Thuleradaren og valgkampen

En dansk ekspert i udenrigspolitiske spørgsmål på besøg i Nuuk sagde for et par år siden, at amerikanerne bare kunne forlade Thule og bygge et missilskjold i Alaska, hvis Grønland og Danmark var imod opgradering af Thuleradaren ... I så fald mister Grønland en god arbejdsplads og skatteindtægterne derfra. Danmark mister de påståede årlige 13 milliarder. Freden sænker sig over den tidligere militærbase. Nu har politikerne noget mindre at skændes om, da cowboy-legen er slut

Fredag d. 22. november 2002
Jørgen Fleischer, Redaktør
Emnekreds: Internationale spørgsmål, Politik, Thule Air Base.

Thuleradaren har været et kontroversielt spørgsmål i den grønlandske politik, og den har altid været en torn i øjet på IA. Uenigheden herom blandt politikerne var årsag til en landsstyrekrise i maj 1987, da landsstyrekoalitionen Siumut-IA sprængtes og udløste et ekstraordinært landstingsvalg, som fandt sted den 26. maj 1987. Daværende landsstyreformand Jonathan Motzfeldt afviste IAs påstand om, at den nye radar i Thule var bygget i angrebsøjemed i den såkaldte stjernekrig. Men det troede IAs daværende landsstyremand Aqqaluk Lynge ikke på. Som fortalt udløste Thuleradaren et ekstraordinært valg. Men uenigheden mellem Siumut og IA var ikke større end, at de to gamle makkerpar fandt hinanden igen, straks efter valget og dannede et nyt landsstyrekoalition!

En "cowboyleg"
Situationen omkring Thuleradaren tilspidsede sig igen i november 1999. Det var dengang, da en opgradering af radaren var på tale og IA ville rejse Thulesagen i landstinget. IA betegnede amerikanernes plan som en "cowboy-leg", og partiets førstemand Josef Motzfeldt erklærede:
"Grønland vil under ingen omstændigheder - heller ikke mod betaling - tillade, at Thule Air Base kommer til at spille en rolle i USAs planer om et nyt raketforsvar, det såkaldte NMD-raketskjold."
Josef Motzfeldt krævede fuld indsigt i eventuelle tillægsaftaler og protokoler, der knytter sig til baseaftalen mellem USA og Danmark fra 1951. Og han understregede:
"Amerikanerne skal under ingen omstændigheder lege cowboy-leg om Thule!"


Grønlands forsvar
Missilskjoldet er nu aktuelt igen på et for IA meget belejligt tidspunkt, hvor landstingsvalget står for døren. Grønland er for første gang inviteret med til NATO-mødet, hvor Grønland kræver fornyelse af forsvarsaftalen af 1951 mellem Danmark og USA. Grønland kræver som bekendt, at landet skal være medunderskriver i en ny forsvarsaftale, som sikkert vil inkludere Thuleradaren.

Hvad enten man kan lide det eller ej, så har Thule Air Base af stor betydning for Grønlands forsvar, som selvstyrekommissionen går meget op i. Og hvem skulle forsvare Grønland, hvis vi ikke kunne regne med USA?

Der har gennem årene været megen modstand i den brede befolkning i Grønland imod, at Thuleradaren skal indgå i missilskjoldet. Man advarer os gang på gang, at Thuleområdet bliver det første atombombemål i tilfælde af en stjernekrig.

Ingen trussel
Militærpersoner har derimod en anden mening om den sag. Tidligere chef for Grønlandskommando siger således, at det ville være naivt at tro, at de såkaldte slyngelstater skulle finde på at ofre en atombombe på Thuleradaren, som nemt kunne ødelægges med konventionelle våben. Og det er utænkeligt, at resten af Grønland bliver atombombemål på grund af Thuleradaren.

Nu om dage overvurderer man Thuleradarens betydning for USAs forsvar. Den er nemlig ikke mere, hvad den har været. En dansk ekspert i udenrigspolitiske spørgsmål på besøg i Nuuk sagde for et par år siden, at amerikanerne bare kunne forlade Thule og bygge et missilskjold i Alaska, hvis Grønland og Danmark var imod opgradering af Thuleradaren.

I så fald mister Grønland en god arbejdsplads og skatteindtægterne derfra. Danmark mister de påståede årlige 13 milliarder. Freden sænker sig over den tidligere militærbase. Nu har politikerne noget mindre at skændes om, da cowboy-legen er slut.