeplejersker til Observationsafdelingen på landshospitalet. Det drejer sig om sygeplejersker, man ikke har kunnet rekruttere på anden vis. Konsekvensen af denne beslutning er, at Observationsafdelingen må lukke, og Landshospitalet ikke længere kan behandle for tidligt fødte børn, patienter med sygdomme, der kræver intensiv observation og pleje, og patienter, der indlægges til større kirurgiske indgreb. Dr.Ingrids Hospital kommer reelt til at fungere som et distriktssygehus for Nuuk sundhedsdistrikt. I dag indlægges næsten udelukkende kun patienter til akut undersøgelse og behandling på Dr.Ingrids Hospital. Det betyder, at patienter på venteliste ikke kommer til. I år er der opereret knap 300 færre patienter på landshospitalet, men da der i samme tidsrum er opereret en hel del øjen- og øre, næse, hals-patienter betyder det i virkeligheden, at der er behandlet op mod 400 færre kirurgiske patienter. På grund af forholdene sendes et stigende antal patienter til behandling i Danmark for sygdomme, der ellers har kunnet klares på Dr.Ingrids Hospital. I 1996 vil Landshospitalet dårligt kunne modtage patienter fra Kystens sundhedsdistrikter til akut undersøgelse og behandling. Allerede i dag sendes sådanne patienter direkte til Danmark istedet for at blive indlagt på Dr.Ingrids Hospital. Årsagen kan findes i Direktoratet for Sundhed, Miljø og Forskning. Direktoratet dikterede i foråret 1995 reelt et ansættelsesstop for personale i sundhedsvæsenet, således at der blandt andet ved fravær for sygdom, ferie, graviditet, barsel etc. ikke ansættes vikarer, ligesom man ikke har villet ansætte personale i mindre end 6-måneders stillinger. Resultatet er massiv underbemandning rundt om, men befolkningen har jo ikke mindre sygelighed af den grund. Der er store problemer med at rekruttere læger til Grønland. Det løser man ved at nednormere lægestillingerne - så bliver problemet jo mindre. Der er store problemer med at fastholde personale. Det løser man ved at tale ned til medarbejderne. I den aktuelle sag har Direktoratet for mere end 2 måneder siden truffet beslutning om ikke at anvende vikarbureauet. Man har ikke sat noget andet i stedet, man har ikke orienteret hospitalsledelsen eller afdelingsledelsen på Observations-afdelingen på Dr.Ingrids Hospital. Man har slet ikke gjort sig konsekvenserne klart. Da hospitalsledelsen får mistanke om at noget er galt, forsøger Direktoratet bevidst at tilbageholde sagens akter - afgørende forudsætninger for hospitalets funktion. Direktoratet har ingen føling med, hvordan sundhedsvæsenet fungerer, Direktoratet kommunikerer ikke og har aldrig reelt villet samarbejde. Når personalet i sundhedsvæsenet gør opmærksom på, at væsenet ikke fungerer, beskyldes det for blot at føre overenskomstforhandlinger. Det er beklageligt, at landsstyremedlem Marianne Jensen har arvet en problematik, som er resultatet af Direktoratets "vi alene vide"- holdning gennem de sidste 4 år. Befolkningen og dermed også personalet i sundhedsvæsenet har krav på en klar politisk stillingstagen til, hvilket sundhedsvæsen, man ønsker sig, og så giv sundhedsvæsenet nogle redskaber til det. Paradoksalt nok har der nok aldrig været så mange penge i sundhedsvæsenet, og aldrig har tilstanden været så kaotisk. Ansvaret ligger alene hos den øverste ledelse i sundhedsvæsenet.