Om aflønning og uddannelse af sygeplejersker

Hvis man fremdeles fra Landsstyrets side ønsker, at det grønlandske sundhedsvæsen i højere grad skal kunne bemandes med grønlandsk uddannnede og grønlandsksprogede dygtige sygeplejersker, som kan arbejde til gavn og glæde for hele den grønlandske befolkning, må man i sagens interesse tilbyde de sygeplejersker, som skal være med til at oplære os som studerende, anstændige ansættelsesvilkår.

Mandag d. 24. marts 1997
Sygeplejestuderende v/Peqqissaanermut Ilinniarfik
Emnekreds: Sundhedsvæsenet.

Som sygeplejestuderende v/Peqqissaanamut Ilinniarfik/Center for Sundhedsuddannelser vil vi gerne bidrage til debatten omkring de pågående lønforhandlinger mellem Hjemmestyret og Peqqissaasut Katuffiat. Vi er 11 studerende, nu på 2. uddannelsesafsnit, der om ca. 1 ½ måned skal ud i et halvt års praktik og oplæres i medicinsk og kirurgisk sygepleje. D.v.s., at der skal skaffes 11 såkaldte praktikvejledere, altså erfarne og veluddannede sygeplejersker, helst med pædagogisk erfaring, som kan stå for vores oplæring. Set i lyset af den velbekendte mangel på veluddannede sygeplejersker i det grønlandske sundhedsvæsen, der i høj grad må klare sig med vikarer i kortere eller længere tid, er det næsten indlysende, at det kan være overordentligt vanskeligt at skaffe kvalificerede praktikvejledere nok, når vores praktikperiode er på et halvt år. Sammenlagt fordelt over hele uddannelsen, som i alt er på 4 år, er vi ude i praktik i i alt 21 måneder. D.v.s., at vi ikke kan bruge vikarer, der er ansat i kortere tid, som praktikvejledere. Dermed er vi som regel henvist til at benytte de relativt få fastansatte sygeplejersker, idet vi ellers kan komme ud for at skulle skifte praktikvejleder midt i praktikperioden, og det kan hverken vi eller praktikvejlederne være tjent med - er det en sygeplejerske, som lige er kommet op fra Danmark, kender hun intet til de helt specielle forhold, vi har i det grønlandske sundhedsvxsen, som adskiller sig væsentligt fra de tilsvarende danske - og da vi efter endt praktikperiode skal til standpunktsbedømmelse - en slags eksamen - hvor praktikvejlederens bedømmelse af os vejer meget tungt, er det af stor værdi for os, at vi har en vejleder, der kender os og vores faglige indsats i hele praktikperioden. Fra Hjemmestyrets side har man ønsket at få en grønlandsk sygeplejeuddannelse, således at Grønland inden for en overskuelig fremtid kan blive selvforsynende med grønlandsk uddannede og grønlandsksprogede sygeplejersker. Man startede en sådan op i januar 1994, foruden at man indførte en overgangsuddannelse, således at sundhedsmedhjælpere kunne få en 2-årig overbygning på deres uddannelse og blive grønlandske sygeplejersker. Af sådanne er der dags dato uddannet 5 (fem). Til december i år bliver de første grønlandske sygeplejersker, som har gennemgået hele den 4-årige uddannelse, færdige - men det drejer sig ikke om mere end 2, og dertil kommer 3, som har gennemgået den 2-årige uddannelse. I alt er vi for tiden 46 aktive studerende. Fra en akademiker, der har undervist os her på skolen, har vi hørt, at uddannelsens sværhedsgrad og de krav, der stilles til os som studerende, er på linie med den danske civilingeniøruddannelse - men man kan vist roligt konstatere, at hverken ansættelsesforhold eller lønninger for en sygeplejerske i det grønlandske sundhedsvæsen er tilnærmelsesvist på linie med de vilkår, man tilbyder en civilingeniør i Grønland. Hvis man fremdeles fra Landsstyrets side ønsker, at det grønlandske sundhedsvæsen i højere grad skal kunne bemandes med grønlandsk uddannnede og grønlandsksprogede dygtige sygeplejersker, som kan arbejde til gavn og glæde for hele den grønlandske befolkning, må man i sagens interesse tilbyde de sygeplejersker, som skal være med til at oplære os som studerende, anstændige ansættelsesvilkår - herunder naturligvis også lønninger, tjenestebolig etc. Som sygeplejestuderende fatter vi ikke, hvordan de grønlandske ledende politikere kan leve med, at de på den ene side opstarter en grønlandsk - kostbar - sygeplejeuddannelse, og på den anden side ikke vil lønne de fastansatte sygeplejersker, som er helt uundværlige for gennemførelsen af vores uddannelse - såvel som lærere ved skolen som på praktikstedeme. Det er en besynderlig dobbeltmoral, som vi studerende betaler prisen for, både under og efter uddannelsens afslutning, idet vi ikke kan forvente at få optimalt motiverede lærerkræfter, når de ikke kan få optimale ansættelsesvilkår. Derfor vil vi hermed opfordre Hjemmestyret til i lønforhandlingeme ikke at glemme, at jo bedre vilkår, de tilbyder sygeplejerskeme i Grønland nu, jo højere kvalitet får vores uddannelse også, og det vil i den sidste ende sige, at vi bliver dygtigere sygeplejersker.