Indsigt: Pladsleje for Thule Air Base

Pladsleje for Thule Air Base

At stille et meget beskedent og ellers ubrugt areal til rådighed for Thule Air Base er et let overkommeligt bidrag til den fælles sikkerhed. Det koster ikke Grønland en krone. Alligevel er der nogen, der ligefrem vil have penge for det

Søndag d. 18. januar 2015
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Oprindelige folk, Rigsfællesskab og selvstyre, Thule Air Base.


(an)

Med hvilken begrundelse vil Grønland forlange, at amerikanerne skal betale for brugen af et område i det nordligste Vestgrønland til radarovervågning af fremmede magters militære aktiviteter?

Et stort område uden for det, der nu er Thule Air Base, var uden fast beboelse, indtil Knud Rasmussen i 1910 anlagde sin handelsstation på tangen ud til Thule fjeldet.

Thule Air Base ligger på et område syd for Thule fjeldet og optager ikke plads, som andre tidligere har brugt eller nu har brug for.

Knud Rasmussens handelsstation var placeret centralt på den rute, som Thule-eskimoerne fulgte, når de rejste mellem sommer- og vinterbopladser. Efter anlæg af handelsstationen begyndte eskimoiske familier at bosætte sig på tangen tæt ved handelsstationen, men det var ikke noget godt fangstområde.

I årene før Thule Air Base blev anlagt, var fangsten blevet ringere og ringere. To storfangere på bopladsen havde motorbåde, og de bugserede de andre fangere med ud, længere og længere væk fra bopladsen, for at nå ud til områder, hvor der kunne fanges noget. ”Tvangsflytningen” bort fra den nærliggende base kom derfor den nødvendige flytning til bedre fangstpladser i forkøbet. (Det har jeg fået fortalt af datteren til den ene af de to storfangere).

At forlange betaling for placeringen af Thule Air Base i området syd for Thule fjeldet svarer til, at jeg ville kræve en årlig pladsleje, hvis naboerne kom og spurgte, om de måtte sætte et skilt op uden for vores hæk, om at der var naboovervågning i området.
Hvis jeg svarede, at det måtte de ikke, og i hvert fald kun hvis de betalte en årlig leje for den plads skiltet optog, ville de gå grinende bort, og jeg ville blive rubriceret som områdets landsbytosse.
Ikke mindst fordi jeg – ligesom Grønland – ville få en gratis fordel af skiltningen om, at området var nabo-overvåget.

Grønland bør løfte sig ud af rollen som et antropologisk frilandsmuseum og mentalt træde ind i rækken af lande med internationalt overblik og forstå, at et ligeværdigt militært samarbejde kan være nødvendigt for at sikre Grønlands suverænitet, både som en del af Rigsfællesskabet, og senere, hvis man i Grønland måtte beslutte sig for det, som et selvstændigt land.

At stille et meget beskedent og ellers ubrugt areal til rådighed for Thule Air Base er et let overkommeligt bidrag til den fælles sikkerhed. Det koster ikke Grønland en krone.

Alligevel er der nogen, der ligefrem vil have penge for det